Hjemmebygget legehus: Vi startede med 2 kølemontrelåger

Katrine og Anders Søgaard ville egentlig bygge et gæsteanneks, men de skulle lige øve sig først, så de startede med et legehus og tog udgangspunkt i et par klunsede kølemontrelåger.

Hvordan fik I ideen til legehuset?

Vores kolonihavedrøm startede med en tom grund og et smalt budget. Vi boede i en lille lejlighed, da vi en dag snublede over en helt tom kolonihavegrund. Vi var begge studerende og ville gerne have en have. Vi købte grunden i 2013 for 5.000 kr. Vi havde planer om at bygge et gæsteanneks og satte os ind i, hvordan vi kunne konstruere et 40 kvm hus, men besluttede os for først at lave et legehus som en miniudgave for at øve os. Legehuset har været med til at gøre vores kolonihave til et perfekt feriehelle for både børn og voksne.

Foran indgangen til legehuset er der lavet en lille træterrasse omkranset af et stakit fra Silvan. Parasollen og havemøblerne er genbrugsfund.
Foran indgangen til legehuset er der lavet en lille træterrasse omkranset af et stakit fra Silvan. Parasollen og havemøblerne er genbrugsfund.

Hvordan er huset bygget?

Vi arvede nogle kølemontrelåger fra en af vores naboer i kolonihaven, og de blev til vinduer, der afgjorde højden på legehuset. Vi byggede huset på en weekend, af brædder vi havde til overs fra vores terrasse, og så lagde vi plexiglasplader på taget, som skråner, så vandet kan løbe af. Huset er placeret oppe i bedet og om sommeren er det nærmest som en lukket jungle for ungerne. Vi har også sat en flagstang op og et stakit rundt om efterfølgende – det er jo i en kolonihave. Legehuset fungerer desuden som drivhus til planter om vinteren.

Selve legehuset er bygget af overskydende terrassebrædder og gamle kølemontrelåger, som Katrine og Anders har arvet fra en af naboerne i kolonihaveforeningen. Huset er placeret midt i et blomsterbed, så det føles som en skov for ungerne.

Hvad er jeres bedste tip til at bygge legehus?

Du kan gøre det virkelig billigt og nemt og behøver ikke at give 6.000 kr. for et fancy legehus. Børnene er er ligeså glade for noget, der er gratis og hjemmebygget. Vi finder mange skæve ting på loppemarkeder, i genbrugsbutikker, til storskrald og i forskellige grupper på facebook.

IDE

Lad børnene lave deres egne små lanterner til legehuset af syltetøjglas, som males med akrylmaling.

Indenfor er der bygget en slagbænk til opbevaring af havehynder og legetøj. Bænken fungerer også som køkkenbord i børnenes leg. Brio-køleskabet er et gammelt institutionskøleskab, som Katrine har fået.
Vinduerne er lavet af låger fra en kølemontre, som Katrine og Anders har arvet fra en af naboerne, og det var derfor højden på vinduerne, der afgjorde højden på huset.
Den lyserøde flamingo er købt i Netto, og potten er fundet på et Rice lagersalg.
En gammel klapvogn tilbringer sin sidste tid som dukkevogn i legehuset.

Hvem og hvor?

Hvem: Caroline og Villads

Hvad: Hjemmebygget legehus

Hvor: Kolonihave i Skanderborg