Medina sælger sin vilde penthouselejlighed – se den her
Drømmer du om at bo som pop-dronningen? Nu har du chancen.
En kæmpe terrasse, et stort lyst køkken og udsigt over hele København.
Det er blot noget af det, du får med i købet, hvis du kaster dig over popsangeren Medinas 100 kvadratmeter store penthouselejlighed på Frederiksberg i København.
Hun og manden Malo Chapsal, der blev gift i juni 2020, har nemlig sat den til salg – efter kun at have boet i den i omkring et halvt års tid.
Det skriver Boliga.dk.
Parret købte lejligheden, der ligger i et af landets dyreste boligområder, for 6.775.000 kroner tilbage i januar, men har altså nu sat den til salg for 8,5 millioner kroner.
Forinden lejligheden på Frederiksberg boede parret i et 207 kvadratmeter stort hus i Charlottenlund, som de solgte, fordi de ifølge Medinas manager ledte efter noget større. Så mon ikke, at penthouse-lejligheden har været et mellemstop, før parret slår sig ned i et hjem, de kan se en længere fremtid sammen i?
Hvis Frederiksberg, penthouse og kendisfaktor er noget for dig, så tjek lejligheden ud lige her.