Brevkasse: Jeg savner min veninde, men hun vil ikke ses
Jeg føler, at min veninde har vendt mig ryggen efter, at mit liv har ændret sig drastisk. Hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Hjemmet brevkasse
Jeg har en veninde, som jeg har haft meget til fælles med gennem årene, men det ændrede sig for fire år siden, hvor mit liv ændrede sig drastisk. Min 16-årige søn røg ud i et stofmisbrug, og jeg gik ned med stress og angst og måtte i terapeutisk behandling. Det har resulteret i, at jeg i dag ser mit liv radikalt anderledes, og at den spirituelle verden er blevet en stor del af mit liv.
Jeg har bl.a. fået tatoveret en engel på min ankel. Da min veninde så den, udbrød hun „Pas på, du ikke bliver skør". Det bliver jeg ikke, jeg har bare fundet ud af, hvordan mit nye liv skal være, og det bliver ikke som tidligere! Jeg er begyndt at lytte til mit hjerte, er blevet målrettet, jeg har fundet mig selv.
Her er så min udfordring med min veninde. Jeg ser mindre og mindre til hende. Jeg har for længe siden skrevet en sms til hende om, at jeg rigtig gerne ville snakke med hende. Hun reagerede ved at skrive, at vi godt kunne ses, men at hun syntes, at jeg havde forandret mig, og at hun havde svært ved forstå min spirituelle tilgang. Siden har jeg ikke hørt fra hende. Jeg savner vores venskab. Men, jeg synes også, at veninder skal respektere hinanden og deres syn på deres liv. Har du et råd?
Vibeke Dorph svarer
Når vi gennemgår store kriser i vores liv, så ændrer vi os. Din krise og efterfølgende opblomstring har været en skelsættende oplevelse for dig, som du har haft brug for at dele med andre. Ens omgivelser er ikke altid lige så nysgerrige efter at høre om, hvordan man selv har set lyset. Du har selvfølgelig lov til at glæde dig over, at du har fået det godt igen, men du må respektere, at din mere jordbundne veninde ikke deler din spirituelle begejstring. Du og hun må derfor prøve at finde andre ting at være fælles om.
For at finde ud af, om din veninde er interesseret i at genoptage venskabet, så tror jeg, at du selv må gøre en aktiv indsats for at få det til at ske. Jeg synes, du skal ringe til hende. Fortæl hende, at du savner hende, og spørg, hvordan hun har det. Når du har lyttet lidt på det, så spørg, om du ikke må komme forbi til en kop kaffe. Enten finder I to så melodien igen eller også finder du ud af, at der ikke er mere at bygge videre på.
Det er selvfølgelig altid en trist erkendelse, men på den anden side får du vished. Den erkendelse vil ud over at være afslutningen på et gammelt venskab også være en oplagt anledning til, at du kan gå ud i verden og skabe nye af slagsen.