papirblomst fra Almeja Space

Sådan laver du den smukke, ikoniske papirblomst fra Almeja Space

Blomster skal ikke nødvendigvis have groet i jord for at kunne skabe farve og glæde. Både perle- og papirblomster har fundet deres plads i vores hjem og hjerte, både fordi de holder længere end de organiske, men især fordi processen med at lave dem er en stor del af glæden. Det ved om nogen Sine og Sara fra det kreative blomsterstudio Almeja Space, der her guider til, hvordan du laver dine egne papirblomster. Du kan følge guiden nøje eller bare lade dig inspirere til at skabe dine egne helt personlige evighedsblomster.

Artiklen fortsætter under videoen...

Du skal bruge

Crepepapir til kronblade, 140 g

Crepepapir til støvdragere, 90 el. 140 g

Crepepapir at beklæde stilken, 140 g

1 blomstertråd, l 30 cm

Glimmer

Redskaber

Limpistol

Gennemsigtig hobbylim

God papirsaks

Bidetang

almeja-papirsblomster-diy.jpg
Almeja-blomsten er forholdsvis nem at lave og et godt sted at starte dine papir.
almeja-papirsblomster-diy1.jpg
almeja-papirsblomster-diy2.jpg

Lim støvdragerne fast på blomstertråden på følgende måde: Klip et lille stykke crepepapir, og læg det på bordet. Påfør en stribe lim på papiret, og læg de trestøvdragere ovenpå. Læg nu enden af blomstertråden oven på det hele, og rul det lille stykke crepepapir rundt om både blomstertråd og støvdragere, så det bliver samlet.Tilføj glimmer for enden af støvdragerne ved at dyppe spidserne forsigtigt i hobbylim og herefter i glimmer. Stil til tørre.Form de fire kronblade, så de får bølger i kanten: Først skal du udvide papiret i kanten. Hold bladet fast med venstre pege- og tommelfinger, og brug højre pege- og tommelfinger til at udvide papiret. Du skal forestille dig, at du vrider venstre side væk fra dig selv og højre side mod dig selv. Vær forsigtig, så du ikke river papiret over.

Derefter skal kronbladet formes: Hold med pege- og tommelfinger på hver side af bladet – gerne på det bredeste sted. Træk nu i hver side af bladet, samtidig med, at du presser med tommelfingrene og dermed “runder” bladet væk fra dig selv. Bladet må gerne være mest udvidet i midten og stadig samlet i siderne.

almeja-papirsblomster-diy4.jpg