Laura Lindahl: ”Kvinder, der vil til tops, kan komme det. Vi har ligestilling”

– Jeg skal stadig lige knibe mig selv i armen engang i mellem.

Laura Lindahl ser ud over travbanen fra den brede altan, som Liberal Alliances lokaler i Christiansborgs nyere tilbygning giver direkte adgang til.

Det er en smuk dag. Borgens silhuet står knivskarpt op imod den lyseblå himmel og selv for os, der ikke drømmer om dansk politik om natten, ligner det lige præcis det, det er for Laura Lindahl: En drømmearbejdsplads.

– Politik er lidt som en bacille, man har i blodet, siger hun og fortæller:

– Jeg har altid været interesseret i politik. Da jeg gik i ottende klasse, hvor der var valg mellem Nyrup og Ellemann, fulgte jeg meget med i det. Det var her hele efterlønsdebatten var oppe, hvor jeg var meget optaget af det her med, at man bare "lovede" andre folk penge. Det interesserede mig meget.

LÆS OGSÅ: Verdens største ligestillingskonference kommer til København: Her er 11 events, alle kan deltage i

Det giver næppe mening at kalde nogle mennesker mere "politiske" end andre, men flosklen "et politisk menneske" synes nu alligevel meget beskrivende for Liberal Alliances social- og ligestillingsordfører Laura Lindahl. Hun lever politik, ånder politik, og kunne man børste tænder i politik, ville hun formentlig gøre det. Da hun blev valgt ind i Folketinget ved det seneste folketingsvalg, blev det også muligt for hende at leve af politik, og som hun står der på altanen, et lille menneske midt i magtens maskinrum, kan man godt mærke, at hun stadig synes, at det er en lidt overvældende tanke.

Laura Lindahl viser rundt på gangen, hvor Liberal Alliances folkeingsmedlemmer har kontorer. Hun er, som billedet afslører, højgravid. Men familielivet står ikke i vejen for hendes karriere i politik. Foto: Andreas Houmann.

– Jeg synes da, at det er stort at gå rundt herinde, siger hun, og forklarer begejstret om historiske detaljer ved bygningerne, om hvem der sidder hvor på Borgen, og om de nye kollegaer, hun har fået fra både eget og andre partier:

– Jeg er ret positivt overrasket over, hvor godt kollegaskab, der er herinde. Også på tværs af partierne. Man har jo nogle rigtig gode kollegaer, som man selvfølgelig er politisk uenig med, men som man samtidig har en god relation til. Det havde jeg ikke forestillet mig.

Folk, der tør

Det er ikke til at se, når Laura Lindahl sidder i Folketingssalen eller bevæger sig hjemmevant rundt på Christiansborgs labyrintiske gange, men det var faktisk slet ikke meningen, at hun skulle være politiker. Når hun selv beskriver sin vej til pladsen i salen, hvor beslutningerne træffes, beskriver hun det faktisk nærmest som resultatet af en række af tilfældigheder:

– Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle være politiker. Jeg gik jo på CBS, så jeg tænkte nok, at det var mere den retning, jeg skulle gå i. Men så blev jeg aktiv i Simon Emil Ammitzbølls lokalpolitiske kampagne, da der var kommunalvalg i 2009. Og frem mod folketingsvalget i 2011 blev jeg så selv opfordret til at stille op, siger hun.

– Jeg havde ellers aldrig overvejet det. Men jeg tænkte, at det var en måde, hvorpå jeg kunne bidrage til at få Liberal Alliance over spærregrænsen. Så førte jeg valgkamp og syntes faktisk, at det var rigtig sjovt. Jeg begyndte at skrive debatindlæg og tage til skoledebatter og sådan noget. Og så fik vi ni mandater – hvis vi havde fået ti, var jeg kommet i Folketinget. Da vi stod der, og det var så tæt på, kunne jeg godt mærke, at jeg måske egentlig havde lyst til det.

Laura Lindahl i Folketingssalen med kollega Joachim B. Olsen ved sin side. Foto: Andreas Houmann.

Helt overraskende er det dog alligevel ikke, at netop Laura Lindahl skulle ende i dansk politiks centrum, midt i København, side om side med Borgens allermest blå mænd og kvinder. Laura Lindahl kommer nemlig fra et hjem, hvor politik var en helt naturlig del af samtalen ved middagsbordet. Faren var "Venstremand", moren konservativ, og Laura og hendes søskende blev også tidligt medlemmer af Konservativ Ungdom.

– Jeg er opvokset med et borgerligt sindelag. På min fars side var de akademikere igennem mange generationer, og på min mors side var de selvstændige med sådan en kultur omkring det at skabe sit eget. Men jeg har nok egentlig aldrig selv været konservativ. Jeg var mest af alt medlem af KU, fordi det var dem, der var mest liberale på skattepolitikken dengang.

LÆS OGSÅ: Uffe Elbæk: "Man skal turde opsøge heldet" 

Det har givetvis ikke været det nemmeste standpunkt at tage dengang på Falkonergårdens Gymnasium, hvor de fleste elever var venstreorienterede, medgiver Laura Lindahl. Men hun har altid set op til folk, der tør stå ved deres holdninger, selvom de ikke deler dem med flertallet, forklarer hun:

– Jeg har en god veninde fra gymnasietiden, som var erklæret DF'er og tog mange tæsk for det dengang. Der kan man jo godt mærke, at der er sket meget siden, for de ting hun sagde i 3.g i 2003, som var meget kontroversielle dengang, er der nok rigtig mange socialdemokrater, der mener i dag. Men jeg var imponeret over, at hun stod frem, kan jeg huske, siger hun.

Foto: Andreas Houmann. 

– Jeg beundrer folk, der tør stå ved det, de mener, selvom det ikke er populære synspunkter. Det nemmeste er da at gå ind til en gymnasiedebat og sige: "Jeg synes, at I skal have mere i SU". Så er det klart, at folk klapper. Og det er også det, jeg kan lide ved Liberal Alliance. Vi skal bare sig det, vi mener, og så er det okay, at folk er uenige med os – for det er der mange, der er. Vi fik 7% ved sidste valg, så der er 93% af danskerne, der er uenige med os, og nok 50% som er virkelig uenige med os, siger hun. Med tryk på "virkelig".

Mænd og kvinder er forskellige

Og det er nok ikke helt forkert. Liberal Alliances politikere bliver med jævne mellemrum kaldt både sexistiske og elitære og beskyldt for at være i lommen på erhvervslivet.

– Der er jo klart nogle fordomme. Jeg er jo socialordfører, og jeg hører ofte, at vi ikke vil gøre noget for de socialt udsatte, og at vi er ligeglade med de fattige. Det er også rigtigt, at vores skattepolitik fylder meget, og at mange har stemt på os, fordi de ønsker en lavere skat, men på andre områder tror jeg, at jeg ville kunne sidde med folk langt ind på venstrefløjen og blive enige.

I er jo også et parti som ofte får kritik for jeres syn på ligestilling. Joachim B. Olsen har for eksempel fået meget kritik for at udtale på avisen.dk at kvinder biologisk har mere lyst til at være derhjemme ved børnene, mens mænd arbejder. Hvordan ser du på det?

– Det er nemmere, når folk siger, at vi ikke vil noget med ligestilling, for der kan jeg næsten kun sige ja. Vi mener, at der er ligestilling. Lovgivningsmæssigt er der lige muligheder for mænd og kvinder. Og når vi har flere mænd i bestyrelser og på topposter, tror jeg, at det er en klar prioriteringssag. Jeg har kunnet mærke det med mig selv: Jeg har haft så dårlig samvittighed over, at det altid er min kæreste, som henter og afleverer vores søn. Jeg har det altid sådan: "Hvad mon pædagogerne tænker? Tænker de, at jeg er verdens dårligste mor?" Og det tror jeg ikke, at mænd tænker på samme måde.

Men kan det ikke også være fordi, at du som kvinde er opdraget med idéen om, at du som kvinde skal være "en god mor", som henter og bringer? At familien er dit ansvar?

– Det ved jeg ikke. Jeg har det sådan, at de kvinder, som vil til tops, kan komme det. Og det er også helt okay, hvis man ikke vil.

Så du er helt enig med Joachim B. Olsen på det punkt?

– Ja. Det er jeg.

Et arbejde som forpligter

I Laura Lindahls eget familieliv er rollefordelingen ganske klar: Kæresten henter og afleverer deres søn i vuggestuen, og på arbejdsfronten har Lauras job førsteprioritet.

– I dag startede min dag klokken halv fem, hvor min søn på tyve måneder vågnede. Så brugte jeg lige en halv time på at få ham til at sove igen. Det lykkedes, men jeg kunne ikke selv falde i søvn bagefter. Så fik jeg i stedet tjekket mails, tjekket nyheder og set TV2 News, hvor jeg var på i et indslag, som vi optog sent i går aftes. Klokken ni var jeg til gruppemøde her på Christiansborg, og klokken ti skulle jeg i salen og stemme. Og så er der ellers møder. Udvalgsmøde kl. 12, interview med Berlingske kl. 14, møde kl. 16 med en, der har forslag til noget lovgivning, og kl. 19 slutter jeg dagen af med at holde et oplæg om socialpolitik i vores lokalforening i Lejre. Så er jeg hjemme ved 21-tiden. I går var jeg hjemme 22.30. Sådan er det bare nogle dage. Andre dage kan jeg gå tidligere. Og vi har jo også lange ferier, så der har jeg jo gode muligheder for at være sammen med min familie.

Hvad siger din kæreste til arbejdsdelingen?

– Han er så god. Selvfølgelig synes han, at det er hårdt ind i mellem. Han står for det hele. Nogle dage skal han både aflevere vores dreng, selv være på arbejde, hente vores dreng igen, lege med ham, lave aftensmad, få ham i bad og putte ham. Og han føler jo også, at hans job er vigtigt. Men der bare en forskel: Det her forpligter på en anden måde, siger hun og tilføjer:

– Men de savner mig derhjemme, ingen tvivl om det. Jeg savner også dem. Tit er vi på Facetime, når de er kommet hjem, det er jo heldigvis nemt. Men det er hårdt. Det er hårdt at høre sin lille dreng sige "mor arbejde, mor arbejde", når man tager jakken på om morgenen.

LÆS OGSÅ: Benhård og no bullshit: Kimberley er advokat i Kabul

Laura Lindahls på sit kontor. Hun har selv besluttet at indrette med sofagruppe i stedet for mødebord, for at have mulighed for at møde folk mere uformelt, forklarer hun. Foto: Andreas Houmann.

Laura Lindahls kæreste er ikke selv liberal. Han kommer derimod fra en "meget rød familie", som Laura Lindahl selv udtrykker det, hvilket mere præcist dækker over, at kærestens stedfar er tidligere medlem af SF i Hørsholm og kommunalpolitiker, og Lauras svigerfar stillede op for Enhedslisten i Næstved til kommunalvalget. Men han stemmer selvfølgelig på mig, understreger hun smilende.

– Det er jo en meget politisk interesseret familie, og vi kan ikke lade være med at tale politik. Men vi taler om de ting, vi er enige om. Jeg kan ikke gå ind og debattere med dem. Det ville ødelægge vores forhold. Men det betyder, at jeg er nødt til at sluge en kamel engang i mellem. Jeg sidder bare og lytter, og har da ofte lyst til at bryde ind med et: "Det kunne vi afhjælpe ved at sænke skatten!". Men det ville være en virkelig dårlig idé.

Oplever du ofte, at folk vil konfrontere dig med dine holdninger i privatlivet?

– Ja, det gør jeg helt klart. Som politiker er der jo to ting, der altid gør sig gældende: 1. Folk tror, at man synes, at det er interessant at høre, hvad de synes om én. 2. Folk tror, at man ved alt og har en holdning til alt. Man bliver spurgt om alt muligt, og nogle gange må jeg bare sige "Pas". Det kan være svært for folk at forstå. "Du er politiker, har du ikke et svar?", siger hun og tilføjer:

– Der er så mange gode råd. Der var en, som ringede til mig i går efter at have læst en klumme, jeg havde skrevet, og "bare lige havde nogle gode inputs". Det kan godt være lidt tungt at sidde at lytte på, især når man bare grundlæggende er uenig, men jeg tager mig tid til det, for jeg synes faktisk også, at det er ret fedt, når folk kontakter mig. Det der engagement!

Backgammon og livstidspolitik

Det siger næsten sig selv, at der ikke er mange øjeblikke i Laura Lindahls liv, der ikke er lagt i skema, og ikke handler om de to ting, som har allerhøjeste prioritet i hendes liv: Politik og familie. Men når der er netop sådan et øjeblik, når der en sjælden gang er helt ro på, har Laura Lindahl en særlig ting, hun holder af at gøre:

– Så spiller jeg backgammon, siger hun, og ser næsten selv lidt overrasket ud.

– Jeg har spillet i en del år i en backgammonklub på Nemoland på Christiania. Det gør jeg ikke mere, for jeg har simpelthen ikke tid til det. Der er kamp hver torsdag. Men når min dreng er lagt i seng, er min kæreste og jeg gode til at tage et spil backgammon og få snakket om løst og fast imens. Det er en god måde at trække stikket på.

Foto: Andreas Houmann.

Selvom Laura Lindahl holder af livet som politiker, forestiller hun sig ikke, at hun skal være det på livstid. Tværtimod undrer hun sig over, hvordan hendes de af hendes kollegaer, som har været på Borgen i årtier, kan blive ved med at holde gejsten oppe:

– Jeg tror, at jeg skal lave mange forskellige ting. Jeg har det sådan: Kan man virkelig blive ved med at synes, at det er spændende at være nede i den der sal og lytte til debatter? Bliver man aldrig træt af at høre folk snakke frem og tilbage med de samme argumenter, trække lidt den ene vej, lidt den anden vej? spørger hun og tilføjer:

– Måske er det sådan en generationsting, men jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke på et tidspunkt har lyst til at lave noget andet. Til at cykle en lidt anden vej på arbejde.

LÆS OGSÅ: Forbes' unge, danske business-stjerner: "Jeg lever som en 35-årig i hverdagene og som en 18-årig, når jeg har fri"

LÆS OGSÅ: 23-årig mistede 200.000 i forretningseventyr. Sådan vendte hun fiaskoen til succes

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"