Lone Scherfig mødte sin drømmemand i skolegården, da hun var blot 11 år gammel

Hjemme i villaen i Hellerup har Lone Scherfig et rum med fire symaskiner og en "absurd mængde sysilke" plus bunker af andet stof, tråd, knapper, og hvad der ellers hører til i et kreativt univers som dette.

– Det, der er lidt mærkeligt, er, at jeg faktisk er dårlig til at sy. I hvert fald i større stil, men det giver mig et lykkeflow, og jeg kan sidde i timevis og nørkle med blandt andet dukketøj. Jeg har fokus på småbitte detaljer og får ro i hoved og tanker. Det er en fin kontrast til filmarbejde, hvor jeg skal have et stort overblik og være skarp og klar under både optagelser og klipning, siger Lone.

De seneste måneder er der ikke blevet syet så meget, for den danske filminstruktør har haft travlt med at færdiggøre filmen Their Finest, som har forventet premiere i begyndelsen af maj. Filmen er engelsksproget, og på rollelisten er en række internationalt kendte skuespillere. Det er langt fra første gang, Lone arbejder på dette niveau. Tidligere er filmen An Education blevet nomineret til tre Oscars, men jordforbindelsen er intakt.

– Jeg er nået langt og har fået mere selvtillid, men jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg kan gå på vandet. Filmbranchen er svær og udfordrende, og der er en vis rigtighed i det der med, at man aldrig er bedre end sin sidste film. Når det er sagt, så giver erfaringen selvfølgelig noget tyngde. Jeg kom ind i filmverdenen som meget ung, og der har været mange trin op ad stigen. De første år var jeg scriptgirl og assistent, og det gav en sund ydmyghed, jeg stadig bærer med mig. Det kommer også til udtryk, når en film er færdig og skal ud i biograferne. Lige nu er jeg spændt og nervøs over, hvordan Their Finest bliver modtaget af publikum. Historien foregår under anden verdenskrig og viser dens skygge, men den er også vittig, romantisk og gribende.

Ung i en fri tid

Lones egen historie kan spoles tilbage til 1959, hvor hun blev født i det, hun selv kalder "det bedre borgerskab" nord for København. Hendes far var erhvervsmand, og hendes mor var forstander på Den Kongelige Ballets Læseskole.

– Mine forældre var unge og købte tidligt en stor villa i Hellerup, der gav meget privilegerede rammer, men de brugte mange af deres penge på at bo der, så vi lærte at være fornuftige og nøjsomme. F.eks. havde jeg og mine to søskende kun et par sko hver. Hvis de var våde, når man skulle have dem på om morgenen, var det bare ærgerligt. Når skoene var slidt, fik vi nye, men hvis der gik hul på et par bukser, blev der syet en lap på. Den slags gamle dyder har jeg selv praktiseret i mit voksenliv, og det giver jo også en god anledning til at få gang i nål og tråd, siger Lone.

Voksenlivet tog hun hul på tidligt, for hun blev student allerede som 17-årig og flyttede til Paris for at læse filmvidenskab på Sorbonne Universitet lige efter.

– Jeg var ung i en tid, hvor der var stor frihed. Der var fri kærlighed og fri adgang til uddannelse. Det var også let at få en lejlighed og et job, og al den positivitet, der fulgte med, gjorde det nemt at følge hjertet. Da jeg skulle finde min faglige vej, tænkte jeg: hvad elsker jeg allermest? Svaret var film, og så rejste jeg til Paris for at studere. I det valg var der nu også et element af snusfornuft, for Danmark var kommet med i EF, så det var godt at kunne tale fransk. Senere, som 21-årig, søgte jeg ind på Den Danske Filmskole, og i dag kan jeg se, at det måske havde været bedre at vente, til jeg blev lidt ældre og mere moden. Det har kostet nogle omveje at nå mine mål. På den anden side, så har jeg lært noget af hver eneste kilometer, siger Lone.

Sølvbrylluppet skal fejres

Var Lone "tidligt ude" med sit faglige valg, så var hun det endnu mere i forhold til kærligheden. Kun 11 år gammel fik hun øje på den fire år ældre Jesper i skolegården.

– Han var flot, men 15 år gammel og helt uopnåelig. Jeg tænkte ikke, at han var manden i mit liv, men det blev han. Dog først 20 år senere, hvor vi begge havde haft andre kærester, men til maj i år har vi sølvbryllup. Vi er stadig så glade for hinanden, og det har været en styrke i forholdet, at vi kommer fra det samme sted. Det er sjovt at have en fælles historie og f.eks. tale om folkeskolens dygtige fysiklærer, hr. Juhl, som vi begge mindes med begejstring. Vores ægteskab er selvfølgelig også meget andet end gamle minder og anekdoter. Jesper er klog og reflekteret, og han kan stadig overraske mig med en uventet og interessant betragtning eller holdning. Tryghed i kombination med spænding og uforudsigelighed er et godt fundament under langtidsholdbar kærlighed, siger Lone.

Hvordan sølvbrylluppet skal markeres, har hun og Jesper endnu ikke besluttet, men noget skal der ske.

– Det er vigtigt at fejre mærkedage og begivenheder. Eventuelt med en stor fest, så jeg kan få de højhælede sko på, og vi kan danse. Eller vi tager på rejse til f.eks. Taj Mahal, som vi har drømt om længe. Måske en primitiv tur, hvor man går all-in på det lokale og bor og spiser enkelt, eller måske det stik modsatte; vild luksus. Det er der, man får flest oplevelser. Midtersporet er ikke så spændende.

Stolt mor

I Lones allernærmeste familie er der – udover Jesper – også datteren Feline på 22 år.

– Jeg er ud af en søskendeflok på tre og både min storesøster og min lillebror har hver fået tre børn. Som familiemenneske med stort F ville jeg også gerne have haft en stor flok unger, men sådan gik det ikke. Heldigvis fik vi Feline, og det har givet en usigelig lykke. Og i høj grad også den basale og sunde livsforståelse der følger med, når et andet menneske bliver vigtigere end en selv, siger Lone.

Lone med datteren Feline og ægtemanden Jesper 2011. Foto: Sisse Stroyer

Kombinationen af familieliv og karriere har været udfordrende, men er lykkedes.

– Som filminstruktør er der perioder, hvor jeg ikke er hjemme. Under optagelserne til Their Finest boede jeg i London i fire måneder. Det har været fint, for nu er Feline flyttet hjemmefra, men på tidligere produktioner har det krævet mere logistisk planlægning. Flere gange har hun været med mig, og derudover har hun været i gode hænder hos sin far og vores øvrige familie. De gange, hun er blevet inddraget i mine overvejelser omkring nye projekter, har hun altid sagt: "Ja mor, selvfølgelig skal du lave den film". I dag, hvor hun er voksen, kan jeg se, at hun er blevet et modent, selvtænkende menneske med integritet og en god ro, og moderen er glad og stolt, siger Lone.

Slowfood og kirsebærtræer

Når Their Finest får premiere i de danske biografer ganske snart, er det kulminationen på et langt forløb, men Lone er for længst i gang med nye eventyr.

– Jeg har en stor sult efter nye oplevelser og nye udfordringer, og der er flere ting på vej. Næste film, som forventes færdig i 2018, bliver også engelsksproget, men den skal hovedsagligt optages i Danmark. Jeg arbejder også på et projekt, der er ren komedie, og den bliver i bedste fald realiseret i 2019.

Med så heftigt et arbejdsliv er det selvfølgeligt at spørge til, om tempoet matcher alder og fysik?

– Jeg har ingen skavanker, der forhindrer mig i at give den fuld gas, men det er hårdt og krævende at lave film, så jeg drosler vel ned på et eller andet tidspunkt. Og koncentrerer mig måske om at skrive manuskripter, som andre kan instruere. Som jeg f.eks. lige har gjort til den svenske film Den alvorsfulde leg, siger Lone.

Den ekstra tid hun får, når karrieren drosles ned, bliver kærkommen.

– Åh der er så meget, jeg gerne vil nå. Først og fremmest være mere sammen med min mand, der allerede er gået på pension. Vi skal rejse, og vi skal rode i haven, dyrke kirsebærtræer og den slags. Jeg kan også godt lide at lave mad. Sådan noget slowfood, det tager timer at forberede. Og ja, så skal jeg selvfølgelig også sy. Med tusind ruller sysilke er der noget at gå i gang med, smiler Lone.