Anna og Jacob har været sammen i 15 år: "Jeg tror ofte, at jeg tager kærligheden for givet"

Var det kærlighed ved første blik?

Anna: "Da jeg så Jacob første gang – i en træningskælder, der lugtede af sved og mænd – var der gnister, der fór gennem min krop. Jeg blev næsten elektrisk! Vi faldt i snak om træning, og han inviterede mig med på et af sine morgentræningshold og..."

Jacob: "Jeg var fascineret af Anna. Hun var anderledes end de andre piger, vild med træning og havde de dejligste blå øjne. Og så havde hun et mega sejt arbejde… Jeg inviterede hende til min træning, og vupti, så flyttede vi sammen fra den ene dag til den anden."

Hvad gør I for at bevare gnisten?

Anna: "Jeg tror, det handler om at bevare interessen for hinanden og hinandens indre liv – og lukke hinanden ind i det rum. Over morgenkaffen, træningen, madlavningen. At skabe mikrotidslommer sammen hver dag – og ikke vente, til der er tid til en forlænget weekend."

Jacob: "Jeg bliver altid genforelsket i Anna, når jeg mærker hendes varme og omsorg for alle drengene i huset. Når jeg mangler forelskelsen, så ved jeg, jeg har hovedet for meget oppe i min egen r... og glemmer at lægge mærke til de magiske øjeblikke. Anna har et drive, som imponerer mig dagligt, og så er hun nysgerrig på, hvad jeg interesserer mig for."

Anna: "Vi siger altid JA til hinandens idéer. Siden Jacob begyndte at interessere sig for ophold i naturen, har han inviteret mig på mange udendørsoplevelser, som jeg aldrig selv ville gøre, men min mor sagde altid, at "med din elskede er der paradis selv i et telt". Og jeg vil lige så gerne overnatte på et slot i Venedig som at sove under åben himmel. Bare vi er sammen."

Hvad gør naturen for jeres kærlighed?

Jacob: "Jeg tror, der sker noget magisk, når vi skifter rammerne ud fx på vandreture på Bornholm, overnatninger i skoven, eller når vi har fælles kontor derude."

Anna: "Vi er sammen på en anden måde ude i naturen, og det er vigtigt at have den tid sammen – både os to alene og med vores drenge. Der er ikke en kedelig opvask, der venter, og vi har ikke travlt med at komme videre til det næste. Det er lettere at overgive sig til bare at være sammen om noget basalt, så behovet for adspredelse udefra forsvinder, og det skaber en følelse af, at tiden står stille."

Jacob: "Der er så meget kvalitetstid ude i naturen, hvor vi er fælles om alt – finde brænde, tænde bål, bygge shelter – sådan en "togetherness", hvor vi ser hinanden i et nyt lys, og vi er jo meget mere sammen, end når vi bare sidder derhjemme."

Hvor meget arbejde kræver kærligheden?

Anna: "Hvis noget ikke fungerer, forsøger vi at se på helheden. Når min egen lunte er kort, eller jeg bliver ubetænksom, hænger det ofte sammen med for lidt søvn, mad og bevægelse og for mange arbejdsrelaterede bekymringer. Vi forsøger at spørge ind til, hvordan hinanden har det, når vi kan mærke, at den anden er ved siden af sig selv."

Jacob: "Jeg tror ofte, at jeg tager kærligheden for givet. Jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med andre end Anna, men måske jeg burde gøre mere for det. Men det handler også om at være bevidst om, at de følelser der opstår i et langvarigt parforhold, jo ikke skal være positiv lykke konstant. Det er i de svære tider, vi virkelig mærker, at vi står sammen, Anna og jeg. Vi føler, at vi bliver smedet sammen af modgang. Ikke hver for sig."

Anna: "Jacob har en stor rummelighed over for mig. Jeg tænker tit på, at det må kræve meget overskud! Han har navngivet både min sure side, min vrede side og min sjove side... og så taler han til dem, når de stikker hovedet frem. Men det, at han anerkender alle sider af mig, får mig til at føle mig hel, tryg og værdifuld som menneske."