Julia om sit livs kærlighed: "Jeg ville bare have, at hun skulle være hos mig"

Der var ingen tvivl om, hvor billederne skulle tages.

Hele sin barndom har Siri Edit Andersson tilbragt næsten hver sommer i Trosa, et lille paradis midt i de svenske skove udenfor Stockholm. Lige så hurtigt, som hun faldt for Siri, forelskede Julia Lind sig i stedet, der med sin smukke natur og den karakteristiske røde farve på husene minder om Dalarna, hvor hun selv kommer fra.

Så tre dage i forsommeren tog det svenske par med deres ven og fotograf, Olof Grind, ud i skoven og fotograferede den serie, du kan se i denne artikel.

Interviewet er lavet på en café på Nørrebro, hvor Siri er vokset op. Denne fredag morgen er de afslappede i deres fremtoning, mens de fortæller, hvor de kommer fra, hvordan det blev de to, og hvad deres kærlighed er gjort af. De er nogle, man lytter til og i gadebilledet lægger mærke til.

Julia Lind, der arbejder for tøjmærket Eytys i Stockholm, er klædt i en batiktrøje med snore i kraven. Ved siden af hende har Siri, der er stylist, smidt de chunky laksko og taget benene op under sig i sofaen. Håret er redt tilbage i et vådt look, begge har ringe på de fleste fingre, og en af dem dufter stærkt af en parfume, man gerne vil have navnet på.

Hvor er I hver især vokset op?

Julia: "Jeg er vokset op i en lille by ved navn Falun i den svenske region Dalarna, der direkte oversat til dansk betyder dalene, og det er præcis, hvad området består af. Det er et landskab fuld af smukke og kraftfulde naturområder omgivet af skov og sø."

Siri: "Jeg er født i Stockholm af svenske forældre. Da jeg var et par uger gammel, flyttede mine forældre og jeg til Holland på grund af min fars studier, og da jeg var et år, flyttede vi til København, hvor min mor var kommet ind på Arkitektskolen. Jeg er vokset op på Nørrebro med min mor, far, stedfar og lillebror og har boet her indtil for halvandet år siden, hvor Julia og jeg flyttede til Stockholm."

Hvor mødtes I?

Julia: "Via Instagram – et halvt år inden vi mødte hinanden i virkeligheden."

Siri: "Første gang, vi rent faktisk mødtes, var på en klub en nat i København i august 2018. Der var Pride, og stemningen var på sit højdepunkt, da vi fik øjenkontakt gennem menneskemængden på dansegulvet. Selv om vi knap nok talte sammen den aften, afsluttede vi natten med et ordentligt kys og vågnede op sammen næste morgen."

Julia: "Jeg husker tydeligt, at jeg vågnede og kiggede ned, og dér lå Siri på mit bryst, helt rolig, som om det var det mest naturlige i verden. Det var et meget særligt øjeblik for mig, så inderligt og sårbart."

Siri: "Det føltes, som om jeg havde ligget på Julias bryst tusinde gange før. Det var en lun sommermorgen – med fuglekvidder og den slags. Det eneste, jeg havde at byde Julia på, var en kop instantkaffe uden mælk. Jeg rejste meget i den periode, så køleskabet var tomt og kufferterne stadig ikke pakket ud. Det var vist der, vi besluttede at rykke ned på nærmeste kaffebar, Røde Roses, for at lære hinanden lidt bedre at kende. Her sad vi resten af dagen og talte om os selv, livet og dets gåder."

Hvad faldt I for ved hinanden?

Siri: "Jeg var med det samme draget af Julias nærvær på en måde, som jeg har svært ved at beskrive. Det var som en magnetisk kraft, jeg kunne ikke slippe hende med mit blik og kunne slet ikke stoppe med at kigge på hende. Det var, som om det var fysisk umuligt for mig at kigge væk. Jeg havde en følelse af, at hun ville forsvinde, hvis jeg gjorde det."

Hvad er det bedste ved Siri?

Julia: "Helt klart hendes energi. Der er så meget energi i Siri, som man bliver helt draget af. Hun er så åben og nysgerrig, og det får mig til at læne mig trygt tilbage, samtidig med at jeg står på tæer, klar til at erobre verden sammen med hende. Og så er der hendes store, blå og rare øjne. De er et spejl af den ærlighed, sårbarhed og styrke, hun har. Det og hendes nærvær og grin fik mig til at falde så meget for hende, som jeg gjorde – og stadig gør hver dag."

Hvad er det bedste ved Julia?

Siri: "I nogenlunde kronologisk rækkefølge faldt jeg nok først for hendes mavepustende smukke ydre; hendes smil, hendes øjne, hendes kropssprog. Alt ved Julia fik det til at sitre i kroppen på mig. Hendes grin, og når vi griner sammen, er seriøst noget af det bedste, jeg ved. Det er en ægte lykkepille. Hendes humor var noget af det næste. Julia kan altid få mig til at grine. Det og hendes charme, store viden, kærlighedssprog, integritet, medmenneskelighed og åbne sind, var nogle af de mange grunde til, at jeg faldt pladask for hende. Julia hviler desuden i sig selv på en måde, som jeg beundrer meget. Hun har en evne til at få mennesker i sin nærhed til at føle sig trygge og set. Der er ingen, der både ser igennem mig og ser mig præcis som den, jeg er, som Julia."

Hvornår vidste I, at det skulle være jer to?

Julia: "Efter vores første date den morgen i august havde vi to intense uger, inden Siri skulle til modeuge i Paris. Hun sov hos mig i Malmø næsten hver nat, og det føltes som vores egen lille verden, det var nærmest helt surrealistisk. Da hun fløj til Paris, gik det op for mig, hvor meget hun betød for mig, og da hun kom hjem, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte give os en chance."

Siri: "Ja, der skete noget under og efter min tur til Paris, som førte os dybere sammen."

Julia: "Jeg savnede Siri helt vildt og tænkte på hende hele tiden. Jeg ville bare have, at hun skulle komme hjem. Jeg ville bare have, at hun skulle være hos mig."

Siri: "Jeg havde det på samme måde. Jeg længtes knugende efter Julia. På en måde der gjorde det næsten umuligt for mig at tænke på andet. Af samme årsag kunne jeg heller ikke vente et minut længere, da jeg efter 10 dage landede i Kastrup, og sammen med mine to gigantiske kufferter tog toget direkte til Malmø, hvor Julia ventede på perronen."

Julia: "Jeg var bange, men besluttede mig for at sænke paraderne, for det begyndte at gå op for mig, at det her var noget helt særligt."

Siri: "Herfra gik det stærkt."

Har I fået nogen negative reaktioner på jeres forhold?

Julia: "Det er jo desværre ikke nyt, at der findes queer-fobi derude, og det har påvirket os begge, både sammen og hver for sig."

Siri: "Jeg synes ofte, at omverdenen misforstår vores respektive roller i forholdet. Der er også overraskende mange, der forsøger at finde frem til, hvem der har "bukserne på", eller hvem der er "manden" i forholdet, og det er bare komplet misforstået, for der er jo lige præcis ingen mand i vores forhold. Og bukser skiftes vi til at have på."

Ved I, at det er for evigt, og hvordan ved man det?

Julia: "Jeg ved, at jeg altid vil have den dybeste kærlighed til Siri."

Siri: "Jeg kan ikke forklare det bedre end en stærk følelse af sjælelig sammenhørighed, der fortæller mig, at det her er meningen, at vi er meningen, at vi hører sammen. Jeg vil have børn med Julia, jeg vil giftes med Julia, jeg vil blive gammel med Julia, jeg vil alting med Julia."

Julia: "Der er meget ved Siri, som jeg kan genkende mig selv i, og det giver en tryg følelse af at være hjemme. Vi er samtidig meget forskellige, og det udfordrer os også. Men selv om det kan føles svært, hvis vi er uenige eller skændes, formår vi altid at komme igennem det, og det bliver vi stærkere af, både som par og individer."

Siri: "Selvfølgelig kan man komme til at tænke på, hvordan man kan leve resten af livet sammen uden at komme til at mangle noget. Men det er vel en af livets store prøvelser, og jeg er sikker på, at bestræbelserne kommer til at gøre os til klogere mennesker."

Hvad kræver det at holde sammen et helt liv?

Julia: "Jeg tror, at det er vigtigt, at man drømmer sammen, men også hver for sig. Siri skal have lov at have sine egne drømme, som jeg ikke blander mig i."

Siri: "Det handler om at finde en tryghed i sin relation så tilpas meget, at man tør at gå hver sin vej i perioder. At man måske drømmer om at bo forskellige steder. Det skal man unde hinanden."

Julia: "Jeg vil aldrig forhindre Siri i noget, hun gerne vil, Siri skal være fri. Og det ved jeg, er gengældt. Og så skal man huske at prioritere sig selv."

Hvor ser I jer selv, når I bliver gamle?

Siri: "Jeg drømmer om et stort Villa Villekulla-hus, hvor kreativiteten kan leve frit og sjælen finde ro. Der skal være højt til loftet, så der er plads til alle slags følelser og flyvske tanker."

Julia: "Det må gerne være et stort falurødt træhus (falurød er den røde farve, som næsten alle svenske huse er malet i. Den kommer fra Julias hjemby Falun, red.) med en blomsterplantage i haven og med plads til fest. Og en masse børnebørn, der løber rundt."

Siri: "Og så vil jeg gerne have en veteranbil i en flot farve, som vi kan rejse rundt i."

Julia: "Efter jeg har mødt Siri, er jeg blevet bedre til at drømme frit. Før gik mine drømme let hen og blev for bogstavelige, men Siri, som altid siger, at man må drømme lige så frit, man vil, har været med til at skubbe mine drømme i en anden, mere uforpligtende, retning."

Siri: "Jeg tror, at vi kan gøre alt sammen, bare vi har drømmene."