Sponsoreret indhold
Kræsen eller…
Mange forældre oplever, at deres børn er skeptiske, kritiske eller direkte afvisende overfor ny mad – det er helt almindeligt. Derudover oplever mange familier perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer. Herunder kan du blive klogere på, hvordan man bedst forholder sig til den "madskepsis", som de fleste forældre vil møde hos barnet fra tid til anden.
At være kræsen handler om at afvise et bredt spekter af kendte fødevarer, mens afvisning af nye fødevarer kaldes neofobi. Ofte hænger de to ting sammen. I takt med at barnet bliver ældre og smager flere og flere madvarer, vil maden typisk opleves mindre fremmed, og barnet vil have mere lyst til at spise den.
Nogle forældre italesætter deres børn som ”kræsne”. Det er ikke hensigtsmæssigt. De færreste børn bryder sig om at blive kaldt kræsne, og det kan fungere selvopfyldende og forstærke adfærden. Man kan i stedet tale om et positivt koncept som madmod, som man kan have mere eller mindre af – også i en given situation.
Du er en rollemodel
Børn er meget opmærksomme på, hvordan andre reagerer på den mad, der serveres – og det gælder både ift. børn og voksne, der kan fungere som rollemodeller for barnet. Vær derfor opmærksom på hvad du selv gør samt de signaler, du sender. Hvis du f.eks. gerne vil lære dit barn at have en åben og nysgerrig tilgang til at smage på ny mad, så vis at det også er sådan, du selv møder ny mad.
Når børn spiser, kan de være meget umiddelbare i deres reaktioner og bedømmelser af maden – og det kan påvirke andre børn både positivt og negativt, afhængigt af udfaldet. I stedet for at komme med en afvisende smagsdom som ”ad”, kan du i stedet invitere børnene til at beskrive, hvad de smager og oplever samt komme med forslag til, hvad man kan gøre for at tilpasse maden til deres smag (fx tilføje krydderier, fjerne en ingrediens, servere maden koldere etc.). På den måde inviterer du børnene til at blive bevidste om og tage ejerskab over deres smagspræferencer og hvordan mad kan tilpasses ift. disse.
Afsnittet er skrevet af: Annemarie Olsen, ph.d., lektor på FOOD, Københavns Universitet og udgivet i pjecen Mad til Børn. Du kan læse hele artiklen på hjemmesiden madtilborn.dk, hvor du også finder svar på mange af de andre spørgsmål, som tusindvis af forældre hver dag stiller om, hvilken mad man skal servere for sit lille barn, hvordan man sikrer en hyggelig spisestund og meget andet i relation til maden til familiens yngste medlemmer.
'Mad til Børn' er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. Alle anvisninger er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Sådan går det nemmere
Der er en række ting, man kan gøre, for at øge sandsynligheden for en god oplevelse i spisesituationen. Her kommer de vigtigste:
- Hvis det er muligt, så lad barnet hjælpe til med at lave mad i det omfang deres alder og kompetencer giver mulighed for
- Sørg for en god overgang fra evt. andre aktiviteter, som barnet var i gang med forinden, og skab en god stemning omkring spisebordet
- Invitér og opfordr dit barn til at smage på maden, men respektér hvis der er noget, barnet ikke vil prøve
- Servér maden på en overskuelig måde (og uden at blande forskellige madvarer sammen), så barnet selv kan vælge til og fra
- Lad barnet spytte maden ud igen, hvis det ikke kan lide smagen eller teksturen
- Ofte vil det hjælpe at servere maden flere gange, (typisk 8-10 gange, men nogle gange flere!) før børnene udvikler præferencer for den. Vær tålmodig og giv ikke op
- Mad kan ofte tilberedes eller serveres på mange måder – det kan f.eks. sagtens tænkes, at kogt kartoffel er et større hit end kartoffelmos
- Undgå at servere snacks lige før måltiderne, så der er større sandsynlighed for, at barnet er sultent, når I skal spise
- Undgå at tilbyde barnet belønninger for at spise maden (på sigt vil det øge barnets præferencer for belønningen i stedet for den mad, der spises for at få belønningen)
