Jannie Faurschou: "Vi er ældre damer, der gerne vil tale om at være ældre damer"
Jannie Faurschou bevæger sig på en knivsæg mellem ungdom og alderdom. Sidste år svingede hun hofterne i Vild med dans, og i år står hun på scenen i et stykke om at blive gammel, for hun har et ben i hver lejr.
Jannie Faurschous hjem er en taglejlighed på Christianshavn – det smukke københavnerkvarter, som er omkranset af vand. Nyistandsat og det en ejendomsmægler ville kalde en sjælden perle. I gården er håndværkere i gang med at lægge sidste hånd på en renovering, men det generer ikke skuespillerinden, som er i færd med at indtage sin morgenmad bestående af havregryn med sunde ting på toppen. Dertil hvid te, som hun laver med et termometer, for vandet skal være 80 grader til hvid te, forklarer hun kyndigt.
Jannie Faurschou, som mange kender fra både film, tv-serier og teater, bor her sammen med sin mand. Børnene – hun har fire styk – er flyttet hjemmefra og er godt i gang med at skabe deres egne familier.
Kan jeg det?
Hun har netop lagt en epoke bag sig, for hun var årets alderspræsident i Vild med dans 2021.
"Først tænkte jeg: ”Kan jeg det?” Man skal jo tømme sin kalender i månedsvis. Dernæst tænkte jeg: ”Kan min krop holde til det?” Men casteren Karin Jagd sagde: ”Det kan du sagtens, Jannie.” Men det er altså en elitesport, og vi trænede hver eneste fucking dag undtagen lørdag," siger 71-årige Jannie Faurschou og lyder på ingen måde som en 71-årig.
Hun havde kun set Vild med dans én gang, da hun blev spurgt, om hun ville være med. Men Jannie Faurschou er i fin form, så hun takkede ja til at danse, danse og danse i ugevis.
Dernæst satte hun sig til at se en hel sæson af programmet for at vide, hvad hun gik ind til, og én ting måtte hun indrømme:
"Det er altså underholdende."
Hun fortrød da heller ikke sin deltagelse.
"Jeg blev overrumplet af den verden. Vild med dans er festligt, glimmer, glitter og dejligt. Til daglig er jeg ikke sådan, men det var en dejlig parentes i mit liv."
Men hun blev også overrasket. Vild med dans handler nemlig ikke kun om, hvem der sætter hæl og tå mest korrekt.
"Min søde dansepartner Martin (professionel danser Martin Reichardt, red.) startede med at invitere mig på café for at høre lidt om mig. Jeg tænkte: ”Nå, skal vi også det?”. Men det gik op for mig hvor stor en del af programmet, det er, hvem du er som privatperson."
Jannie Faurschou indtog dansegulvet som alderspræsident, men efter blot to uger var hun ude igen.
"Jeg kan godt sige, jeg havde abstinenser. Dit system er pumpet op af adrenalin, og kroppen er gearet som et eksprestog. Hver dag knokler du i træningslokalet, og hver aften sidder du med fødderne i vand. Sådan havde det været i fem uger, og pludselig skulle jeg bare hjem. Åh, jeg ville gerne have været med to uger mere, for Martin havde planlagt sådan en flot vals for os," siger hun ærgerligt.
Hun har lært meget af de unge professionelle omkring Vild med dans-produktionen.
"Pludselig begyndte jeg at forstå, hvad det handler om: At tænke med kroppen. Det havde jeg lige nået at fatte, og så var det slut. Som skuespiller er du meget mere i hovedet. Jo, der er unge skuespillere, der laver nyere teater, som er gode til at tænke med kroppen, men det var ikke noget, jeg lærte på elevskolen. Selv om vi havde gymnastik og stagefights, så var det slet ikke, som en danser gør det," fortæller Jannie Faurschou, der er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1974.
"Jeg ville ikke have undværet Vild med dans, men det er hårdt. Det dér cha-cha-cha er altså vold mod kroppen," griner hun.
Selvom Jannie Faurschou er faldet hårdt for dansen, bruger hun ikke længere sine timer i danselokalet. Hun har simpelthen ikke tid.
"Man skal jo kunne danse for eksempel hver torsdag aften i et lokale i Ballerup, og så skal man ud at købe en masse udstyr, finde en dansepartner og sådan."
Maddiker på vej
En af grundene til, at Jannie Faurschou ikke har tid til at kaste sig yderligere ud i dansen lige nu, er, at hun er i gang med at øve sig på forestillingen Maddiker, som har premiere på Folketeatret 24. februar og undervejs også turnerer rundt i landet. Stykket handler om tre kvinder i henholdsvis 60’erne, 70’erne og 80’erne, og de spilles af Jannie Faurschou, Bodil Jørgensen og Rikke Wölck. Sidstnævnte står også bag manuskriptet.
"Det handler om alt fra at miste sin mand, over utroskab og til kroppens forfald. De ting, der bliver lettere med alderen, og de ting, der bliver sværere. Maddiker er egentlig tre kvinders monologer, der glider ind i hinanden som livsfortællinger. Poetisk, fint og voldsomt," lyder det fra Jannie Faurschou.
Og det har vist sig at være noget, publikum interesserer sig for, selvom alderdom som tema måske umiddelbart kunne lyde som noget, der er svært at sælge.
"Nej, folk vil gerne ind og spejle sig, og stykket handler jo om den alder, som teatersegmentet har," siger Jannie Faurschou med henvisning til, at de fleste, der går i teatret, enten læner sig op ad pensionsalderen eller allerede har passeret den.
"Vi er ældre damer, der gerne vil tale om at være ældre damer," smiler hun.
At hun selv er røget i den boks, der hedder 70’erne, har hun det meget afslappet med.
"Jeg mærker det ikke. Måske mærkes alderen tydeligere i 30’erne og 40’erne, hvor man får børn og køber hus. Men når du når højere op, er der ikke den store forskel."
"Jeg tænker dog mere over, hvad jeg spiser nu, for kroppen har mere erfaring med, hvad den kan tåle, og hvornår den ikke kan sove. Din krop snakker til dig hele tiden, og du bliver dygtigere til at lytte. Men jeg vil ikke stikke nogen blår i øjnene: Jeg er ikke evigt ung. Alle skaderne er begyndt at ”snakke”. Der er ankelskaden fra mine løbeture, langrendsknæet, yogaskulderen og et håndled, der har haft et uheld med en hårtørrer. Når det så er sagt, aftog skaderne, da jeg begyndte at træne til Vild med dans. Pludselig var jeg ikke generet af alt det mere. Wow, det kan godt lade sig gøre," lyder det lidt forundret.
Jannie Faurschou erkender dog, at hun uanset hvad er nødt til at være mere forsigtig nu.
Knæskaden fik hun da hun på sidste vinters tre dage med sne, spændte skiene på og tog nogle lange tur på Møn. Og skvattede. Men derudover kan hun også konstatere, at drømme og ønsker forandrer sig med tiden.
"Jeg har altid drømt om at rejse gennem Afghanistan på hesteryg. Det ville fysikken ikke holde til længere, men en vandretur i Norge er jo også godt."
Datter og bedstemor
Også i sin egen familie står Jannie Faurschou midt mellem ungdom og alderdom. Hun har fire voksne børn, og to af hendes børn har i 2021 fået børn, så hun er lige nu bedstemor til to babyer, som hun nyder.
"Jeg ser dem meget, for jeg går meget op i, at de skal lære mig at kende nu, så vi senere har noget at bygge videre på."
Men Jannie Faurschou er også datter af en 96-årig kvinde.
"Min mor har indtil nu boet i Sorø, men hun er svagsynet, og hun kedede sig derhjemme. Der kom jo ikke nogen og lavede noget med hende. Hun har brug for at sidde sammen med nogen i en dagligstue og lytte til et dejligt stykke musik og sludre med andre beboere, nu hvor hun ikke kan klare kortklubben og strikketøjet mere. Både mor og hendes mand er knivskarpe i hovedet. Jeg kan stadig få en god samtale ud af dem, og de kan stadig bidrage med meget, selvom den ene ikke kan se, og den anden ikke kan høre," smiler Jannie Faurschou, som lige har fået overtalt moren og hendes mand til at komme på friplejehjem i København, hvor de kan komme og gå, som de vil.
"Min far bor på plejehjem for demente i Ølstykke, men ressourcerne er begrænsede," siger Jannie Faurschou, som ikke er udelt begejstret.
"De ansatte er super søde, men vi har et lousy ældresystem i det her land. Hvorfor fanden sidder min 96-årige far i en lejlighed på tredje sal med udsigt til en togbane? Det rigtige ville være store vinduer ud til naturen, hvor man kan se den springe ud. Hvorfor skal demente sidde, hvor der intet sker? Han skal da have en stuelejlighed med et stykke græs foran og en hund, der kommer og siger hej til ham."
Forældrenes situation har fået hende til at tænke over, hvor hun selv er om 20 år.
"Jeg har ikke lyst til at blive så gammel, at jeg ikke kan se en solnedgang eller høre fuglene synge, og jeg sidder alene tilbage. Jeg frygter det. Absolut. Så vil jeg hellere gå ud på isen," siger hun alvorligt.
"Mine børn og børnebørn skal ikke tænke på mig. Jeg vil nødigt have pligtbesøg og sidde med tanke om, at de unge skal slippe alt, hvad de har i hænderne for at besøge mig på et plejehjem langt væk."
Foreløbigt midt i livet, hvor hun både er bedstemor, datter og skuespillerinde, skal hun på turne med Maddiker. Og hun elsker stadig sit fag.
"Det bliver dejligt at være af sted med Bodil og Rikke, for vi sover på samme hoteller og spiser morgenmad sammen. Men det er også benhårdt at være på turne, når du skal tjekke ud af det ene hotel og først kan tjekke ind på det næste klokken 15 i en ny by, men vi må tage nogle gode gåture og få det bedste ud af vores dage," slutter hun.