"Min søn savner sin upålidelige far"
Min søn savner sin upålidelige far, som han ikke har set i snart 4 år. Han er ikke stor nok til at forstå, hvorfor han ikke længere ser sin far, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om sønnens forhold sin upålidelige far
Jeg synes selv, at jeg står i en meget svær situation. Jeg er mor til en søn på snart seks år. Han er den dejligste dreng, meget social, omsorgsfuld og glad. Jeg har været alene med min søn, siden han var 10 måneder gammel. Jeg gik fra hans far, fordi han havde et voldeligt temperament og ikke var der for sin søn og mig. Jeg har siden virkelig kæmpet for, at min eks og min søn skulle få et forhold.
Jeg har inviteret ham til diverse arrangementer som fødselsdage, udflugter, spisning osv. Desværre uden den store lyst fra hans fars side. Samværet har været sporadisk og ret ustabilt, hvilket endte ud i, at min ekskæreste fik frataget sit samvær og nu også forældremyndigheden. Han har i dag ikke set sin søn i snart fire år. Min store frygt, som jeg vidste en dag ville komme for en dag, er nu dukket op. Min søn er begyndt at spørge efter sin far.
Førhen har han ikke ville tale om ham, ikke se fotos af ham, faktisk sagde han tidligere, at han slet ikke har en far. Men nu er han blevet større og er begyndt at tænke over tingene. Han spørger om, hvor hans far er, hvorfor han ikke er her osv.
Han ønsker sig en far, siger han. En der kan hente ham i skolen og lave ting med ham. Det knuser mit hjerte, og jeg aner ikke, hvad jeg skal fortælle ham. Han er ikke stor nok til at forstå, hvad der er sket, og heller ikke stor nok til at forstå, at det ikke er hans skyld, at han ikke længere har en far. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph om vigtigheden af en faderlig rollemodel
Ligegyldigt hvad de sociale myndigheder eller andre måtte mene, så har din søn altså stadigvæk en far, og det vil han altid have. Jeg synes derfor, at du skal starte med at kontakte din søns far og forklare ham det, du skriver til mig her. Nemlig, at jeres nu seksårige søn savner ham og spørg ham så, om han er interesseret i at genoptage samværet.
I din samtale med din ekskæreste skal du lægge alt det skete bag dig og kun se frem. For kan du det, så appellerer du også til, at han vil gøre det samme. Viser han sig interesseret i at genoptage forholdet, og er du alligevel bekymret for, at han igen vil svigte, så husk på, at din søn ved, at han har dig. Du har allerede givet ham en tryg opvækst i nogle meget vigtige år af hans liv, så skulle hans far svigte, så ved din søn godt, at du er der.
Når der nu har været så megen turbulens imellem jer tidligere, så kunne det være en idé, hvis I fik hjælp fra en familierådgivning. Den slags findes i alle større kommuner, og det er gratis. Jeg synes virkelig, at du skal gøre forsøget. Din søn er, som du selv skriver, blevet ældre, måske det også kan gøre det lettere for far og søn at etablere end kontakt. Skulle din eksmand vise sig afvisende, ja, så er det sådan, og så må du så blidt som muligt få forklaret din søn, at hans far ikke er klar til at se hverken dig eller ham.
Det er en svær besked at få, men alternativet er værre: Børn vil altid søge forklaringer på alt, får de ikke det, så ender de med at placere skylden hos dem selv. Hvis det ulykkeligvis skulle ende med et afslag, så kunne du her sørge for at bringe en anden løsning på banen ved at inddrage et andet mandligt familiemedlem eller en god ven, der har lyst til at være far-ven til din søn. For små drenge har brug for mænd i deres liv, om det så er den biologiske far, er i sidste ende heldigvis ikke altafgørende.