Brina fik sin datter på julemærkehjem: "I dag går Benedicte med oprejst pande"
Benedicte Vinge havde svært ved at få venner i skolen, og hun følte sig uden for fællesskabet. Men nej, hun skulle ikke på julemærkehjem, afviste hun sine forældre. Senere kom Benedicte på andre tanker, og det har forandret hendes liv.
Da kronprinsesse Mary i efteråret afslørede årets julemærke, var selvfølgelig pressen og julemærkekunstneren Tomas Björnsson til stede. Men også en 15-årig pige, Benedicte Vinge, var med til begivenheden. Benedicte holdt en tale, hvor hun fortalte, hvordan hun efter et ophold på julemærkehjemmet Liljeborg er blevet en mere sprudlende og selvsikker version af sig selv.
"Jeg var meget nervøs, da jeg blev præsenteret og skulle i gang med at læse talen op. Men så kiggede jeg på Mary, der sad og smilede. Man kunne se, at hun faktisk gerne ville høre min historie. Det gjorde mig tryg", siger Benedicte.
Hjemmet møder Benedicte hjemme hos sin mor, Brina Vinge, i Solrød. På præsentationsdagen gik Brina spændt derhjemme.
"Det var en træt og meget glad pige, jeg hentede om eftermiddagen. Det var også kæmpestort for Benedictes far og mig, at hun skulle tale for kronprinsessen", siger 45-årige Brina – og tilføjer:
"Det havde hun ikke gjort for bare et år siden."
Brina fortæller, hvordan Benedicte ikke trivedes i skolen, hvor hun følte sig uden for fællesskabet.
"Det var ikke rart at være den, der aldrig blev valgt. Når jeg i klassen spurgte om legeaftaler, var der ingen, der kunne. Og selv om jeg gik til gymnastik og svømning og kendte nogen der, så sås vi bare derhenne", siger Benedicte.
"Benedicte er aldrig blevet mobbet verbalt. Problemet var, at hun ikke var en del af fællesskabet. Som mor er det svært, at ens barn er ked af det", siger Brina.
Hun er skilt fra Benedictes og hendes lillebror Nicholas’ far. Men de var sammen om at prøve at hjælpe datteren, der gennem kommunens Børn og Unge Rådgivning fik nogle værktøjer til, hvordan hun kunne agere i klassen. Da det ikke hjalp, lod de hende skifte skole – ligeledes uden et særlig godt resultat.
Nej tak
En dag nævnte Brina, at et ophold på et julemærkehjem kunne være en mulighed for Benedicte. Hun afviste blankt.
"Jeg troede, mine forældre prøvede at sige, at jeg var overvægtig", siger Benedicte.
Hun fortæller, at hun var lidt større end de andre piger i klassen og også af den grund følte sig anderledes. Men det var ikke vægten, der føltes vigtig for hende. Selv om ingen i familien talte mere om julemærkehjem, lå ideen alligevel og ulmede, og i foråret 2019, hvor Benedicte gik i 7. klasse, gav hun sig selv til at undersøge sagen.
"Jeg så blandt andet en video med en pige, der fortalte, at hun havde fået venner på julemærkehjemmet og lært, at hun kunne meget mere, end hun troede", siger Benedicte.
Herfra gik det stærkt. Benedicte kaldte sin forældre sammen og sagde, at hun gerne ville afsted. De hjalp hende med at skrive en ansøgning, og i oktober 2019 startede hun på et ti uger langt ophold på julemærkehjemmet Liljeborg ved Roskilde.
"Mine forældre kørte mig derhen. Det var svært, da de gik, men det var også fedt at prøve sig selv af på en ny måde. Jeg kan huske, jeg tænkte, at nu skulle jeg selv tage ansvar og få hilst på de andre", siger Benedicte.
Det var også hårdt, når hun sammen med de andre børn skulle tidligt op og løbe, mens det stadig var mørkt. Men hun gjorde det, ligesom hun – når det var hendes tur - stillede sig op i spisesalen og præsenterede maden.
"Da jeg havde gjort det nogle gange, blev jeg lidt mere afslappet med det", siger hun.
Også selve maden var en positiv overraskelse for Benedicte. Tidligere troede hun, at hun kun måtte spise salat, hvis hun skulle tabe sig. Sådan var det ikke. Særlig frokosten var hun begejstret for.
"Her fik vi varm mad: Suppe, chili con carne … det smagte SÅ godt", siger Benedicte.
”Har du været stille?”
Hun lægger ikke skjul på, at hun havde hjemve og flere gange havde lyst til at afbryde opholdet. Med god støtte fra personalet overvandt hun det, og som dagene gik, fik hun venner og veninder på julemærkehjemmet. Om dagen lavede de skolearbejde og var sammen om aktiviteter som boldspil og motion. Om aftenen så de blandt andet julekalender i fjernsynet, mens pigerne måske flettede hår på hinanden.
"Da jeg kom derud, tænkte jeg, at de andre børn ville dømme mig som den stille og generte. Men fordi jeg fik lov til at være mig selv på en ny måde, fik de et andet indtryk af mig. ”Har du været stille?” sagde en af dem og grinede, da jeg fortalte ham om det", siger Benedicte.
Da opholdet var slut, havde Benedicte fået venner, hun var blevet meget mere selvsikker, og så havde hun tabt ti kilo. Vennerne fra Liljeborg holder hun tæt kontakt med. De var også med til hendes konfirmation i efteråret.
"Det var en gevinst i sig selv. I foråret 2019 var vi til konfirmation hos nogle venners datter, der havde flere veninder med til festen. Her blev Benedicte bekymret over, at hun ikke havde nogen at invitere med, når det blev hendes tur. Men det havde du", siger Brina.
Hertil har Benedicte fået nye venner i Solrød, hvor hun bor. I skolen skiftede hun klasse, da hun kom tilbage, og med hendes selvtillid og mere åbne stil er hun faldet godt til.
"Og når der opstår problemer, tager jeg selv fat i dem", siger Benedicte.
Til svømning har hun sagt ja til at blive hjælpetræner og har også fået venskaber der.
"Det er bare så godt, vi hygger os, mens vi hjælper med træningen, siger Benedicte. Brina nikker: – Hvis nogen for et år siden havde foreslået dig at blive hjælpetræner, havde du dukket hovedet. Nu går du med oprejst pande. Ligesom da du holdt tale for Mary", siger Brina.