7 ting, jeg elsker at gøre alene

7 ting, jeg elsker at gøre alene

Og en så en 8. ting, jeg ville ønske, jeg kunne gøre for mig selv.

KLUMME: På det seneste er det gået op for mig, at jeg har svært ved skiftet fra at være sammen med venner, familie eller andre mennesker til at skulle være alene.

Men jeg kan samtidig nå et vist punkt med andre mennesker, hvor jeg begynder at føle mig rastløs, tom og gradvist ensom, og så ved jeg som regel godt, at det eneste, der løsner op for de følelser, er at være alene. 

Jeg kender flere, som ikke bryder sig om at gøre ting alene, men det er en skam, for du får det godt af at være alene med dig selv ind imellem. 

Derfor har fundet syv ting, jeg elsker at gøre alene, og som jeg bliver glad i låget af.

LÆS OGSÅ: 10 ting, vi ikke kan lide at gøre alene

1. For det første har jeg brug for at sove alene. Det er følelsen af at falde til ro med helt og aldeles plads til mig. Jeg har haft svært ved at forstå ægtepar, der sover for sig selv, og det har jeg på sin vis stadig, men der er alligevel noget over at hvile så dybt i min pude med min egen dyne og først vågne, når det er tid til, at jeg skal op – uden at jeg skal forholde mig til, hvornår den andens dag starter, men hvor min dag begynder i det tempo med så strakte ben eller i den rævestilling, som det passer mig. På den måde glider søvnen også som regel over i en morgen, der er helt stille, hvor jeg går i præcis så mange cirkler, jeg vil.

2. Jeg vil helst tage turen på arbejde i selskab med mig selv. Da jeg var mindre, fulgtes jeg som regel med mine veninder i skole. Alligevel har jeg, så længe jeg husker, holdt af at komme af sted for mig selv. Med tid til at skifte fra det rum, jeg kom fra, til det rum, jeg skulle være i. Sådan har jeg det stadig. Mine syv kilometer på cykel eller tyve minutter i S-tog er højhellige for mig, for det er her, jeg når at visualisere og på den måde konkretisere de ting, jeg ved, jeg gerne vil nå at gøre færdig den dag med artikler, der stadig flyver som citater i mit hoved eller interviews, jeg ikke aner, hvor jeg skal begynde. Min morgentur giver mig tid til at finde ud af, hvordan jeg skal gå til resten af dagen.

LÆS OGSÅ: 25 "kloge" beslutninger, du kun tager, når du er fuld

3. Gåture. For et år siden flyttede jeg fra Aarhus til København. I Aarhus er der ikke så langt til noget, så jeg benyttede som regel mine gåben til at komme fra ét til andet. I skole. Ud til mine forældre i forstaden. Fra Vesterbro Torv til Trøjborg. Det er tungt at gå i begyndelsen, synes jeg. Det går langsomt. Det er på grænsen til spild af tid. Men så sker der lige pludselig noget i kroppen, alt fra skuldre til indre organer og lårmuskler løsner sig, og jeg bliver åbnet op og 'gået til' uden at blive udmattet. Når kroppen løsner sig, letter mit hoved også lidt, og ting jeg godt er klar over får pludselig også det luft og perspektiv, de havde brug for, og som jeg indtil da har haft svært ved at finde siddende på en stol eller cyklende alt for hurtigt.

4. Shopping er bedre, når jeg gør det alene. Så går det så langsomt, som det passer mig, og jeg bliver ikke forvirret af andres gode kroppe og spændstige smag, og så sætter jeg mig på en bænk og glor, til jeg igen vil i Other Stories.

5. Jeg har det med mad, som jeg har det med at købe tøj. Jeg kan godt lide at hænge længe i Netto om aftenen, der er ikke så mange mennesker, og der er virkelig meget mad at kigge på. Måske ikke som i Torvehallerne eller på et Siciliansk marked, hvor jeg også godt kan lide at hænge, men der er noget befriende over at gå og kigge på alt den sindssyge mad, der findes selv i Netto. Så kan jeg gå der og ende med at købe tre bananer, men drømme om alt det, jeg skal lave en dag. Og Netto er måske det mindst eksotiske sted, det ved jeg godt, prøv også med grønthandlere på Nørrebro, Basarvest i Aarhus eller en good old slagter.

LÆS OGSÅ: Når du endelig kan smide bh'en - og 18 andre hverdagsfølelser, alle kvinder kender til

6. Jeg vil ikke spise for mig selv, men det er bedst at lave mad alene. Når jeg laver mad er mine hænder fuldt beskæftiget, og det er på grænsen til fysisk krævende, så der er ikke så meget andet at gøre end at ælte videre, hakke flere løg eller morte krydderier. Det er for mig en måde at komme væk fra mit til tider alt opslugende, komplicerende hoved og tankerne, der myldrer derinde. Når andre er i køkkenet med mig, får jeg for alvor trænet mine kontrolgener, og det er sundt for mig, men der er ikke noget som at føle, jeg kan gøre tingene på min måde uden spørgsmål om livet, hakkeretning og mængder smør.

7. Kaffe føles (og smager) anderledes, når jeg drikker den alene. I Amsterdam findes der en to år gammel restaurant, der hedder "Eenmaal", det betyder "middag for én", og hele konceptet er, at man skal spise sin middag i lykkelig ensomhed. Der er dækket op til én, bordende står, så de passer til én og alle spiser én og én. Tanken er, at du skal sidde der og være lidt for dig selv og nå at komme til et punkt, hvor du ikke er på vej videre eller skal forholde dig til nogen, så længe middagen varer.

På samme måde er det for mig at sætte mig et sted, ude eller inde, med min kaffe og glo lidt. Glo på folk og lade folk glo tilbage (eller i hvert fald tro, de er kigger på mig, som jeg sidder der alene) og stå lidt af livshjulet. Det føles anderledes at bruge tiden, det tager at drikke kaffe, på at være stille end at snakke henover den. Faren er, at jeg finder min iPhone frem og begynder at scrolle de sociale medier igennem. På Eeemaal oplevede de også hurtigt, at gæsterne fandt aviser, bøger eller i værste falde smartphones frem, hvor de så var 'tilstede' i det virtuelle univers. Så kan man spørge sig selv, hvor alene man er, når alle kan se min kaffe på deres snapchat-stories.

Og så den 8... Hvis jeg kunne, ville jeg som det sidste kunne ringe til mig selv. Bare tage en lille snak om, hvordan det går. Altså ikke sådan som at gå halvbims og snakke og sige lyde til mig selv, men reelt ringe, som jeg gør til min far eller mor eller veninder eller kæreste og høre, hvordan det egentlig lige går. Stille mig selv nogle stille og rolige åbne spørgsmål, måske konkludere lidt på dem, hvis jeg kunne mærke, jeg havde brug for det, som alle mulige andre kan.

I dag kan jeg selvfølgelig godt spørge mig selv, hvordan jeg synes, det går i livet, men svaret når altid at blive til tusinde aspekter, før jeg forklarer et svar, som jeg ikke ville kunne give nogle af mine venner. Så i virkeligheden ved jeg jo godt, at det netop er, når jeg er alene, jeg ikke behøver at sige noget, for der hører jeg helt naturligt, hvad status egentlig er med mig selv.

LÆS OGSÅ: 11 ting du skal vide, hvis du er ensom

LÆS OGSÅ: Skilt som 26-årig: Sådan kom jeg over min skilsmisse

LÆS OGSÅ: "Jeg droppede at tabe de evige 5 kilo"