Sponsoreret indhold

Eventyrlig ansigtsmaling: Sådan gør du

Eventyrlig ansigtsmaling: Sådan gør du

Fastelavn banker på døren, og med rystende hånd kaster mange af os forældre ud i projekt 'ansigtsmaling'. Men hvis du nu ikke stoler på din frie fantasi, får du her en guide til at male den fineste blomst og den farligste løve - trin for trin.

BLOMST

DU SKAL BRUGE

1-2 pensler i mellemstørrelse 1 lille pensel

Ansigtsmaling:

Mørkegrøn, Hvid, Lyserød

SÅDAN GØR DU

  1. Grønne blade: Dyp hele den me- dium pensel i mørkegrøn maling og spidsen i hvid. Bladene laver du ved først at sætte spidsen på kinden og derefter lægge resten af penslen ned, så den laver en dråbeform. Lav så mange, du vil.
  2. Blomsterblade: Tag en ren me- dium pensel og dyp den i hvid og spidsen i lyserød. Start igen med at sætte spidsen på kinden og læg så resten af penslen ned, så den skaber et blomsterblad.
  3. Krummelurer: Dyp hele den lille pensel i den hvide maling. Tegn krummelurer i en glidende bevæ- gelse. Sæt hvide prikker i midten af blomsterne med spidsen af penslen. Mal evt. lidt stjerner og prikker.
Eventyrlig-ansigtsmaling-blomst3.jpg

LØVE

DU SKAL BRUGE

1 medium-stor pensel 1 medium pensel

1 lille pensel

Ansigtsmaling: Hvid, Sort, Brun, Rød, Gul

SÅDAN GØR DU

  1. Dyp hele den store pensel i gul maling og siden af spidsen i rød. Med den røde side opad males hele ansigtet. Start i panden. Den røde og gule farve vil blandes til orange.
  2. Tag en medium pensel, dyp den i hvid, og mal hele øjenlåget og et lille stykke over øjenbrynene. Mal overlæben hele vejen op til næsen med hvid.
  3. Dyp hele den store pensel i brun. Start med at lave tre strøg i panden ved at lægge penslen ned og dreje den ud i en spids mens du maler. Mal derefter fire strøg på hver kind.
  4. Tag en lille pensel, og dyp den helt i sort. Med glidende bevægelser maler du først omrids på alt det orange og hvide og der- efter sorte læber. Med en lang be- vægelse maler du en lang streg fra mundvigen, op langs næsen (uden om det hvide), rundt om øjenbryne- ne, og ned til den yderste øjenkrog. Mal hugtænder med en hvid pensel.
Eventyrlig-ansigtsmaling-løve2.jpg

3 TIPS TIL ANSIGTSMALING

  1. Læs instruktionen godt igennem, inden du går i gang
  2. Øv dig i at lave blade og dråber til løvemanken på din egen hånd.
  3. Sørg for at penslerne er rene og våde – og godt dækket af maling.