5 ting, du (måske) ikke vidste om Camilla Ottesen
Camilla Ottesen er lige nu aktuel som vært på 4. sæson af tv-programmet Boligkøb i blinde. Men hvem er hun egentlig? Bliv klogere på den smukke og smilende tv-vært her.
Du kender hende sikkert fra populære tv-programmer som Fangerne på Fortet, Ønskehaven og som vært på Melodi grand Prix. I øjeblikket kan du se Camilla Ottesen som vært på det populære program ”Boligkøb i blinde”. Men hvor godt kender du hende egentlig? Vidste du fx, at Camilla Ottesen har sejlet jorden rundt i en hjemmebygget båd? Eller at hun har været på storvildtjagt - men er bange for heste?
1. Uddannet som personlig træner
Camilla Ottesen elsker at være fysisk aktiv og dyrker meget sport. For at blive klogere på hendes egen og andres træning, har hun ved siden af sit tv-arbejde også en uddannelse som personlig træner og underviser bl.a. i barre-træning. Uddannelsen tog for nogle år siden hos Fitness-institute. – Personligt kan jeg godt lide hård og udfordrende træning. Jeg løber en del og synes, at det er sjovt at deltage i triatlon eller en svømmetur rundt om Christiansborg, forklarer Camilla Ottesen til Billedbladet. Hun fortæller også, at hun gerne vil brug sin uddannelse til at lave retreats i udlandet.
2. Vild med vand
Camilla Ottesen er ikke bare vild med vand. Som barn tilbragte hun store dele af sin barndom på havet, og som ti-åring blev hun og hendes søster taget ud af skolen for at sejle jorden rundt med deres forældre. Sejlturen foregik i en selvbygget båd, Camaja, som var opkaldt efter hende og hendes søster Maja. - Det tog fem år at bygge båden, og i løbet af de fem år brugte vi nærmest alle weekender og ferier i Sydhavnen, hvor båden blev bygget, fortæller Camilla Ottesen om årene op til sejlturen, som tog to år.
3. Sundhedsfreak, men elsker cookies
Selvom Camilla Ottesen er vokset op i en familie, hvor der altid har været fokus på sundhed, og hun aldrig har haft slik i skabene, så er hun ikke tilhænger af stramme sundhedsregler, og hun elsker at bage cookies. - Noget, som vi det seneste års tid altid har haft ingredienser til, er cookies. Så smør, mandler, hakket chokolade og mel er en fast del af vores køkken. Børnene synes nemlig, at det er supersjovt at bage cookies, så dem bliver der bagt en del af, fortæller hun til BT.
4. Rider – trods angst for heste
Selvom Camilla Ottesen altid har været bange for heste, så er hun faktisk begyndte at ride. Og det kan hun takke sin datter, Viola for. I et interview med alt.dk, fortæller hun bl.a., hvordan datteren lokkede hende til at få ride undervisning sammen på datterens rideskole. - Viola sagde: ”Mor, skal vi ikke prøve det” Jeg tøvede lidt, for jeg har egentlig altid været meget bange for heste og turde ikke engang hjælpe Viola med at sadle hendes hest op. Men så meldte vi os alligevel til, og nu er jeg bidt af det, og vi rider sammen to dage om ugen på en gård i Dragør. Jeg har det nok lidt sådan, at min alder ikke skal forhindre mig i at tage ny udfordringer op."
5. Slagter selv sit kød
Camilla Ottesen har jagttegn og er en ivrig jæger. Hun synes, at der er noget æstetisk i at bringe sit eget kød hjem til kødgryderne. Da hun for nogle år siden var vært på række jagtprogrammer, boede hele familien et år i Sydafrika og her slagtede de selv deres aftensmad. – I Afrika foregik slagtningen tit under meget primitive forhold. Måske hænger man dyret op i et træ og sprætter det op dér. Og alt det, man ikke bruger, som for eksempel rester fra indmaden, lader man ligge på jorden, så andre dyr kan få glæde af det. Sådan bidrager man til økosystemet, fortæller hun til Billedbladet. – Det er jo sådan mennesker har gjort, siden vi lærte at være jægere.
Ting du måske ikke vidste om de kendte...
-
6 ting, du (måske) ikke vidste om livsstilseksperten Anne Glad
-
6 ting, du muligvis ikke vidste om Mads Steffensen
-
Ny vært på Kender Du Typen?: 9 ting, du ikke vidste om Anna Lin
-
6 ting, du (sikkert) ikke vidste om Christian Degn
-
5 ting, du (måske) ikke vidste om Camilla Ottesen
-
5 ting, som du (sikkert) ikke vidste om Søren Vester
-
4 ting, du (måske) ikke vidste om Sara Lygum
-
10 ting, du (måske) ikke vidste om Mette Helena Rasmussen