Mine naboer chikanerer mig
Jeg bor i rækkehus med mine to sønner, hvor der også er en skøn have. Selv om mine ældre naboer også har larmet en del i deres have, brokker de sig over støj fra os, og nu tør vi næsten ikke bruge vores have, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om naboer, som brokker sig over larm
Jeg er enlig mor med to dejlige drenge på nu syv og otte år. Vi bor i et lille rækkehus uden meget plads, men vi har en dejlig stor have, som både jeg og drengene altid har elsket at opholde os i. Problemet er, at jeg sidste år fik nye naboer, et ældre ægtepar. De lagde ud med at sætte en udestue op på deres hus, og der var derfor hammeren og banken fra tidlig morgen til sen aften i en måned. Det var trælst, men sådan er det jo. Dernæst giver de sig til at bygge et skur i haven. Under byggeriet kommer de til at lave en stor revne i taget til mit skur. Da jeg forsøgte at tale med dem om det, benægtede de, og det endte med, at jeg fik en vandskade.
Det er meget sjældent, jeg har gæster, men en aften fik jeg besøg af min kusine. Vi sad stille og roligt og talte ude i haven, da naboen pludselig gav sig til at råbe op om, at nu ville de have ro. Vi pakkede sammen, og jeg hjalp min veninde med at bære hendes sovende femårige datter ud til bilen, hvor min nabo nu stod og råbte op om, at bilen ikke måtte holde der. Siden da har der kun været ballade. Mine drenge bliver skældt ud, når de hopper på deres trampolin i haven. Jeg har oplevet, at de er kommet ind klokken 20, fordi naboen har sagt, at de skal gå i seng, fordi der nu skal være ro. Nu vovede jeg forleden at sætte drengenes svømmebassin op, men der gik ikke en time, så klagede de over larm fra vores have. De brokker og beklager sig konstant over mine sønner, som jeg ellers synes er rimelig velopdragne. Lige nu er vi der, hvor det kun er vores gamle hund, der tør være ude i haven, for går vi derud, så mødes vi kun af beklagelser. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at række hånden ud og vise imødekommenhed
Nu bor jeg selv i rækkehus, og det er jeg da glad for, men det kræver helt sikkert fleksibilitet at bo så tæt. For jeg er da heller ikke altid vild med at vågne en tidlig lørdag morgen ved lyden af mine naboers børn, der hujende plasker rundt i deres badebassin eller skændes højlydt. Jeg er dog også ret overbevist om, at deres forældre ikke er begejstrede, når folk ryger på vores veranda, eller vi spiller højt musisk. Men lige så lidt, som jeg kunne finde på at beklage mig over deres børn, så beklager de sig heller ikke over mig. For mine naboer er kloge mennesker, der ved, at bærer de over med os, så går det også den anden vej, og sådan skal det være, når man er naboer.
Det har dine nye naboer tydeligvis ikke forstået. Tværtimod, så virker det til, at de er rigtig gode til at holde øje med, hvordan alle andre opfører sig, men overhovedet ikke har blik for, hvordan de selv teer sig. Jeg tror derfor, at du bliver nødt til at få sat foden ned og venligt forklare dem, at kræver de ro og fred og ingen barneleg i haven, jamen, så må de jo flytte et sted hen, hvor der ikke bor børn. For børn har ret til at lege, hoppe og bade i deres egne haver, det er faktisk det, man har en have til. Det må du få din nabo til at forstå, men husk også selv at være fleksibel. Foreslå f.eks. at badebassin og børneleg lukker ned ved en 21-tiden og prøv måske også at tale om, hvordan I kan indrette jeres haver, så I forstyrrer hinanden mindst muligt. Altså, ræk hånden ud, uden at du på dog på nogen måde bøjer dig for deres urimelige krav. For viser du imødekommenhed, så er chancen for, at I får et mere harmonisk naboskab større, og det vil jo være det bedste for jer alle.