Mine nye svigerforældre presser min lille datter
Min kærestes forældre beklager sig over, at min datter kalder dem ved deres fornavne og ikke farmor og farfar. Det er dejligt, at de gerne vil være bedsteforældre for min datter, men jeg synes lige pludselig, at det hele går lidt hurtigt, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om svigerforældre der vil kaldes farmor og farfar
Jeg er 34 år og har en datter på seks år, som jeg har været alene med siden hendes far og jeg skiltes under fredelige omstændigheder, da hun var helt lille. Min datters far valgte at flytte tilbage til Sverige, hvor han er fra, og hvor hans familie også bor. På grund af afstanden ser hun ham ikke regelmæssigt, men hun tilbringer i stedet ferier og forlængede weekender hos ham, hvilket fungerer fint. Sidste år mødte jeg så alle tiders dejlige mand, jeg har dog været tilbageholdende med at inddrage min datter i forholdet, så det er først sket fornyeligt. Det hele er gået så godt, og nu har hun så mødt min kærestes forældre, også det gik godt, så jeg burde jo være lykkelig.
Problemet er bare, at min kærestes forældre er begyndt at titulere sig som ”farfar og farmor” over for min datter, og det kan hun ikke forstå. Hun har jo nemlig allerede sådan nogle i Sverige. Det forklarede hun så min kærestes forældre, da de var forbi en dag. Jeg kunne mærke på min kæreste, at hans forældre var blevet sårede over, at min datter ikke ville kalde dem for farmor og farfar. Jeg slog det hen, men næste gang vi besøgte dem, beklagede de sig igen over, at min datter kalder dem ved deres fornavne. Jeg ved da godt, at mine tidligere svigerforældre og min datters far nok er ret ligeglade med, hvor mange bedsteforældre der er i min datters liv, hvis bare hun er glad, men selv synes jeg, at det går lidt for stærkt med at skulle være ”rigtig” familie, og det har fået mig til at spekulere på, om jeg måske slet ikke er klar. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at følge barnets tempo
Det er da rørende, at din kærestes forældre tager så godt imod både dig og din datter, men jeg synes nu nok, at de opfører sig lovlig barnligt, når de bliver fornærmede over, at din datter ikke vil titulere dem som farmor og farfar. I stedet for at blive sure over det, så burde de jo lytte til dit kloge, lille barn, der blot benytter sig af sin veludviklede snusfornuft, når hun ikke kan forstå, hvorfor hun nu pludselig skal udstyres med hele to sæt farforældre. At de er helt parate til at indgå i rollerne som bedsteforældre er da fint, men hvis din datter ikke har det på helt samme måde, så burde de løfte foden fra speederen og i stedet lade tingene udvikle sig i et tempo, der passer hende. Når de ikke gør det, vidner det om, at det er deres egne ønsker og behov, de har i fokus, og ikke hensynet til din datter.
Jeg tror ikke, at din reaktion på dine svigerforældres opførsel handler om, at du ikke er klar til et forhold. Jeg tror mere, det handler om, at du for villigt har affundet dig med dine svigerforældres lidt for frembrusende adfærd i forhold til din datter. I stedet for at trække dig, så burde du påtage dig rollen som den voksne, der viser din kæreste og dine svigerforældre, hvordan projekt sammenbragt familie skal gribes an. Her kan du sagens på en venlig måde forklare dem, at ting tager tid, når det handler om små børn, og at det er i et tempo, der passer sig for din datter – og ikke dem – at tingene skal udvikle sig. Nu lyder det ikke til, at dine nye svigerforældre er vante i rollerne som bedsteforældre, så skal vi ikke bare vælge at tro på, at deres klodsede opførsel ikke skyldes kold egoisme, men blot venlig mente begynderfejl, som I nok skal få rettet op på?