Min uge i outfits: Mana

Som noget nyt lancerer vi fra denne uge gæsterbloggere, som på skift skal vise outfitbilleder fra deres uge.

Den første gæsteblogger er Mana, som til dagligt er moderedaktør på Trendsales, sangerinde og ikke mindst mor.


Fredag

Det er endelig weekend og jeg er på vej til bryllupsfest på Simons i Strandstræde.  De  sortprikkede Wolford strømper er super 90´er og passer perfekt til Wolford-kjolen fra samme årti. Stilletter fra Christian Louboutin, vintage rævepels fra Kongens Klær, taske og smykker fra Chanel.


Søndag

Er glad efter en vellykket børnefødselsdag og et dusin lyserøde balloner rigere. Da jeg altid har haft en hemmelig craving for lyserøde ting, glæder det mig, at pastellerne er på vej tilbage dette forår! Denimskjorte fra Levi's, 70´er buks fra See by Chloe, pastelstrik fra min mors strikkepinde i 1988, Tie Dye Jeffrey Campbell støvler og Chanel taske.

Mandag

Jeg er for tiden i studiet med dygtige Dj Turkman Souljah for at indspille en EP. Er vild med at grunge-looket er tilbage! Drenget tøj er super komfortabelt og uprætentiøst. Vintage bikerjakke fra Wasteland, jeans fra H&M, bumbag fra Yvonne Koné, hoodie fra Volcom og støvler fra Dr. Martens.

Tirsdag

På vej på Sticks N Sushi Skybar med en god veninde. Vintagefrakke, vintagesko af massivt træ (!), Acne skjorte, Chanel taske og Dior shades.

Onsdag

Jeg er på arbejde på Trendsales og er super afslappet klædt. Læderbackpack fra Moshi Moshi, vintagestrik, skjorte fra Zara, jeans fra Acne og støvler fra Chanel.

Kig forbi Manas egen blog her »