Her er de 16 mænd, der (måske) kan vinde Mette og Julies hjerter
To kvinder og 16 mænd er draget til Mexico for at finde kærligheden - og du kan se med, om det lykkedes. TV2-programmet Bachelor er blevet til Bachelorette, så i denne sæson er det Mette og Julie, som har sagt ja helt særligt datingeventyr med et fælles håb: At møde deres fremtidige partner.
I morgen, tirsdag d. 23. maj, er der premiere på endnu et dating-program, hvor unge danskere håber at finde kærligheden - mens vi andre kigger med fra sofaen.
Programmet kender vi allerede, men i år har TV 2 valgt at lade kvinderne få serven. Det drejer sig om programmet Bachelor, som i år har skiftet navn til Bachelorette, fordi to kvinder, Mette og Julie, skal forsøge at finde kærligheden blandt 16 mænd.
I to sæsoner har vi fulgt mere end 40 singler søge kærligheden i 'Bachelor'. Tre par har fundet hinanden, og vi også har været med helt tæt på de knuste hjerter, hårde afvisninger og hede kys.
I den nye sæson er den ene bachelorette Mette Sommer, som mange vil kunne genkende fra sidste sæson, hvor hun var med helt til finalen, hvor Kasper valgte at give sin sidste rose til Helena.
Mette Sommer er 33 år, arbejder som specialpædagog og bor i København. Siden ‘Bachelor’ har hun datet og været i to kortere forhold.
"Jeg vil gerne finde kærligheden, og at få muligheden for at møde 20 dejlige og forskellige mænd kan da kun blive en fed oplevelse," fortæller hun til TV 2.
Den 26-årige Julie Kriegler er den anden af de to singlekvinder, der skal på datingeventyr i TV 2 PLAY-programmet 'Bachelorette'.
Julie Kriegler er uddannet markedsføringsøkonom, bor i dag i København og har været single i et lille års tid. Hun har meldt sig som 'Bachelorette', fordi hun gerne vil på sit livs eventyr og forhåbentligt finde sit livs kærlighed.
"Jeg har ikke en bestemt type, jeg går efter. Bare han har glimt i øjet, et sødt smil og er charmerende, så er jeg solgt," fortæller Julie Kriegler til TV 2.
Her er de 16 singlemænd, som deltager i Bachelorette
Adam, 24 år, København, single i to år, CBS-studerende.
Alexander, 30 år, København, single i syv år, cand. polyt., coach og skuespiller. Han har tidligere medvirket i anden sæson af programmet 'Alene sammen'.
Art, 27 år, Aarhus, single i et år, CEO.
Boris, 26 år, København, single i ni måneder, sangskriver og producer.
Frederik, 33 år, København, single i et år, musiker.
Jonas, 29 år, København, single i et år, konditor. Han har tidligere medvirket i programmet 'Nytår hos La Glace'.
Kasper, 28 år, Højbjerg, single i halvandet år, personlig træner.
(Kristian) Stig, 24 år, Aarhus, single i to år, studerende. Han har tidligere søgt kærligheden i programmet 'Vild kærlighed'.
Mads, 24 år, Nykøbing Falster, single i to år, bankrådgiver.
Mark, 29 år, København, single i et år, Business Analyst.
Markus, 25 år, København, single i fem år, studerende.
Mikkel D, 29 år, København, single i otte måneder, Ph.D-studerende.
Mikkel M, 26 år, Aalborg, været single hele sit liv, bartender.
Nicolai, 27 år, København, single i otte måneder, konsulent og komiker.
Niklas, 35 år, København, single i halvandet år, socialpædagog.
Rasmus, 27 år, Aarhus, single i tre år, restaurantchef. Seerne vil måske genkende ham fra den seneste sæson af programmet 'Sommerdrømme'.