"Jeg har det med at hige efter alt det, jeg ikke har"

De forrige uger har Eurowoman.dk bragt en serie om lykke. Tyngden ved, luftigheden i og meningen med lykke. Og hvor lykken findes i vores moderne samfund.

I den forbindelse har en række danskere fortalt om deres personlige oplevelser med lykken. Den sjette og sidste i rækken er Danmarks bedst tjenende blogger med over 400.000 unikke læsere om måneden: 36-årige Mascha Vang.

LÆS OGSÅ: "Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig"

Hun er flyttet fra Byrsted i Nordjylland til centrum af København, hvor hun driver sin egen forretning, som blandt andet rummer en skønheds-webshop og en nyligt udgivet slankekursbog i samarbejde med trænings- og kosteksperten Anne Bech. Hun var indtil efteråret 2015 kærester med komikeren Andreas Bo. Og netop nu er hun lige kommet hjem fra Liberia i forbindelse med Danmarks Indsamlingen og har lanceret en ny børnetøjskollektion med sin datter Hollie Nolia i modelrollen.

- Jeg synes ikke, jeg kan være andet bekendt end at være lykkelig, men alligevel har jeg ofte haft rutsjebaneture, hvor jeg får ondt i maven om morgenen og ikke føler, at jeg kan leve op til de ting, som jeg gerne vil opnå.

Jeg har det med at hige efter alt det, jeg ikke har, lidt som når der mangler et billede på en meget hvid væg derhjemme. Men jeg føler aldrig helt, jeg når i mål i forhold til at føle mig tilfreds: Så higer jeg efter at vide, hvem jeg skal giftes med, hvor jeg skal bo, og hvad jeg skal arbejde med, men så bliver jeg i samme sekund også klar over, at når jeg først har det, så vil jeg måske gerne have noget nyt. Jeg vil rigtig gerne øve mig på bare at være tilfreds.

LÆS OGSÅ: Mettes sms: "Jeg har brystkræft. Jeg ringer senere"

Tilfredsheden kommer frem i mig, når jeg har ro omkring mig. Jeg bliver faktisk lykkelig af ro. Den kommer, når jeg ved, hvad jeg skal, at jeg kan lide, hvad jeg skal, og når jeg føler mig økonomisk uafhængig. I det er der også en stor tryghed som for nylig, hvor jeg var ved mine forældre i Byrsted. Den by og deres stue har jeg mange gange i løbet af årene villet flygte fra, men som jeg pludselig fandt en kæmpe lykke i. Jeg sad bare i nattøj og spiste slik, imens min datter farede rundt høj på sukker.

Jeg bliver lykkelig af at være sammen med hende. Og det var helt vildt dejligt at mærke, at der er nogen, der holder af en.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Dårligt selvværd er en integreret del af at være kvinde i det moderne samfund"

Forleden var der en folkeskolelærer, der skrev og fortalte, at hun havde brugt mine indlæg fra bloggen fra Liberia i sin undervisning i en 8. klasse. Jeg blev så rørt. Jeg er tit bevidst om, hvilke budskaber jeg gerne vil ud med på bloggen. Ikke fordi jeg føler, at jeg har et ansvar for at sige noget særligt, men fordi det er noget, som jeg rent personligt gerne vil fortælle videre.

Jeg kan faktisk godt sidde og vente på, at folk kommenterer, deler og synes godt om. Hvis der ikke var nogen, der gjorde det, så ville det gøre mig trist, for det giver mig en anerkendelse og gør mig helt ærligt lykkelig at se, at der er nogen, der kan bruge det, jeg laver, til noget.

LÆS OGSÅ: Sådan vendte Anna sin søns kroniske handikap til en optur

LÆS OGSÅ: "Man skal turde opsøge heldet"

LÆS OGSÅ: "Det har været et kæmpe tabu for mig hver eneste dag"