Skal jeg gå fra min introverte mand?
Min mand gennem 20 år lukker mig ikke ind, og jeg savner derfor et forhold med nærvær og sex, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om introvert mand
Jeg er gift med en mand, som jeg ikke kan sætte en finger på, men han lukker mig ikke ind i sit følelsesliv.
Vi har været sammen i 20 år, siden vi var sidst i 30’erne og har ingen børn.
Jeg aner ikke, hvad min mand føler og oplever, når det gælder os eller livet. Han har ingen krav eller forventninger til mig og os, men trives i sine små bobler og synes at foretrække trygheden og vanen.
Jeg kan ofte føle, at jeg mangler en retning og en plan for vores liv, hvis jeg ikke selv sætter den. Jeg er fra tid til anden ved at gå til grunde i den manglende følelsesmæssige kontakt, som jeg på sin vis kan få opfyldt fra enkelte veninder. Tit savner jeg dog dybde og personlige samtaler med min egen mand, samtaler som ikke er praktiske og overfladiske.
Min mand er ellers kærlig og elsker mig højt. Jeg vil ikke gøre ham forkert eller ændre på ham, men jeg føler mig heller ikke længere tiltrukket af ham seksuelt, hvilket er en sorg. Jeg savner sex og intimitet, det samme gør han, men når vi – altid på min foranledning – forsøger at tale om det, så kommer vi ingen vegne.
Jeg har ellers et aktivt liv med gode venner, mens min mand kun har mig, sin sport, og sine forældre, som han besøger fast, men ellers ser han ingen.
Jeg er lige blevet førtidspensionist, fordi jeg har været gennem alvorlig sygdom. Nu overvejer jeg mit liv, men jeg er også bange for at blive alene. Jeg kan bare ikke holde mit triste ægteskab ud og savner følelser, sex og nærvær. Kan jeg tillade mig at gå fra en mand, der ellers er så sød og kærlig? Og kan jeg mon klare mig alene?
Vibeke Dorph råder til sætte krav til sig selv
Det er ofte sådan, at det, vi efterlyser hos vores partner, er kvaliteter som vi savner hos os selv. Det er jo ikke sikkert, at det helt forholder sig sådan for dig, men jeg synes, det er værd at spekulere over, før du bare tager dit gode tøj og smutter.
For udover at din mand lyder til at være et introvert menneske, der trives glimrende i sit eget gode selskab, så besidder han også nogle helt unikke menneskelige kvaliteter, som jeg ville være forsigtig med at forkaste; Han er omsorgsfuld og kærlig, han er tilmed et menneske, der respekterer og accepterer dig, præcis som den du er. Jeg er ked af at måtte sige det, men mennesker med så fine kvaliteter findes der altså ikke uendelig mange af.
Nu er det så alt det, din mand ikke er, du savner, og sådan er det også tit. Vi forelsker os i et menneske, for det, det er, hvorefter vi også vil have alt det, dette menneske ikke er. I dit tilfælde savner du vildskab, dybde, intensitet og sex, ja, kort sagt mere lidenskab hos ham. Den lidenskab får du kun på banen ved at finde den hos dig selv i stedet for at efterlyse hos ham.
Vil du have sex, jamen så må du jo forføre din mand i stedet for at snakke det hele sønder og sammen. Vil du have intense samtaler, så må du købe noget eksotisk mad og en flaske ditto vin og så ellers selv åbne det verbale bal.
Du skal kort sagt helt lavpraktisk gøre al det, du bebrejder din mand. For gør du det ikke selv, så finder han jo aldrig ud af, hvad det er, du vil have af ham, og hvordan skulle han også kunne vide det?
Derfor, drop for en stund dine planer om at gå og grib i stedet til handling. Du er så heldig at have en mand, der elsker dig højt, de hænger som sagt ikke på træerne, så giv ham en chance og vis og giv ham alt det, du selv vil have, i stedet for at kræve det af ham.