Krimiforfatter Julie Hastrup brød grædende sammen: Det var ret voldsomt

Denne artikel blev bragt hos HER&NU første gang. Dette er en redigeret udgave.

I det kolde, våde martsmørke forberedte krimiforfatteren Julie Hastrup sig på at gå i seng på Hvedholm Slot på Fyn. Pludselig begyndte det at larme og gungre ude på gangen. Døre blev flået op og smækket i igen. Forrædere skulle lukkes ud, og en skulle myrdes.

"Det var helt vildt grænseoverskridende. Jeg plejer jo at bestemme alt og vide, hvad der skal ske. Det var en af grundene til, at jeg sagde ja til at medvirke. Vi fik intet at vide, og usikkerheden var til stede hele tiden. Vi var i alarmberedskab 24/7 i de dage, vi var på slottet," fortæller Julie Hastrup, 55, om sine oplevelser i TV 2’s krimispil 'Forræder'.

"Vi havde en deltageransvarlig, som sørgede for, at vi ikke kunne tale sammen eller gå ud fra slottet. Vi var fuldstændig isolerede, og vores telefoner blev taget fra os. Vi fik 40 minutter hver aften til at ringe hjem, og så var vi på værelset fra klokken 20 til klokken 8, hvor vi spiste morgenmad hver for sig, inden vi kom ned."

Behandlet som børn

Oplevelserne har givet Julie, som bor i indre København med sin 19-årige datter, Emma, og desuden er mor til William på 22 år, noget at tænke over.

Læs også

Sanne Salomonsen: Gør dette hver dag, og du får det skidegodt

"Vi blev bevidst behandlet som børnehavebørn. Som krimiforfatter er det psykologisk ret interessant, hvor hurtigt vi indrettede os efter betingelserne og råbte: ”Jeppe, jeg skal tisse”, når vi skulle på toilettet. Vi blev mere og mere paranoide, som dagene gik, selvom vi vidste, at det kun var et spil. Når al bestemmelse bliver taget fra dig, så bliver du enormt passiv. Det chokerede mig."

Deltagerne havde inden optagelserne været igennem en psykolog-udredning og tests for at se, om de havde nerverne til de meget krævende optagelser. Søvn fik Julie ikke meget af på slottet.

"Mit hoved var fuld af spekulationer, som jeg ikke var i stand til at lukke ned for: Hvem er forræder? Hvem kan jeg stole på? Det kværnede løs og derfor var jeg søvnløs. Men det værste var larmen om aftenen og natten, når de skulle have forræderne ud. Det blev selv en hærdet krimiforfatter enormt forskrækket over," siger Julie Hastrup og understreger, at der naturligvis hele tiden var vished om, at der ikke kunne ske hende selv eller de andre deltagere noget.

Læs også

Anne Dorthe Tanderup: "Bjarne og jeg kiggede på hinanden og sagde: Hvad laver vi egentlig her?"

"Produktionen prøvede at skræmme os, og selvom jeg rationelt vidste, at der ikke ville komme nogen og gøre noget, så var min krop bange," siger hun.

Julie blev chokeret over, hvor hårdt det tog på hende at blive mistænkt for forræderi af de andre deltagere.

"Når så mange kigger på dig og mistror dig, så bliver det ret ubehageligt. Jeg er generelt meget tillidsfuld og god til at læse mennesker, men det her var hårdt. Det var heller ikke særligt fedt at skulle leve med, at nogen, som du er fortrolig med, kunne gøre noget ubehageligt ved dig, selvom det var en leg. Der var en konstant stemning af utryghed," fortæller hun.

Hjemme igen måtte Julie lige bruge et par dage for sig selv.

"Kombinationen af isolationen, det uvisse og skræmmemetoderne gjorde, at min krop var stresset. Jeg lå syg med 40 i feber, og jeg kunne ikke dele mine oplevelser med nogen. Så jeg brugte også psykologen, da jeg kom hjem. Jeg – og jeg ved, at andre også gjorde det – brød grædende sammen bagefter, for hele det psykologiske spil var virkeligt voldsomt. Men det var en fed oplevelse, og jeg lærte rigtig meget, som jeg kan bruge i mit forfatterskab."