Jeg frygter, at mit venskab er i fare
Jeg har lånt en arkitektstol til min veninde, fordi jeg ikke selv havde plads til den. Nu har jeg bedt om at få den tilbage, men hun mener, at det var en byttehandel, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at låne ting til veninder
Jeg er 56 år gammel og bor I København. Min allerbedste, livslange veninde er 55 og bor i Odense. Vi har, siden vi var teenagere, byttet tøj, hemmeligheder, møbler, og hvad ved jeg, og vi har holdt sammen som ærtehalm, lige siden vi mødtes. Vi har faktisk aldrig været uenige om noget, men det er vi blevet nu, og jeg har alvorligt brug for dit råd, fordi jeg for alt i verden ikke vil sætte vores venskab på spil.
Helt konkret så lånte min veninde for 19 år siden en arkitekttegnet stol af mig, fordi jeg ikke selv havde plads til den. Hun har siden da haft den stående i sin stue, og jeg har aldrig bedt om at få den retur. Nu har jeg så endelig fået en større lejlighed, hvor den vil stå perfekt. Da jeg sagde det til min veninde, svarede hun, at hun huskede lånet som en byttehandel, og hun kan endda referere til, at det var med en anden stol, som jeg mener, at jeg lånte, og som hun da også for længst har fået retur. Det husker hun intet om, og vi er simpelthen endt i en blindgyde, og det går i ring.
Jeg kan mærke, at det påvirker mig, og gør mig oprigtigt ked af det. Stolens værdi er høj, og jeg ved helt sikkert med mig selv, at jeg aldrig ville slippe den helt, fordi den også har en historie og stammer fra min familie. Kan du så ikke hjælpe mig med at afgøre, hvad jeg skal gøre? Skal jeg lukke den her, eller skal jeg forsøge igen?
Vibeke Dorph råder til at tage den op igen
Jeg er helt enig med dig i, at det ville være forfærdeligt, hvis en gammel stol skulle gå hen og ødelægge din venindes og dit venskab. Alligevel kan jeg godt forstå, at du gerne vil have din stol igen. Ikke kun fordi, den er værdifuld i kroner og øre, men da mest fordi, det er en stol, som har rod i din egen familiehistorie og derfor bærer en masse minder med sig. Derfor synes jeg da også, at du skal gøre endnu et forsøg på at få stolen hjem til dig selv.
Var jeg dig, så ville jeg starte med at understrege over for din veninde, at ingen stol skal få lov til at ødelægge jeres venskab, men at det alligevel nærer dig, fordi du mener, at hendes udlægning af sagen er forkert. Forklar hende så, hvad den stol helt konkret betyder for dig. Fortæl hende, hvem den har tilhørt, og hvordan den kom ind i dit liv. Sig så til hende, at du altid havde tænkt det som en lån, for du havde aldrig i sinde at slippe stolen, du havde bare ikke plads til stolen i dit gamle hjem. Det har du så nu, og du vil derfor meget gerne have den retur. Lad være med på noget tidspunkt at hæve stemmen, forklar hende blot stille og roligt, hvordan du ser på sagen. Hold dig også fra at tale om stolens økonomiske værdi, for det er jo dybest set ikke det, det handler om her. Du vil blot gerne have stolen med dig ind i dit nye hjem.
Det kan da godt være, at din veninde fortsat vil knurre lidt, men mon ikke, hun vil indse, at I har misforstået hinanden, og at hun derfor giver dig stolen retur. Gør hun ikke det, jamen, så må du lade det fare. Det er jo trods alt blot et møbel, og møbler kan man altid få nye af, det samme gælder ikke for gamle venner.