Jeg er ikke klar til at lukke nye mennesker ind
Jeg er med i aftenklub med et stærkt fællesskab, hvor vi spiller kort sammen. Efter tabet af en af vores medlemmer, vil et andet medlem nu inviterer sin søster med, men jeg ved ikke, om jeg er klar til at lukke et nyt medlem ind i vores klub, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om nyt medlem i aftenklub
Jeg er med i en aftenklub, hvor vi er fire par, der spiller kort sammen hver anden uge på skift hos hinanden. Vi har spillet sammen i snart otte år, så vi har opbygget et fantastisk fællesskab, hvor vi kan lave sjov med hinanden, men også tør tale åbent om vores problemer.
En af de andre spillere, en kvinde, blev for lidt over et år siden syg af kræft, og vi måtte desværre begrave hende for tre måneder siden. En oplevelse, der blot har styrket fællesskabet i klubben, hvor vi fortsatte med at spille, og vores ven fik luft for sin sorg og sit savn. Vi har spillet med "blind makker", siden vores veninde gik bort, så egentlig kan man godt sige, at vi savner en erstatning for det tabte, men ingen af os har tænkt over det som en mulighed indtil nu.
Der er nemlig sket det, at en af vennerne i klubben har en søster, som han foreslog, at vi inviterede med. Hun er lige flyttet til byen på grund af arbejde og kender derfor ikke ikke ret mange. De andre blev enige om at gøre forsøget. Jeg skammer mig over det, men jeg kunne mærke, at jeg slet ikke var klar til at "erstatte" vores afdøde veninde. Aftalen lød også på, at hvis søsteren ikke faldt til i gruppen, så kunne vi jo altid fortryde, og det synes jeg da heller ikke, at vi kan være bekendt. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jo tættere, vi kommer på næste kortaften, jo dårligere får jeg det. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at give det en chance
Som du selv sikkert ved, så har alle mennesker hver deres måde at sørge på, der findes ikke nogen rigtig eller nogen forket facon at gøre det på. Derfor må du ikke skamme dig over, at du er den eneste i jeres kortklub, der ikke føler dig klar til at optage et nyt medlem efter jeres venindes død. Det vidner da kun om, hvor meget du holdt af hende.
Når det er sagt, så vil jeg alligevel råde dig til at give søsteren en chance. For lige nu er din frygt og bekymring baseret på antagelser om, hvordan du vil få det, når hun dukker op til jeres næste kortaften. Det er således frygten, der styrer dig, for du aner jo rent faktisk ikke, hvordan det egentlig vil komme til at gå.
Jeg tænker også, at når det er en af medlemmerne selv, der har anbefalet sin søster, så er der ret store chancer for, at hun vil være sød og rar og passe ind. Han kender hende jo, og han kender jer. Bekymringer har vi alle, men de viser sig heldigvis for det meste at have været spild af tid, når det kommer til stykket. Så i stedet for at gå og grue over næste kortaften, så prøv at tænke på andre og mere behagelige ting – glæden over skulle træffe nye mennesker kunne f.eks. være en af dem.