"Tænk hvis jeg ikke havde ædt mig til en livsstilssygdom"

For godt ti år siden måtte Katrine Bang flyves i huj og hast hjem til Danmark fra sit job i Sydamerika. Hun anede ikke, at Thomas stod på en gade hjemme i København og var manden i hendes liv.

Historien forud for mødet mellem de to var den, at Katrine i 2005 var rejst til Brasilien på et halvt års ophold for at blive klogere på, hvordan en dansk ambassade ser ud indefra. Et job der også betød, at hun gik til en del receptioner, spiste og drak godt.

– Der var ret meget grillkød og caipirinhaer, fortæller hun med et saligt smil.

I dag er hun 36 år, og hun ser tilbage på rejsen med stor glæde. For den sluttede nemlig så skidt, at det som en direkte følge endte bedre end godt.

– I juli måned kom min søster og svoger og besøgte mig, og vi tog sammen til Rio. På et tidspunkt fik jeg ret kraftigt sidestik, men jeg tænkte, at det nok bare var mangel på motion. Og så alligevel: Hvem får sidestik af at gå en tur på gaden?

Da Katrine og hendes familie vendte tilbage til Brasilia, afsluttede de søsterens besøg med en masse gin & tonics, men da Katrine vågnede næste morgen, kunne hun ikke gå på grund af smerter og kom på hospitalet.

– De sagde, at det var galdesten, og jeg kunne vælge, om jeg ville opereres på stedet, eller om jeg ville tage hjem til Danmark.

Når man flyver, udvider organerne sig nemlig præcis så meget, at en galdesten godt kan passere af sig selv, og derfor ville Karine kunne undgå at blive opereret, hvis hun bare fløj hjem så hurtigt som muligt og håbede på, at flyturen ville tage sig af galdestenene.

– Jeg valgte at flyve hjem til København, og det gik også fint. Jeg havde ikke så ondt, så da jeg landede, havde jeg det godt nok til at mødes med nogle veninder i København, fortæller den festglade Katrine.

Katrine mødte Thomas en festlig nat - to gange

Gin og dans

På Vesterbro stod Katrines veninder klar til at møde hende, men der stod også to fyre sammen med dem.

– Jeg kendte den ene af dem fra studiet, så vi hilste og snakkede om rejser. Bagved stod hans ven og tjekkede mig ud med et elevatorblik, siger Katrine med en sigende mine.

Thomas var lige fløjet ind fra Aalborg, hvor han boede, og Katrine tænkte, at hun da gerne ville lære den pæne mand at kende.

Senere den nat mødte Katrine ved endnu et tilfælde igen sin gamle studiekammerat og hans ven i byen. Denne gang faldt hun i snak med vennen over et spil Trivial Pursuit på Skippers Bodega, og som hun siger:

– Han gav en gin & tonic, og jeg gav en dans.

Resten er historie, for de to har været sammen lige siden.

Katrine er i dag ganske taknemmelig for, at hun gav sig selv en livsstilssygdom i Sydamerika.

– Hvis jeg ikke havde ædt mig til en galdesten i en alder af 24, havde jeg aldrig fundet ham. Flot, ikke, griner hun.

– Jeg tror på tilfælde, men jeg tror også på, at vi kan påvirke vores situation. Jeg er ikke typen, der sidder passiv i livet og venter på, at ting skal ske.