Sponsoreret indhold
Vild leg og masser af bevægelse styrker dit barns motorik
Børn træner ikke kun motorik, når de er tilmeldt en eller anden aktivitet, men hverdagen er spækket med muligheder for at få sjove og hyggelige oplevelser med venner og familie. Få gode tips i videoen her.
Mange børn sidder stille mange timer om dagen, og når de så kommer hjem fra enten børnehave eller skole, så kan de godt have en følelse af at have lopper i kroppen, og de simpelthen har lyst til at bruge deres krop. Det er en rigtig god idé at skabe plads til leg og bevægelse i hjemmet.
Skab plads til leg!
Tumlelege og fysisk udfoldelse. Lav et børnehjørne, hvor man gerne må tumle lidt eller lege, hvor børnene ved, at her må de udfolde sig. Det kan også være, man kan lave slåskampe for sjovt inde i sengen, hvor der er plads til, at man tumler.
Dans til musik!
Ha' det sjovt som familie. Der opstår et nærvær, når vi bevæger os sammen fordi vi synes, det er super sjovt. Der er ingen bestemt agenda til, hvordan tingene skal være. Men bare det der med at gå med og være i det.