Olivia blev uventet gravid som 15-årig: ”Det reddede mit liv”

Man ser det med det samme. Forholdet mellem Olivia Milesson, 23, og hendes syvårige søn Leo er helt specielt. Når de ser på hinanden, er det, som om et elektrisk felt af kærlighed binder dem sammen.

"Leo gav mig styrken til at komme ud af mit alkohol- og stofmisbrug. Han reddede mit liv – det er jeg 110 procent sikker på. Og Leo ved det," siger hun og stryger sin søns bløde hår.

Læs også

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

"Han er ikke bare min søn, han er også min bedste ven," tilføjer hun og kigger glad på den lille charmetrold, som er fuld af energi og viljestyrke, men samtidig betænksom og omsorgsfuld.

Deres lejlighed emmer af kærlighed og harmoni. Leo har fået en lillebror, Milo, som nu er syv måneder, og Leo stortrives i rollen som storebror. Olivias kæreste, Wilmer, har været del af familien i et par år og er Milos far, men har også påtaget sig rollen som far for Leo.

Olivia har haft en turbulent start på livet. Hun blev født i Malmø, og da hun var fem år, flyttede hun med sin mor til Gävle, over 700 km nordpå.

"Vi skulle væk fra min far, som var misbruger og kriminel og derfor sad i fængsel meget af tiden."

Flytningen skulle give Olivia en rolig og tryg barndom. Men sådan gik det ikke.

"Da jeg var 11-12 år, begyndte jeg at hænge ud med folk, der var meget ældre end mig. Det var vejen ind i alkohol og stoffer. Min mor var selvfølgelig bekymret for mig," siger Olivia.

I et forsøg på at bryde den onde cirkel besluttede hendes mor, at Olivia skulle flytte tilbage til Malmø og bo hos sine bedsteforældre i et års tid.

"Det blev meget bedre. Jeg gik i skole og klarede mig godt."

I mellemtiden var hendes mor flyttet til en ny by og håbede, at hendes datter ville klare sig godt, når hun kom tilbage. Men her fandt Olivia hurtigt den samme type omgangskreds, som hun havde haft i Gävle. Hun forsømte skolen til fordel for alkohol og stoffer.

Forventede at dø

Inden i hende var der en stor længsel efter den far, som aldrig havde taget sig af hende.

"Jeg var ked af det og skuffet over, at han havde valgt ikke at være sammen med mig. Jeg blev nysgerrig på, hvad der var så specielt ved stofferne, at de gik forud for mig. For at få svaret prøvede jeg det selv."

Olivia fortæller om sin mors bekymring, da hun forsvandt hjemmefra uden at sige noget og uden at give lyd fra sig.

"Da jeg var forsvundet, tog hun rundt i hele området for at lede efter mig. Hun søgte hjælp hos forskellige organisationer for at få mig på fode igen, men fik aldrig den støtte, hun havde brug for."

For Olivia fyldte stofferne alt, og hun kunne ikke se nogen fremtid for sig.

"Jeg forventede at dø ung, men det var jeg ligeglad med på det tidspunkt. Det var noget, jeg accepterede, fordi jeg alligevel ikke havde noget at leve for. Jeg var deprimeret og følte en frygtelig vrede mod min far, som havde forladt mig. Når jeg var påvirket af stoffer og lagde mig til at sove, vidste jeg, at der var en risiko for, at jeg aldrig ville vågne igen. Det generede mig ikke."

Så skete miraklet. Olivia opdagede, at hun måske var gravid med den kæreste, hun havde på det tidspunkt. Hun købte en graviditetstest, som gav positivt resultat.

Læs også

Forældrene blev chokerede, da de hørte om hans diagnose: ”Der er ikke mange, som taler åbent om denne sygdom”

"Det første, jeg tænkte, da jeg testede positivt, var, at det aldrig ville gå. ”Jeg er jo selv bare et barn, en fortabt 15-årig”. Men de tanker var der kun i cirka tre minutter. Så begyndte jeg at føle en stærk samhørighed med det barn, jeg bar i mig. "Selvfølgelig skal jeg nok klare det," sagde jeg til mig selv. Dette barn havde en stærkere tiltrækningskraft end stofferne. Jeg blev opfyldt af en stærk kærlighed, og intet kunne stoppe den!"

Olivias mor, som selv havde fået Olivia, da hun var 17 år, mente i første omgang, at en abort var den bedste løsning, fordi Olivia var så ung og levede det liv, hun gjorde. Men Olivia nægtede, og da hun fortalte sin mor, hvordan hun havde det, fik hun sin mors fulde støtte.

En hård tid

Graviditeten var en prøvelse. Graviditetshormoner og teenagehormoner stødte sammen i hendes krop, og onde tunger kaldte det uansvarligt for en ung misbruger at gennemføre graviditeten.

"Alt hadet gjorde mig kun stærkere."

Selve fødslen var smertefri. Leo vejede 3080 gram og var 48 centimeter lang, da han blev lagt i armene på sin mor – en teenagepige, som nogle dage tidligere var fyldt 16 år.

"Den kærlighed, jeg følte i det øjeblik, er ubeskrivelig. Det var en magisk følelse, der ikke kan sættes ord på," siger Olivia.

Leos far havde været der under graviditeten, men var ude af billedet et par uger efter fødslen.

"Jeg vidste tidligt, at det var sådan, det ville blive: At jeg skulle være alene med Leo.

Det var Olivia og Leo mod verden."

"Nogle forstod ikke, hvordan jeg kunne få lov til at beholde forældremyndigheden, og der kom underretninger til de sociale myndigheder. Jeg måtte løbende lade mig teste for at bevise, at jeg var stoffri."

Olivia var droppet ud af det sidste år i folkeskolen, og en ungdomsuddannelse var ikke på tale på det tidspunkt.

"Jeg ville klare mig på egen hånd og flyttede hjemmefra for at få min egen bolig, da Leo blev født."

Men der var uløste problemer i hendes liv, som var svære at kæmpe med, samtidig med at hun var blevet mor. Og så havde hun også en del kontroverser med Leos far.

Læs også

Lærke Bagger har en stærk afsky mod ét ord: ”Det antyder, at vores børn er forkerte”

"Da Leo var omkring et år, havde jeg det så dårligt, at jeg udviklede anoreksi og var nødt til at flytte hjem til min mor i et stykke tid. Sundhedsvæsenet gav mig den hjælp, jeg havde brug for til at komme igennem det, så Leo og jeg kunne bo sammen i vores egen lejlighed igen."

Forbundet med Leo

Det var en udfordring at være så ung og uden uddannelse. Olivia ville gerne tjene sine egne penge, så hun kunne forsørge sig selv og Leo. Det lykkedes hende at få et job som vikar i ældreplejen. Samtidig studerede hun for at få de nødvendige kvalifikationer til at uddanne sig til sosu-assistent og få et fast job.

"Når Leo var syg, eller når jeg arbejdede om aftenen og i weekenden, kom min mor og hendes samlever og passede ham."

Olivia og Leo blev tæt forbundet.

"Eftersom familien kun bestod af ham og mig, fik vi et meget nært forhold. Jeg brugte al min fritid med ham."

Olivia havde svært ved at lukke en ny kærlighed ind i sit liv, men det ændrede sig, da Wilmer dukkede op.

"Der gik alligevel et stykke tid, før jeg rigtig ville lukke ham ind i mit liv, og før han mødte Leo. Men kemien mellem dem fungerede med det samme, og det varede ikke længe, før Leo så Wilmer som sin far. Samtidig var Wilmer opmærksom på det særlige bånd mellem Leo og mig, og han accepterede det. Da alle brikker faldt på plads, besluttede vi os for at få et barn sammen."

Olivia siger, at Leo godt ved, at det er lidt mærkeligt, at hans mor kun var 15 år, da han lå i hendes mave. Han betragter selv 15-årige som "store børn".

"Jeg har forklaret ham, at han vil få mere at vide, når han bliver ældre, og at mor før i tiden levede et mærkeligt liv."

Inderst inde er Olivia selvfølgelig bange for, at Leo vil træffe de forkerte valg i livet, ligesom hun selv gjorde.

"Min store kærlighed til ham betyder også, at jeg er nødt til at sætte grænser, og hvis han gør noget dumt, gør jeg det klart, at det var forkert. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at lære ham gode ting, som f.eks. at behandle kvinder med respekt, men jeg er godt klar over, at det kan gå galt, som det gjorde for mig, og at han så kan sige: "Jamen, du gjorde selv sådan”. Hvis det går galt, vil jeg altid være der, uanset hvad han har gjort. Han har jo reddet mit liv!"