Min kærestes tvivl har gjort mig bange
Efter halvandet år er min kæreste begyndt at virke meget usikker på vores parforhold, og nu er jeg også begyndt at tvivle. Jeg ved ikke, om jeg kan være i forholdet, hvis ikke tingene bliver, som de plejede at være, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om tvivl i parforhold
Min kæreste og jeg har snart været sammen i halvandet år, hvor vi har levet på en lyserød sky og sjældent oplevet problemer. Min kæreste er kun 19 år gammel, og jeg selv er 21 år. Jeg har lige overstået mit sabbatår og er startet på universitet og skulle i den forbindelse også flytte hjemmefra. Min kæreste skulle også starte arbejde inde i byen og havde lige færdiggjort gymnasiet. Vi besluttede os derfor at flytte sammen.
Efter at have boet sammen i to uger fortæller min kæreste mig så, at han synes, at vi måske har taget en for stor en beslutning. Han overvejer derfor at bakke ud af forholdet. Jeg bliv knust. Han tager til København i en uge, hvor vi ikke rigtigt snakker sammen, men han kommer så hjem og undskylder og siger, at han bare havde behov for at savne mig. Alt går godt i nogle dage, men så begynder tingene igen at ændre sig. Jeg kan mærke, at jeg er usikker på ham og ikke helt ved, hvor jeg har ham. Vi plejer at have et godt sexliv, men det er pludselig helt dødt. Jeg ved ikke, om det er usikkerheden i mig, der gør, at jeg overtænker alt, eller om der er et problem. Jeg tvivler nu på, hvorvidt vi har gjort det rigtige ved at flytte sammen, for jeg ønsker virkeligt at være sammen med ham. Jeg kan dog også mærke, at hvis tingene ikke igen bliver som de plejede, så ved jeg ikke, om jeg kan være i forholdet.
Vibeke Dorph råder til at få talt med kæresten om fremtiden
Det er skønt at leve på en lyserød sky og aldrig have problemer, desværre er det et en tilstand, man ikke får lov til at leve særlig længe i. På den anden side er det måske meget godt, at man på et tidspunkt bliver smidt ud af alt den idyl, for på sigt kan det også blive et for stagneret og iltfattigt rum at leve i. Så når du skriver, at du ønsker, at tingene skal blive som før, så bliver jeg nødt til at sige til dig, at det kan de ikke, og det skal de heller ikke. For mennesker forandrer sig hele tiden, det kaldes også for udvikling, og er der ikke plads til det i et forhold, så dør det.
Nu kan jeg ikke lade være med at tænke, at du – og især din kæreste – er meget unge. I er jo rent faktisk gået fra at bo hjemme for så at flytte sammen. Jeg kan da derfor godt frygte, at der er noget, I har sprunget over – jeres ungdom f.eks. Den er fyldt med usikkerhed, ja, men det er også en tid, hvor I skal og kan prøve en masse ting af og gøre jer nogle erfaringer, som på sigt vil udvikle jer og give jer karakter. Det kunne godt tyde på, at det er nogle af de tanker, din kæreste også har gået med, og mon de ikke også gemmer sig hos dig et sted? I hvert fald er mit råd til dig, at du i stedet for at forsøge at forlange, at alt bliver som før, så gør noget andet. Få dog talt ordentligt med din kæreste om jeres forhold og om, hvordan I ønsker, at det skal være på sigt. Elsker I hinanden, og vil I begge to jeres forhold, så vil det kun blive stærkere af, at I løbende tør tale åbent om, hvordan I har det og ønsker at leve sammen. Viser det sig, at din kæreste vitterligt ikke er klar til et forhold, så får du vished for det, og så skal du helt sikkert på sigt nok møde ham, der har de samme ønsker til et forhold, som du selv har.