Sponsoreret indhold
10 store filmoplevelser til hjemmebiografen
Hylende morsom komedie, skræmmende godt gys eller hæsblæsende historisk drama? Her er 10 bud på film til din næste movie-night!
Efteråret står for døren, og det betyder, at sofahyggesæsonen officielt skydes i gang. Men hvad skal du mon sætte på tv’et? Her får du et overblik over de største nyheder på Blockbuster lige nu, så du slipper for at bruge tid på at scrolle i uendelighed i jagten på den helt rigtige underholdning.
I krig med morfar – se den fra 6. september
Peter går i 6. klasse og elsker at game og hænge ud med sine venner. Men da hans morfar Ed bliver enkemand og flytter ind i Peter og familiens hus, ændrer hverdagen sig pludselig. Peter må flytte op på loftet og give sit højtelskede værelse til Ed – og det bliver starten på en drilsk krig mellem barnebarn og morfar, hvor både fup, fælder og udspekulerede pranks er tilladt.
I ’I krig med morfar’ kan du opleve den ikoniske og altid finurlige Robert De Niro i rollen som morfar, og Oakes Fegley, som blandt andet er kendt fra Peter og dragen, som barnebarnet Peter.
Minari – se den fra 6. september
I 1980’erne beslutter parret Jacob og Monica sig for at forlade Korea og søge lykken i USA. Først i Californien og derefter i Arkansas, hvor de vil forsøge at etablere en farm. Pengene er små, og særligt Monica er ikke begejstret for, at familien må starte deres nye tilværelse i en faldefærdig husvogn midt ude i ingenting. Men da Monicas excentriske mor ankommer fra Korea for at hjælpe med børnene, begynder livet på landet alligevel at blomstre, og en ny verden åbner sig, hvor familien sammen kan finde styrke i, at de er anderledes end så mange andre i det lille samfund.
’Minari’ bygger på instruktør Lee Isaac Chungs egen opvækst og har Steven Yeun, der blandt andet er kendt for sin rolle i ’The Walking Dead’, i hovedrollen.
Se filmen her: Minari
Berlin Alexanderplatz – se den fra 13. september
Hvis du har læst den anmelderroste roman ’Berlin Alexanderplatz’, vil du med garanti også være vild med den nye, moderne filmfortolkning af samme navn!
I filmen følger vi den unge Franz Biberkopf, der er endt som illegal flygtning i Berlin. Franz har hverken arbejds- eller opholdstilladelse i landet og må derfor kæmpe for overlevelse ved at arbejde under farlige forhold. Derfor bliver han også fristet til at takke ja, da den mystiske og charmende gangster Reinhold tilbyder ham arbejde i et narkoforetagende. Venskabet med Reinhold viser sig dog at blive mere end forbandelse end en fordel, og Franz trækkes længere og længere ind i en kriminel underverden, som er langt fra hans drøm om et bedre liv.
Se filmen her: Berlin Alexanderplatz
A Quiet Place 2 – se den fra 14. september
Uhyggelige monstre, som dræber ved den mindste lyd … I 2018 skræmte ’A Quiet Place’ gyserelskere verden over fra vid og sans, og nu er den hæsblæsende opfølger endelig landet. Efter begivenhederne i den første film, der sluttede med noget af en cliffhanger, starter Evelyn og hendes to børn en rejse væk fra deres trygge hjem i håbet om, at deres nyfundne våben kan hjælpe andre overlevende derude. Den lille familie når dog ikke langt, før det går op for dem, at de glubske monstre ikke er den eneste trussel, der venter derude. Spørgsmålet er nu, om de mennesker, der er tilbage, overhovedet er værd at redde?
Se filmen her: A Quiet Place 2
The United States vs. Billie Holiday – se den fra 13. september
Billie Holiday er i dag, 62 år efter sin død, stadig kendt som et ikon og en af verdens bedste jazzsangerinder. Men hendes liv var også fyldt med vold, misbrug og fængselsophold – og netop det dykker den nye, biografiske drama ’The United States vs. Billie Holiday’ ned i.
Billie Holiday skabte sensation, da hun optrådte med Strange Fruit, som handler om lynching i sydstaterne. Publikum elskede den kontroversielle sang og opfordrede sangerinden til at synge den til koncerter. Knap så begejstrede var dog de højere magter i USA: I deres øjne var Billie Holiday et begyndende politisk problem – i en sådan grad, at de fik det amerikanske narkopoliti til at brygge på en plan, der skulle få hende dømt, fængslet og fjernet fra scenen for altid.
Se filmen her: The United States vs. Billie Holiday
Love, Weddings and Other Disasters – se den nu
’Love, Weddings & Other Disasters’ er en multi story-film – lidt ligesom vi kender det fra hits som ’Love Actually’ og ’New Years Eve’. Handlingen centrerer sig om en række finurlige karakterer, der alle, på den ene eller den anden måde, arbejder med bryllupsplanlægning og at skabe den perfekte dag for forelskede par. I karakterernes egne liv er det der med kærlighed dog knap så rosenrødt. Men mon ikke lidt magi alligevel kan opstå, hvis nu bare de møder de helt rigtige?
Se filmen her: Love, Weddings and Other Disasters
Minkavlerne (sæson 1 & 2) – se dem nu
Trænger du til et godt grin? Look no further! Den stjernespækkede komedieserie ’Minkavlerne’, der naturligvis foregår på en minkfarm, byder på nemlig masser af slagsen. Handlingen kredser om de nordjyske brødre Allan og Martin, der har overtaget familiebiksen fra deres midaldrende far. Skiftet går dog hverken som sønnerne eller faren havde forestillet sig, og pludselig har familien rodet sig ud i både en kidnapning og besiddelse af en kæmpestor mængde ulovligt sprængstof.
På rollelisten er blandt andet Mick Øgendahl, Frank Hvam, Ruben Søltoft, Julie Rudbæk, Niels Hausgaard og Kirsten Lehfeldt.
Se serien her: Minkavlerne (sæson 1 & 2)
Promising Young Woman – se den fra 6. september
30-årige Cassandra var engang ”en lovende ung kvinde”. Men efter en række traumatiske hændelser – herunder en tæt venindes voldtægt og død – dropper hun ud af medicinstudiet og gør det til sin livsmission at tage hævn over alle skyldige fra fortiden. Undervejs på det vilde hævntogt møder Cassandra dog alligevel en fyr, der kan udfordre hendes syn på det modsatte køn. Eller kan han?
’Promising Young Woman’ undersøger med mørk humor og brutale sandheder kulturen mellem mænd og kvinder i skæret af #MeToo og vandt en Oscar for Bedste Originale Manuskript ved dette års uddeling.
Se filmen her: Promising Young Woman
Long Story Short – se den nu
Kender du følelsen af, at et par minutter kan føles som viiiirkelig lang tid? For hovedpersonen Teddy i den romantiske komedie ’Long Story Short’ er det virkeligheden. Hver eneste dag!
Da Teddy vågner op dagen efter sit bryllup, opdager han nemlig, at han nu på mystisk vis springer et helt år frem i sit liv, hver gang der blot er gået to minutter. Manden, der blandt venner og familie ellers er kendt for altid at udskyde ting, til det næsten er for sent, må nu lære at få hvert eneste sekund i tilværelsen til at gælde. I hvert fald hvis han vil beholde kvinden i sit liv.
Se filmen her: Long Story Short