Phie Ambo: "Faktisk synes jeg, det er amoralsk at lade være"

”How dare you,” nærmest råbte den blot 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til verdens ledere under en tale til FN i september 2019. Skarp retorik eller ej, så gav de fleste hende ret i, at klimakrisen skal tages alvorligt. Det handler ikke bare om at sortere affald og spise økologisk. Vi skal alle være klimaktivister.

Hvornår begyndte du at tænke bæredygtigt?

“Jeg er 46 år, så bæredygtighed er ikke noget, jeg er opdraget til at tænke på. Dengang talte man slet ikke så meget om det som i dag. Det er kommet gradvist, men det første, der skete, var, at jeg begyndte at meditere for omkring 15 år siden, fordi jeg led af panikangst. En del af den praksis er, at du mediterer for alle følende væsener, herunder dyr, og at du som logisk følge af det også stopper med at spise dyr. Da jeg sad der i to gange 20 minutter om dagen, var der meget, der begyndte at give sig selv. Jeg følte, at jeg var nødt til ikke bare at holde op med at spise kød, men også gå mere aktivt ind i klimakampen og tage ansvar for fremtidige generationer. De første år handlede det mest om, at vi forsøgte ikke at købe babytøj og legetøj fyldt med kemi til vores børn. Vi var endnu ikke begyndt at tænke på at påvirke de store strukturer, hvilket jeg mener, er det vigtigste i dag.”

Hvorfor er det vigtigt at påvirke strukturerne?

“Jeg synes stadig, det er vigtigt, at vi fokuserer på vores eget forbrug, for hvis du ikke omlægger dit forbrug og arbejder med dine egne værdier, ved du ikke, hvordan du skal påvirke strukturerne. Jeg lever stadig vegetarisk, går næsten kun i genbrugstøj, og vi har ikke fløjet på ferie i seks år. Men jeg er enig med filosof og klimaaktivist Esther Kjeldahl i, at vi ikke skal være alt for optagede af vores eget CO2-aftryk, fordi vi risikerer ikke at have overskud til at deltage i klimademonstrationer, involvere os i borgerforslag eller fx åbne en reperationscafé (café eller værksted, som fx reparerer cykler, elektronik eller tøj, så levetiden forlænges, red.) Vi skal stadig sortere affald og helst leve vegetarisk, men vi skal bare huske, at det ikke er nok. Det er en gigantisk kovending, der skal foretages. Jeg synes, vi har en moralsk pligt til at deltage i klimakampen. Faktisk synes jeg, det er amoralsk at lade være.”

Hvad siger din omgangskreds til dit engagement i klimakampen?

“Det er jo overhovedet ikke alle dem, jeg omgås, der lever, som vi gør, og det bliver ikke nødvendigvis modtaget supergodt, når jeg siger de her ting. Men jeg har en meget lav tolerance over for folk fra min egen generation, som stadig synes, at de fortjener en tur til Thailand. Jeg synes, det er okay, at man siger: “Prøv nu at høre her. Du har været i buffeten fire gange nu. Nu skal du lade de unge komme til. Hvis der er nogen, der skal have lov til at tage et smut til Thailand, må det være de unge. Jeg kan mærke, at jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg mener, at vi ikke kan blive ved med at pakke tingene ind i vat. Australien står i flammer. Vi kan ikke blive ved med at bilde os selv ind, at det er business as usual.”

Hvor kunne jeres familie blive endnu bedre?

“Der er altid områder, hvor man kan blive bedre. Vi bor i Danmark og dermed i et samfund, som egentlig ikke er særlig bæredygtigt. Ligegyldigt hvor klimavenligt, du lever, har vi alle et stort CO2-aftryk, fordi vi lever i et samfund, der er afhængig af varer produceret langt væk, som skal fragtes hertil. Vi har heller ikke solceller på taget eller er selvforsynende. Vi lever i et fossilafhængigt land, og derfor er der lang vej endnu.”

Hvilke restriktioner, tror du, vil gavne i folks hverdag?

“Flyafgifter er en no-brainer. Det skal bare komme. Men jeg tror ikke, at afgifter på kød bliver nødvendigt. Det kommer til at ske helt automatisk. Hvis produktionerne ikke omlægger sig, går de bare konkurs. Det går virkelig hurtigt med at udvikle plantebaserede alternativer, der som regel er sundere. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis du lavede din mad selv, men det er nok nødvendigt med de der brobyggerprodukter, så folk stadig kan få deres Whopper på Burger King, men nu som plantebaseret Rebel Whopper.”

LÆS OGSÅ: Smager en grim gulerod dårligere, end en ’perfekt’ gulerod?

Hvad er baggrunden for Den Grønne Friskole?

“Jeg synes, det er vigtigt at lave et skolesamfund, hvor børn ikke frygter klimakrisen, men hvor de føler, at de er i stand til at handle i den. At de får leget en kærlighed til naturen ind som små og får lyst til at passe på den, fordi de forstår naturens processer. Men derudover bryder jeg mig ikke om, at man kalder børn og unge for “klimaangste.” Det er de ikke, men de frygter klimaforandringerne. I det øjeblik, man kalder det angst, gør man det til deres personlige problem. En diagnose faktisk, og det er det jo ikke. Det er en reel bekymring, de har, og det er en helt legitim frygt. Det er jo en fuldstændig videnskabelig funderet krise, vi står i.”

Hvordan har I mærket, at interessen for klimaet er steget de sidste par år? 

“I starten var der ikke mange, der kunne se fidusen i den, men nu kan vi mærke en stigende interesse. Vi har hele tiden haft den tanke, at vi ikke kun ville åbne en friskole for børn, der bor på Amager, men at vi skulle være et eksperimentarium for undervisning i grøn omstilling. Og der begynder at ske noget. Fx blev vi inviteret til at deltage i en workshop på Christiansborg om grøn dannelse i grundskolen. Det gør mig sindssygt glad, for det var jo lige præcis det, der var pointen.”