Guide til dig, der gerne vil lære at tale feministisk

Beyoncé er det. Kronprinsesse Mary, Barack Obama, Bertel Haarder og Diors kreative direktør er det. Feminister. Og selv om der sikkert er et par stykker, der blot lukrerer på begrebets popularitet de senere år, er der grund til at hylde tendensen. For feministerne har været med til at sætte fokus på, at det stadig halter med ligestillingen, både ude i verden, hvor millioner af kvinder mangler helt basale rettigheder, men også herhjemme hvad angår ligeløn, barsel, sundhed og uddannelse.

Alligevel er der er stadig nogen, der tror, at feminister hader mænd, forventer særbehandling, føler sig som ofre eller slet og ret får for lidt p.. Og ja, det er lidt misvisende, at feminisme lyder som feminin, når det nu handler om begge køn. Men det hedder også en formand, og sådan er historien så uretfærdig. Så lad os slå fast med det samme: Går du ind for lige rettigheder mellem kønnene? Tillykke, du er feminist!

Så er spørgsmålet bare, hvordan du begår dig som nyudsprunget feminist? Husk først og fremmest, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at være feminist på. Feminister må gerne være uenige indbyrdes – lige som folk, der går ind for demokrati også kan være uenige om, hvordan man er en rigtig demokrat. Tænk bare på Trump. Men hvis du vil undgå at opføre dig som Bambi på glatis fra start, er det alligevel en god idé at kende de grundlæggende begreber og kunne namedroppe et par af de vigtigste feminister i udlandet og herhjemme.

Ordbog for feminister

Queer

Der var engang, hvor du enten var hetero-, homo- eller til nøds biseksuel. I dag er kønsidentiteter og seksualiteter flydende, hvilket bl.a. skyldes queerteorien. Queer betyder oprindeligt 'mærkelig' eller 'anderledes' og er længe blevet brugt nedsættende om homoseksuelle mænd. I dag er begrebet blevet reclaimet, dvs. blevet generobret som noget positivt, og nutidens queers er sådan nogle, der ikke lader sig begrænse af kønsstereotyper.

Privilegieblind

Når du glemmer, at du er født under en mere heldig stjerne end andre, er du privilegieblind. En mand er privilegieblind, når han påstår, at der ikke findes sexisme i Danmark, eller at der ikke er problemer med (u)ligeløn, bare fordi han ikke selv har oplevet det. Og en hvid, slank, velhavende kvinde er privilegieblind, hvis hun hævder, at man kan blive lige, hvad man vil, men glemmer dem, der kæmper med fx racisme, bodyshaming og social ulighed.

Bodypositivism

Kropspositivisterne elsker deres kroppe, som de er. Tykke, tynde, behårede, med appelsinhud eller ar fra operationer. Deres værste fjende er skønheds- og sundhedsindustrien, som har lært os, at vi skal være utilfredse med os selv, så nogen kan tjene penge på, at vi barberer ben, får løftet bryster og bruger antirynkecreme. Også forneden.

Dickpics

Billeder af tissemænd, som feminister, og kvinder i al almindelighed, har fået den tvivlsomme ære af at modtage helt uopfordret i deres digitale postkasser. Enten fordi de har ytret sig offentligt om noget, som afsenderen af kønsorganet mente kunne kureres på den måde, eller blot fordi de er så frække at have en Tinder-profil. Det er vel i sig selv en opfordring.

Intersektionalitet

Hvis du vil være rigtig solidarisk som feminist, er det vigtigt, at du husker alle dem, der også oplever diskrimination. Intersektionalitet er fusionen mellem kampen for kvinders rettigheder og en lang række andre gruppers (manglende) rettigheder og oplevelser med diskrimination. Bl.a. transkønnede, fattige og etniske minoriteter.

Hævnporno

Fuldkommen fjollet navn til et begreb, der intet har med hævn eller porno at gøre, men som dækker over situationer, hvor primært kvinder oplever at få private nøgenbilleder delt på internettet mod deres vilje. Hvis du i stedet kalder det digitale sexkrænkelser, er du allerede steget i graderne hos feministerne.

Mansplaining

Når en mand, som ofte er hvid, ældre end dig selv og privilegeret, afbryder dig midt i en sætning og rynker brynene, mens han fortæller dig, hvordan tingene egentlig hænger sammen, så mansplainer han. Det kan ske i talrige sammenhænge, men fælles er, når mænd i kraft af deres køn nedgør kvinder for at hævde sig selv i en diskussion.

Hverdagssexisme

En nyere variant af ordet sexisme – fordomme eller diskrimination baseret på dit køn – hvor der er fokus på det, mange kan opleve på en helt almindelig hverdag. Hverdagssexisme er bl.a., når du bliver raget på under en koncert, når folk pifter efter dig fra et nedrullet bilvindue, eller hvis du oplever forskelsbehandling på dit arbejde.

Fatshaming

Og slutshaming, skinnyshaming eller bare bodyshaming. Kropsudskamning, som det er blevet døbt på dansk, er, når personer oplever diskrimination, tilråb på gaden eller tilsvininger på fx sociale medier, fordi de er tykkere, tyndere, mere storbarmede, bredrøvede eller for udfordrende klædt ifølge dem, der shamer.

LÆS OGSÅ: 11 kropsaktivister, du skal kende

Ciskønnet

Du er ciskønnet, hvis identificerer dig med det køn, du blev født med. Men gør de fleste ikke det, tænker du? Jo. Men det er vigtigt at være opmærksom på de privilegier, du har som ciskønnet. Det modsatte er en transperson, som befinder sig i grænselandet mellem de to køn. I dag taler man også om begreber som interkønnet (person med både mandlige og kvindelige kønskarakteriska) og genderqueer (person, der hverken identificerer sig som mand og kvinde.) Nå ja. Og 28 andre ord for kønsidentiter ifølge LGBT (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.)

Heteronormativitet

Hvis du går rundt og tænker, at alle som udgangspunkt er heteroseksuelle, tænker du heteronormativt. I den nye inkluderende feminisme er det ikke en 'afvigelse' eller 'undtagelse', at du tænder på dit eget køn eller noget midt i mellem. Der er heller ikke nogen naturgivne roller for nogen af kønnene.

Voldtægtskultur

Man taler om voldtægtskultur, når et samfund ser gennem fingre med sexisme, kønsbaseret vold og seksuel vold. Det gælder fx, når medier omtaler en voldtægt som 'sex', når kvinder får at vide, at de ikke må klæde sig for udfordrende, hvis de vil undgå voldtægt på en bytur, eller når kun en forsvindende lille del af anmeldte voldtægter resulterer i en straf, som det er tilfældet i bl.a. Danmark.

Patriarkatet

Oldgammelt og lettere støvet udtryk, der stadig er flittigt benyttet. Begrebet betød oprindeligt, at en far er familiens overhovede, men i feministiske kredse dækker det over, at mænd, mere eller mindre bevidst, stadig dominerer over kvinder i samfundet og i privatlivet.

Feminisme-bølger

Vil du forstå feminismen, skal du kende de fire bølger. Godt nok er der stor uenighed om, hvorvidt der overhovedet er en fjerde bølge, eller en tredje, men nu skal vi ikke hænge os i detaljer. Første bølge gav bl.a. kvinder valgret, adgang til uddannelse og lige rettigheder i ægteskabet i perioden 1870-1920. Anden bølge betegner rødstrømpebevægelsen i 60'erne og 70'erne og handlede bl.a. om ligeløn, fri abort og et opgør med gældende skønhedsidealer. Tredje bølge var 90'ernes queerteoretiske tilgang til køn og ligestilling, hvor man talte om køn som en social konstruktion. Fjerde bølge er en diffus blanding af bl.a. populærkulturens feminister som Beyoncé og Emma Watson, kropspositivister som Lena Dunham og SKAM-skuespilleren Ulrikke Falck og lipstick- eller prosex-feminister som Nikita Klæstrup, der mener, at man sagtens kan leve op til tidens idealer og være feminist samtidig.

Brune, hvide og blå ...

I stedet for at kæmpe en fælles kamp, har nogle feminister travlt med at putte hinanden i kasser: De hvide elitefeminister, der kun går op i bestyrelsesposter og øremærket barsel. De brune feminister, som kæmper mod social og religiøs kontrol. De blå feminister, som mener, at det er kvinderne selv, der er skyld i, hvis de føler sig undertrykt. Prosex-feministerne, som mest går op i retten til at vise bryster – tæt beslægtet med 80'ernes lipstick-feminister. Og queerfeministerne, der synes, at alle de andre er håbløst ekskluderende.

Kilder: Lgbt.dk, Politiken, Kvinfo, Zetland m.fl.