Skal vi være åbne om, at min mand går i kvindetøj?
Min mand er glad for at gå i kvindetøj herhjemme. Det er noget, som med tiden er blevet naturligt for os, så jeg glemmer det nogle gange. En dag besøgte nogle venner os uanmeldt, hvor min mand åbnede døren iført kjole. Vennerne tog det pænt, men ønskede, at vi havde været mere åbne omkring den lille "hemmelighed". Min mand virker afslappet omkring åbenheden, mens jeg tøver, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om ægtemands påklædningsvaner i hjemmet
Jeg er gift med en dejlig mand, som jeg har et skønt ægteskab med. Det, der måske skiller os ud fra andre par, er, at min mand altid har været glad for at gå i kvindetøj herhjemme.
Det accepterede jeg efter lidt undren, da vi i sin tid lærte hinanden at kende. Han er ellers særdeles maskulin og betragter sig ikke som transvestit, det gør jeg heller ikke, selvom omverden nok ville gøre det.
Med tiden er det blevet så naturligt for os at leve sådan her, når vi er hjemme, at vi godt kan glemme, at min mand har kvindetøj på. For nylig besøgte nogle venner os, de kom uanmeldt, og min mand, der havde kjole på, gik ud for at åbne døren. Der var et kort øjeblik tavshed ude i entréen; men så sagde vennen: ”Det er da en ualmindelig sød kjole du har på”
Det hele opløstes i grin og friske bemærkninger, og de kom ind og blev bænket til en kop kaffe. Veninden og jeg gik ud i køkkenet for at lave kaffe, og så blev der ellers snakket og grint, mens tingene blev sat på plads. Hvad de talte om inde i stuen vides ikke, men mon ikke det var det samme?
Vores venner tog det pænt, men de var skuffede over, at vi ikke havde været mere åbne om vores lille ”hemmelighed”. De inviterede os derfor til at besøge dem, og her ville de gerne have at vi begge kom iført kvindetøj.
Det kan jeg ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det med. Vi har haft vores egen måde at gøre tingene på, og jeg ved ikke, om jeg synes, at vi skal åbne mere op for omverden. Min mand tager det mere afslappet. Han siger, at han jo bare viser nogle skørter frem, og han har ikke noget imod, at andre får vished om det. Jeg synes dog, at der er ved at blive åbnet for Pandoras æske og er ikke helt sikker på, om jeg er klar til det. Hvad synes du?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at gøre det, der er bedst for egne behov
Hvor er det dog dejligt, at din mand og du lever i et ægteskab, hvor I giver hinanden plads til at være dem, I er. Hvor er det også rart, at jeres venner virker rummelige og dermed ikke går så meget op i, om din mand har en kjole eller et par bukser på, når I er sammen.
Dog synes jeg, at jeres venners påbud om, at både du og din mand næste gang skal dukke op hjemme hos dem i ført kvindetøj er en smule anmassende. Det er fint, at de udviser åbenhed, men at udvise åbenhed som et krav om, hvordan I skal være påklædt, er det stik modsatte.
For I må vel troppe op præcis, som I har lyst til, og her lyder det til, at du ikke er parat eller gider at indvie resten af verden i, hvordan I har indrettet jer, når I er hjemme hos jer selv. Den usikkerhed synes jeg, at du skal lytte til og følge, for jeg forstår da godt, hvis du ikke orker at skulle forholde dig til din mands påklædningsvaner over for gud og hvermand. Du udviser i forvejen en skøn largeness, men du skal også kunne være i alt det her præcis, som den du er og med alle dine fine følelser i behold.
Er du derfor ikke parat til at møde op med din mand iført kjole, jamen, så skal I da lade være med det. I skylder ingen noget, I må gøre præcis, som I føler, det er bedst for jer. Det gør dig hverken til sippet eller småborgerlig, det fortæller kun, at du er et menneske, der lytter til dig selv og gør det, der er bedst for dig.
Annonse
Og, ja, det kan da godt være, at jeres venner bliver skuffede, men hvis de er jeres rigtig gode venner, så respekterer de også, at I ankommer hjemme hos dem iført præcis det tøj, I nu engang har lyst til.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
