Mig & min bolig: Lars Kristensen ejer af vintagebutik
‘Jeg flytter aldrig fra det hus’ siger Lars Kristensen, der ejer vintagebutikken Fil de Fer, og som har indrettet sig i et charmerende bindingsværkshus fra 1747 på Christianshavn.
Her bor: Lars Kristensen, der ejer og driver butikken Fil de Fer, som forhandler franske antikviteter.
Boligen er et fredet byhus i tre plan fra 1747 på Christianshavn.
Det skønne hus er også smukt udvendigt, hvor bindingsværkets udtryk er med til at skabe hygge i haven.
Beskriv din stil med 3 ord
Contemporary, kreativ og arty.
Mit barndomshjem var
… et 60’-er parcelhus i Roskilde.
Det mærkeligste sted, jeg har boet, var
… et hippiehotel, hvor jeg tilbragte mine første to måneder i Paris på et delt værelse.
Mit nuværende hjem er
… et fredet byhus på Christianshavn fra 1747.
Mit yndlingsrum i boligen er
… pejsestuen med loft til kip på 3. etage, hvor der er et fantastisk lysindfald selv om vinteren.
Den ting i min bolig, jeg holder mest af, er
… min farfars gamle høvlebænk, der er lavet af min oldefar.
Det næste, der skal ske i mit hjem, er
… et nyt køkken, tak.
Det seneste, jeg har købt til min bolig, er
… en Bente Skjøttgaard keramikskulptur, der lige nu pynter på badeværelset.
Det næste, jeg skal finde til min bolig, er
… den rigtige lampe til over spisebordet. Jeg har stor kærlighed til vintage lamper, men er også kræsen.
Hvis jeg skulle flytte, skulle det være
Jeg flytter aldrig fra det hus!
Min favorit boligbutik/webshop
leclaireur.com. Det er både webshop og en fysisk butik, som klart er et besøg værd, hvis man er i Paris – alene for stemningen.
Jeg bliver især inspireret af
… rejser, kunstudstillinger og magasiner.
Jeg samler på
… Ildpot af Grethe Meyer. Jeg har en af Danmarks største samlinger og køber stadig.
Det kommer ALDRIG ind i mit hjem
… en PH lampe.
Ved siden af sengen står to gamle kufferter, oprindeligt fra den schweiziske hær, oven på hinanden og fungerer som et sjovt lille natbord.
Det næste rum, der står over for udskiftning, er det gamle rustikke køkken.
TIP
Fil de fer betyder egentlig ‘metaltråd’ med reference til gamle franske hverdagsting som æggekurve, bordskånere etc., der blev lavet i metaltråd. I daglig tale bruges begrebet ofte mere bredt om antikviteter i fransk landstil.
Brusenichen er rå og elegant med store betonfliser på både væg og gulv.
Lars’ 3 bedste indretningstips
- Bland design og antik, og miks det romatiske med det mere rå.
- Brug udendørsting indenfor – det kan give noget ægte patina.
- Vær dig selv, og giv plads til de gamle arvemøbler, der har en historie.
Den skulpturelle diamantstol designet af Harry Bertoia klæder de dekorative hvidmalede bjælker og skaber kontrast til den mørke daybed, som er lavet ud af en gammel gymnastiksalsmåtte.