Lav en klassisk opslagstavle

Lav en klassisk opslagstavle

Den klassiske opslagstavle lavet af blød masonit holder hele vejen, fordi man nemt kan ændre på den ved at ombetrække den, og fordi man kan få den lige i den størrelse, man ønsker.


Her har vi betrukket den med Marimekkos lige så klassiske stof. Husk at have masser af knappenåle liggende klar til brug i nærheden! Reolen er fra Muuto.

Du skal bruge: en blød masonitplade skåret til i de ønskede mål i byggemarkedet, et stykke stof, der kan dække hele pladen plus nå om på bagsiden af pladen, og en hæftepistol.

Sådan gør du: Læg stoffet på pladen, og fold det om til bagsiden. Hæft stoffet fast langs den ene side på bagsiden, stram det til, og hæft derefter de andre sider fast. Skru opslagstavlen fast på væggen med skruer direkte igennem pladen.

Tips: Har du en tendens til at overfylde din opslagstavle, kan det være en god ide at betrække den med ensfarvet stof i stedet for mønstret. Det giver et roligere udtryk.


► SE OGSÅ: Lav en gigantisk opslagstavle

► SE OGSÅ: Giv gamle skuffer nyt liv

► SE OGSÅ: Lav fine opbevaringskasser