Kit var udsat for partnervold i 15 år: "Jeg burde have haft en Oscar for min præstation"
På overfladen var de et succesfuldt ægtepar, og ingen vidste, at Kit blev udsat for fysisk og psykisk vold af sin ægtemand. I dag er hun ude af forholdet og har udgivet en digtsamling om sine oplevelser for at gøre op med tabuet partnervold.
Usikkerheden var det værste. Hun vidste aldrig, hvornår hun havde sagt eller gjort noget, der ville udløse hans vrede.
"Jeg slappede aldrig af, men var i alarmberedskab 24-7. Den psykiske vold var faktisk værre end den fysiske, fordi jeg aldrig vidste, hvornår den kom. Jeg måtte hele tiden lægge bånd på mig selv for ikke at gøre ham vred," fortæller Kit Sørensen.
Hun ligner en kvinde med tjek på tingene, som hun sidder i sit hjem i Aalborg, der er gennemsyret af hendes store interesse for kunst. Alligevel endte hun i et voldeligt forhold, der stjal 15 år af hendes liv.
"Jeg ser mig selv som en velfungerende kvinde, og jeg forstår ikke, hvordan jeg kunne ende i sådan et forhold, og hvorfor jeg tillod ham at behandle mig sådan, men jeg opdagede det ikke, før jeg sad i saksen," siger Kit.
Det lignede begyndelsen til en kærlighedshistorie af de store, da hun i maj 2003 mødte sin norske eksmand på en weekendtur til Skagen. Hun var ikke på jagt efter en kæreste, da hun tre måneder forinden var blevet separeret og delemor til to børn på fire og ni år.
"Han så godt ud og var charmerende. Han talte ikke så meget, og der var noget mystisk over ham, som tiltrak mig," fortæller Kit.
Efter weekenden holdt de to kontakten og blev hurtigt kærester. Kit pendlede mellem sine børn i Aalborg og kæresten i Norge. Efter blot to måneders kæresteri tog parret på ferie til Florida, hvor han friede til hende.
"Jeg sagde ja, for jeg var meget forelsket i ham. Det gik meget stærkt, men han tog mig med storm. Han sagde og gjorde alle de rigtige ting, og på det tidspunkt havde jeg kun set den gode side," siger Kit, der giftede sig, da hendes skilsmisse var gået igennem.
Hun oplevede dog snart, at der var en anden og knap så charmerende side af hendes norske mand.
Det første slag
Det begyndte med små, sårende bemærkninger om ting, hun gjorde forkert, hendes udseende og person.
"Jeg blev ked af det, men slog det hen og tænkte, at det nok var mig, der havde misforstået ham, eller han havde haft en dårlig dag. Jeg lod bemærkningerne passere, fordi jeg gerne ville have forholdet til at fungere," fortæller Kit.
Parret havde kendt hinanden i otte måneder, da eksmanden slog Kit første gang. De sad i bilen og havde en diskussion, da han uden varsel slog hende på skulderen med en knytnæve. Han standsede og ville smide hende ud af bilen.
"Jeg havde ikke set det komme og var helt i chok, men jeg blev i bilen og tog efterfølgende på arbejde. Han undskyldte ikke, og vi talte ikke om det," husker Kit.
Hun fik overbevist sin mand om, at han skulle have hjælp, og han gik til samtaler i foreningen Alternativ til Vold samt i et terapiforløb.
"Jeg troede på, at det var noget, vi kunne fikse, men terapien hjalp ikke, faktisk blev det bare værre."
Hun fortæller om spark, slag, ting, som blev kastet efter hende og ondskabsfuldheder, der blev skreget ind i hovedet på hende, men i årevis var hun loyal overfor sin mand og holdt det for sig selv.
"Vi havde også gode perioder, og jeg prøvede at være taknemmelig for dem, selv om jeg efterhånden vidste, at det bare var et spørgsmål om tid, før det vendte," forklarer Kit.
LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen om mobning i skoletiden: ”Jeg prøver at tænke på ømhed på mit yngre jeg”
Sov i badekarret
Udadtil var Kit og hendes mand et flot og succesfuldt ægtepar. De boede i et smukt hus, havde en stor omgangskreds og et rigt socialt liv. Ingen fattede mistanke til, hvad der foregik i hjemmet, for Kit var altid glad og smilende. Hvis nogen så et blåt mærke på hendes krop, fandt hun på en undskyldning.
"Jeg burde have haft en Oscar for min præstation," konkluderer hun.
Kit gik fra sin voldelige ægtemand flere gange gennem årene, men vendte altid tilbage.
"Det er svært at forstå, hvorfor man ikke bare går, men det var svært at bryde ud, fordi jeg psykisk var kommet så langt ud. Jeg var hele tiden stresset og i alarmberedskab."
I september 2013 rejste parret til Italien for at fejre eksmandens fødselsdag samtidig med, at de ville vies igen. Festen skulle holdes på en vingård sammen med venner og familie. Aften efter vielsen gik ægtemanden amok på værelset, da Kit havde talt lidt for længe med en god ven af dem begge. Kit flygtede ud på badeværelset og sov i badekarret.
Næste dag bemærkede en veninde, at hun havde blå og gule mærker på kroppen, men Kit slog det hen og gennemførte fødselsdagen.
"Det var jo helt vanvittigt. Jeg var lige gået tilbage til ham efter fire måneders pause, for jeg troede på, at det ville blive bedre. Jeg har brugt meget tid på at tænke over, hvordan jeg kunne tillade mig selv at ende i sådan et forhold, og jeg forstår det stadig ikke," siger Kit og ryster på hovedet.
Det blev sidste gang, hun gik tilbage.
LÆS OGSÅ: Zen Donen: Alle mænd bør tage et ansvar, når det gælder ”kvindehad”. For det ER et problem
Hjem fra krigen
Kit brugte to et halvt år på at planlægge sin flugt fra eksmanden. Hun arbejdede i hans firma og var bundet til ham økonomisk, da hun havde skudt sine penge i deres hus. Kit kontaktede en advokat og fik lagt en plan for, hvordan hun kunne komme videre.
Hun fik overbevist eksmanden om, at de skulle flytte til udlandet, så det fine hus blev solgt. Parret flyttede i en lejet lejlighed, og Kit fik særeje. Nu skulle hun bare væk fra den voldelige ægtemand.
"Jeg havde sat mig selv i en farlig situation, men jeg var efterhånden ligeglad, for jeg var så træt, at jeg ikke kunne tage mere ind," siger hun.
Modet samlede hun en junidag i 2018, da manden var taget i fitnesscenter. Centret lå i samme bygning som lejligheden, men Kit tog chancen. Hun pakkede sine personlige ting og en kuffert med tøj og tog en taxa til færgen. Ved færgelejet i Danmark ventede hendes far.
"Da jeg mærkede hans arme omkring mig, faldt jeg sammen som en karklud. Jeg havde det som om, jeg lige var hjemvendt fra krigen."
Kit har brugt de sidste tre år på at bearbejde sine oplevelser, og i processen har hun skrevet en række digte, der fortæller hendes historie fra det første møde til hendes nye liv.
"Digtene er ikke en vendetta mod min eksmand. Jeg vil gerne bruge digtene til at sætte fokus på partnervold, som desværre stadig er meget tabubelagt. For mig var det en lettelse endelig at bryde tavsheden, selv om min eksmand sagsøgte mig. Jeg blev mødt med støtte, omsorg og kærlighed, og jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har i dag," smiler Kit.
Eksmanden har i dag frafaldet søgsmålet.