"Det er træls at være afhængig af, at ens mand, far, ven eller onkel vil sætte en hylde op"

Hvem hænger hylderne op hjemme hos dig? Din mand, din søn eller din bror? Mange kvinder overlader gladeligt småreparationerne i hjemmet til hankønsvæsenerne, men ligeså mange vil formentlig ønske, at de selv kunne betjene boremaskinen eller hammeren.

– Det er svært at få en håndværker ud til små opgaver, og det er træls at være afhængig af, at ens mand, far, ven eller onkel vil sætte en hylde op, siger Jeanne Thylkjær Fjorback.

Hun er selvstændig håndværker – eller handywoman, som der står på hendes pinkfarvede arbejdstøj – og påtager sig håndværkeropgaver hos primært kvinder. Kun en håndfuld gange er hun i løbet af sine seks år som selvstændig blevet booket af en mand.

– Der er rigtig mange singlekvinder, der skal have samlet et møbel eller hængt en lampe op, fordi de ikke kan selv, fortæller hun.

Og så er der også de damer, der egentlig har tilgængelig assistance, men hvor tålmodigheden er brugt op.

– Jeg har kunder, der booker mig til en opgave, fordi de bliver trætte af at vente på, at deres mænd tager sig sammen til at ordne et problem. Så afbestiller de mig igen, når mændene pludselig godt kan komme op af sofaen, fordi det ikke skal hedde sig, at en kvinde kommer og laver det, som de ikke får gjort, siger Jeanne.

Grundig – og feminin

Udover de mindre håndværkeropgaver kan Jeanne også klare større ting som at sætte køkken op, skifte badeværelse og lægge gulv. Og så har hun en mission. Nemlig at lære de kvinder, der vil, selv at fikse det helt basale i hjemmet.

Gennem årene har hun haft 2000 kvinder på kursus, hvor de lærer ting som at hænge hylder op, ordne et dryppende blandingsbatteri og montere lamper. For tiden afholder hun kurser i hele landet i sin 16 meter lange pinkfarvede truck, der er indrettet som kursuslokale.

– Mine kursister tror ofte, at de ikke kan finde ud af det, og de bliver så glade og stolte, når de lærer selv at ordne en masse småting i hjemmet. Rigtig mange af kursisterne er fraskilte kvinder, der ikke længere har en mand til alt det praktiske, så nu vil de selv i gang. Der ligger en kæmpe frihed i at være handy, siger Jeanne.

Og kvinder kan naturligvis være lige så dygtige håndværkere som mænd.

– Vi er tit grundigere og mere tålmodige end mænd, og tænker i anderledes løsninger, siger hun.

På et tidspunkt skulle Jeanne lave nogle hylder til en kunde, og da hylderne skulle bruges til opbevaring, tjekkede hun på forhånd målene på kvindens kasser med julepynt, så hun var sikker på, at de kunne stå der.

Jeanne kunne da heller ikke finde på at forsøge at skjule eller underspille det feminine i sin rolle som håndværker. Hendes arbejdsjakke er pinkfarvet, bag de mørke lokker skimtes et par store øreringe, og hun bærer ringe på flere fingre.

– Hvorfor skulle jeg ikke gøre noget ud af mit udseende, fordi jeg er håndværker? Jeg elsker mine smykker, og det er synd, at de bare skal ligge hjemme i skuffen. I øvrigt kan diamanter ikke gå i stykker, griner hun.

Det sjove arbejde

Jeannes vej til udøvende håndværker går bl.a. gennem et par private renoveringsprojekter.

I 2006 købte hun et hus af den slags, som ejendomsmæglerne friskt kalder et ”håndværkertilbud”. Og selvom hun ikke er udannet håndværker, kastede hun sig ud i projektet. Hun var vant til at skrue på sin motorcykel og er vokset op med en handy far, der selv havde bygget et hus.

– Min far hjalp mig, men jeg fandt snart ud af, at det var sjovere at lave arbejdet i huset end at være den, der skulle rydde op og køre på genbrugspladsen, så jeg fik min far til at vise mig, hvordan han gjorde. Jeg målte selv køkkenet op og monterede det, og det gik jo meget godt, griner hun.

Så godt at Jeanne i 2012 købte endnu et gammelt hus, et mejeri fra 1886, sammen med sin daværende mand.

– Jeg fik to drenge tæt på hinanden og var på barsel, så jeg havde jo masser af tid, men det var et sindssygt projekt, der gav mig søvnløse nætter. Det var ”learningby-doing”, og jeg har lavet alle de fejl, man kan lave, siger hun.

Huset var et dødsbo, der ikke var renoveret siden 1940’erne, og da Jeanne var færdig, var der stort set kun ydermurene tilbage af det oprindelige.

– Min eksmand var ikke handy. Han borede én gang under renoveringen og ramte en strømførende ledning. Han havde det lidt svært med, at det var mig, der kunne alt det praktiske. Jeg tror, at han følte sig truet, og det var måske også derfor, vi blev skilt, siger hun.

”Hader du mænd?”

Ifølge Jeanne er det faktisk ikke længere en selvfølge, at en mand ved, hvordan man borer hul i en væg.

– Især blandt de yngre mænd er der færre og færre, der har lært de praktiske ting. Faktisk burde man give sine børn en værktøjskasse og et gør-det-selv-kursus, når de flytter hjemmefra, siger hun.

Hun har selv to drenge på 10 og 11 år, som godt kan se forskel på en stjerneskruetrækker og en almindelig.

I dag bor Jeanne stadig i det gamle mejeri med sin nye mand Dan og deres fem sammenbragte børn. Han er tømrer, og parret mødte hinanden i byggemarkedet.

– Dan blev ikke intimideret af mit arbejde, men syntes, det var sejt, at jeg også var selvstændig håndværker, fortæller hun. Der er imidlertid nogle, der åbenbart bliver så bekymrede over Jeannes selvhjulpenhed og praktiske kunnen, at de må til tasterne. For nylig fik hun en besked på Facebook fra en mand, der spurgte, om hun var mandehader.

– Jeg hader bestemt ikke mænd og har altid arbejdet i mandsdominerede fag. Min mission er ikke at gøre mænd overflødige, for vi kan ikke undvære mændene. De kan få lov at støvsuge, når vi er færdige med at bore, fastslår Jeanne med et smil.