Min veninde dræner mig for energi

Spørgsmål om veninde, som vender fokus på sig selv

Jeg har en veninde, som jeg kender helt tilbage fra skoletiden. Jeg er selv gift og med voksne børn, mens hun har været igennem en hel del forhold og har en datter, som hun har et kompliceret forhold til.

Min veninde og jeg har holdt kontakten og ses i dag to-tre gange om året, og derudover ringer vi løbende sammen. Mit problem er pinligt. Sagen er nemlig, at jeg efterhånden ikke kan holde ud at være sammen med hende. Vi mødes gerne på en café eller restaurant. Hun er flink nok til at spørge, hvordan jeg har det, men desværre går der ikke længe, før al fokus er vendt mod hende og alle de problemer, hun konstant slås med.

Læs også

Renée Toft Simonsen om bruddet med Thomas Helmig: ”Vi havde glemt at elske hinanden”

Hun har en turbulent barndom, som hun stadigvæk taler meget om, og så har hun det som nævnt svært med datteren, som ifølge hende ikke er der for hende. Hun rager uklar med sine kollegaer og skifter af den grund ofte job. Veninderne er løbende faldet fra, og så er der de turbulente forhold, der altid ender med at gå i stykker.

Jo, hun har nok af udfordringer, men mit problem er så, at jeg ganske enkelt er drænet for energi, når vi har været sammen. For alt handler om hende. Jeg er desværre også nået dertil, hvor jeg tit undgår at tage telefonen, når hun ringer. For hun taler længe, det hele kører i ring, hun virker ikke til at tage imod mine råd, og det ender altid med, at jeg må afslutte samtalen med en dårlig undskyldning.

Min mand forstår ikke, hvorfor jeg gider at blive ved med at se hende, og det gør jeg faktisk heller ikke selv. Samtidig har jeg også ondt af hende, fordi hun altid har det så svært, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at drøfte venskabets præmisser

Medlidenhed er et smukt karaktertræk, men desværre bliver nogle mennesker så afhængige af den, at det næsten bliver deres identitet. Den type mennesker har nemlig lært sig, at de får opmærksomhed ved at appellere til andre menneskers medlidenhed.

Læs også

Mille Dinesen har fået en uønsket natlig vane: ”Det er så tarveligt”

Den higen efter medlidenhed ender ofte med at blive en slags fordækt selvoptagethed, sådan som det lyder til at gælde for din veninde. For ved konstant at dreje fokus hen på, hvor synd, det er for hende, så får hun alt til at handle om hende selv.

Nu lyder det til at stort set alle, der har været tæt på din veninde, er flygtet bort, og det forstår man jo egentlig godt. Synd er det bare, hvis ingen har gjort sig den ulejlighed at fortælle hende, hvorfor og dermed også, hvad en sund relation går ud på. Nemlig, at vi selvfølgelig skal kunne tale om os selv, men at vi også skal udvise nysgerrighed og omsorg for vores venner. Gør vi ikke det, så er der ikke tale om et venskab, så er der tale om at misbrug, hvor vi holder andre som gidsler for egen selvoptagethed, og det kan ingen holde til.

Derfor vil jeg råde dig til venligt fortælle din veninde, at du godt vil hende, men at venskab går to veje. Du vil gerne høre på hende, men hun skal også interessere sig for dig for at jeres venskab kan kaldes et ægte et af slagsen.

Siver den besked ind, så har I måske en fremtid for jer. Bliver hun derimod fornærmet, så kan du med god samvittighed droppe kontakten, for så er du ikke andet for hende, end én, hun kan tale på, og hvem gider spilde sin tid på at være det?

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.