Min mand vil ikke gøre noget ved sit dårlige humør

Hjemmets brevkasse

Jeg bor med min mand og hans to børn på 13 og 15 år samt vores to fælles små børn på to og fem. Min mands søn har diagnosen ADHD samt en personlighedsforstyrrelse. Vi er i gang med en udredning hos kommunen, så vi forhåbentlig kan få lidt aflastning, hvilket vi virkelig har brug for. Udfordringer har vi selvfølgelig masser af grundet diagnosen.

Min mand og jeg er efter sønnens udredning enige om, at ADHD’en stammer fra min mand, hvilket først er blevet tydeligt nu. Jo mere vi kæmper med sønnen på snart 14 år, desto mere negativ bliver min mand nemlig selv. Han siger, han altid har været sådan og aldrig har haft let til smil. Hvilket jeg nu mener, at han havde de første år af forholdet.

Min tanke er, at ADHD’en har ført til en depressionslignende tilstand, som han ikke selv vil erkende. Han vil nemlig ikke søge eller modtage hjælp. Han ønsker kun at ligge på sofaen eller spille computer, hvilket ikke er et forbillede for hans børn. Jeg ville ønske, at han ville dyrke lidt motion, at han var lidt mere positiv og glad for livet. Hvordan får jeg ham til at indse at det bedste er at få professionel hjælp?

Lige nu er det sådan, at han kun vil have sex, der er ingen smil og glæde, så kærligheden kan blomstre igen. I følge ham, gider han ikke være positiv, hvis ikke han får sex. Jeg har forsøgt, men kan konstatere, at det alligevel ikke har hjulpet på hans humør. Så nu kører vi bare rundt i den onde cirkel. Har du nogle forslag til mig, så vi får et godt forhold igen? Eller skal jeg bare flytte, når nu han nægter at gøre noget ved sine problemer?

Vibeke Dorph svarer

Jeg kan ikke undgå at blive irriteret, når jeg læser om, hvordan din mand forholder sig til de enorme udfordringer, I lige nu står midt i. Hvornår har han tid til at ligge på sofaen eller spille computer, når han har fire børn, hvoraf et barn har en alvorlig diagnose?

Jeg synes også, at det lyder utrolig umodent, når han nægter at gøre noget ved sine problemer. Det er virkelig ikke rimeligt i forhold til dig, og på den lange bane vil du ikke kunne holde til det, hvis det fortsætter sådan her. Det må du få ham til at forstå, og her skal du hverken spørge eller overtale, du skal ganske enkelt kræve det. 

Jeg har selv stået i en krisesituation i min egen lille, sammenbragte familie. Før vi fik splittet det hele ad, fik vi heldigvis hjælp og kom i – gratis – familiebehandling. Her talte vi løbende med en uddannet terapeut, hvor vi med udgangspunkt i vores hverdag fik forståelse for, hvordan vi tacklede vores lille børneflok, og hvordan vi blev bedre til at tale og passe på hinanden. 

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg tabte mig 12 kilo efter min skilsmisse og har mistet alle mine veninder

Det lettede helt enormt. Hun kunne nemlig sige ting til os begge to, som vi nok havde sagt (råbt) til hinanden, men ikke havde lyttet ordentligt til, fordi vi hver især havde alt for travlt med egne dagsordner. Vi ankom tit til samtalerne rødglødende af raseri, men gik heldigvis lige så tit nærmest nyforelskede derfra. 

De fleste kommuner har lignende tilbud til belastede familier som din. Så tjek det ud og forlang af din mand, at han går med. Fortæl ham, at det handler om at redde jeres familie. Vil han stadig ikke, jamen, så ville jeg overveje at tage væk med de to små børn for en kort periode til familie eller venner, så han forstår, at det her altså er alvor. 

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

Fortsætter han med at være ugidelig, så tror jeg, at det er på tide, at du tænker på dig selv. Du holder altså ikke til at skulle tage dig af fire børn og en mand, der insisterer på at opfører sig som det femte. Og ja, det er hårdt at stå alene, men jeg kan af egen erfaring forsikre dig om, at solen snart kommer til at skinne igen på dig og dine børn, så frygt ikke den løsning, men prøv nu alt andet først.