Clueless

As if! Kultfilmen Clueless skal genindspilles: Her er skuespillerne i dag

Den højtelskede 90’er-klassiker Clueless vender tilbage i ny genindspilning. Se her, hvad der er blevet af skuespillerne fra den originale kultfilm.

Får du også julelys i øjnene, når du hører catchphrases som ’As if’, ‘Oh my god, I am totally buggin’ og ’You’re a virgin who can’t drive’?

Så er der godt nyt på vej.

Kultfilmen Clueless, der i mange kredse omtales som den bedste teenagefilm nogensinde, er nemlig undervejs med en genindspilning.

Det skriver flere medier, herunder CNN.

Nyheden har sendt fans verden over i ekstase, mens flere medier har travlt med at spekulere i, hvordan teenageuniverset vil se ud anno 2019. Vil Cher være en kendt YouTuber eller blogger, der guider modeinteresserede på sin Instagram? Og er der overhovedet behov for at genopfriske garderoben, der i øjeblikket har en revival på den verdensomspændende modescene?

Desværre er oplysningerne stadig sparsomme, når det kommer til indholdet af den nye film. Ikke desto mindre har Paramount annonceret, at det bliver Tracy Oliver, kendt fra ’Girls Trip’, som skal være producer på Clueless-makeoveren, mens Marquita Robinson, kendt fra Netflix-serien ’Glow’, vil stå bag manuskriftet.

Hvem der indtager rollerne som Cher, Josh, Tai og Dionne, må vi desværre vente i spænding på at få annonceret, men mon ikke det er sikkert at sige, at det er de færreste, der kan leve op til Alicia Silverstones uforglemmelige præstation som overklassepigen Cher Horowitz.

Imens vi venter, kan du læse, hvordan det er gået skuespillerne bag den ikoniske 90’er udgave siden sidst.

Alicia Silverstone

Alicia Silverstone 2.jpg

Alicia Silverstone er i dag 42 år og er aktuel i serien 'American Woman'. Foto: Getty Images

Siden Alicia Silverstone charmerede hele verden i rollen som Cher Horowitz, har hun ikke ligefrem været en Hollywood-leading lady. I stedet har hun medvirket i en række mindre roller og nogle enkelte Broadway-produktioner, indtil hun i juni kunne opleves i hovedrollen som single-mor i den amerikanske tv-serie ’American Woman’.

Ved siden af sine småjobs i Hollywood har den 42-årige skuespiller viet sin tid til dyrerettigheder og miljøet. I 1998 erklærede hun sig veganer og har siden købt et øko-venligt hus i LA fyldt med solceller og nyttehaver. Hun har desuden udgivet flere bøger om sin veganske livsstil og blogger på sit site The Kind Life. I 2012 vakte et af hendes opslag stor debat i USA, da hun stolt annoncerede, hvordan hun fodrede sin søn med gennemtygget mad gennem munden.

Alicia Silverstone blev i februar 2018 skilt fra sin partner gennem mere end 20 år, musikeren Christopher Jarecki. Sammen deler de sønnen Bear.

Paul Rudd

Paul Rudd.jpg

Paul Rudd er nærmest ikke ældet én dag, siden vi så ham i rollen som den charmerende og intelligente Josh, der fejede benene væk under Cher. Men hans CV fortæller en anden historie.

Kort efter Clueless medvirkede den nu 49-årige skuespiller i en række store filmklassikere som ’Romeo + Juliet’ og ’The Ciderhouse Rules’, inden han i 2002 blev castet som Phoebes klaverspillende mand, Mike Hannigan, i hitserien ’Venner’. Derfra tog karrieren fart, og i dag står Paul Rudd på rollelisten til et hav af amerikanske komedier. Senest er han blevet bredt anerkendt for sin rolle som Marvel’s Ant-Man.

Privat er Paul Rudd gift med Julie Yaeger. Sammen har de børnene Jack og Darby.

Brittany Murphy

Brittany Murphy.jpg

Brittany Murphy nåede at have flere store roller, inden hun døde i december 2009. Hun blev 32 år. Foto: Getty Images

Historien om skuespilleren bag den ikoniske new-girl-on-the-block, Tai, ender langt fra godt. Efter sit store gennembrud i ’Clueless’ strøg Brittany Murphys karriere hurtigt i vejret med ledende roller i film som ’8 mile’, ’Sin City’ og ’Girl, Interrupted’.

Men i december 2009, 14 år efter Clueless havde premiere, blev den blot 32-årige skuespiller fundet død i badet i sit hjem i LA. Årsagen blev kort efter offentliggjort som et hjertestop, der skyldtes en lungebetændelse og en dødelig blanding af medicin. Fem måneder senere døde hendes enkemand af samme sygdom.

Stacey Dash

Stacy Dash.jpg

Stacy Dash er i dag 51 år og har været vildt omrking siden Clueless havde premiere. Foto: Getty Images

Skuespilleren bag Chers BFF, Dionne, har været vidt omkring, siden 'Clueless' havde premiere. Kort efter udgivelsen medvirkede hun i en række film og serier, herunder i filmen ’View from the top’, hvor hun spillede overfor Gwyneth Paltrow. I 2006 skiftede Stacey Dash levevej, da hun først poserede nøgen i en udgave af magasinet Playboy og senere samme år lancerede sit eget undertøjsmærke, Letters of Marque. Året efter vendte hun dog tilbage til filmens verden, hvor hun endnu engang spillede overfor Paul Rudd i filmen ’I Could Never Be Your Woman’.

I 2014 kunne det amerikanske nyhedsmedie Fox New bryste sig af at have ansat Stacey Dash til at lave kulturelle analyser og kommentarer. En ansættelse de senere fortrød, da den nu 51-årige skuespiller blev suspenderet efter en række uheldige udtalelser om terrorisme og racisme. I 2017 kunne nyhedsmediet fortælle, at Stacy Dashs kontrakt ikke ville blive forlænget.