Nanna og familien flyttede fra lejlighed til hus: Pludselig forstod jeg, hvorfor mine forældre elskede livet herude
Hjemme hos stylisten Nanna Flachs, 43, er der høns i haven, marsvin i drivhuset og en hund, der er overalt. Der er nemlig altid plads til dyr, børn og sultne gæster i hendes flade parcelhus i Dragør, der blev tegnet i 60’erne til familien Sovs og kartoffel, men i dag er indrettet med moderne møbler, flere farver end Nanna nogensinde ville have troet – og ikke mindst masser af kunst.
Hvorfor bor du netop her?
“Jeg bor i Dragør, hvor jeg også voksede op, men det har taget mig et halvt liv at ‘komme hjem’.
Da jeg gik i gymnasiet på Christianshavn, trak byen så meget i mig, at jeg flyttede, så snart jeg kunne.
Forstadslivet er simpelthen for nedtur, når man er 18. Jeg endte på Nørrebro, hvor jeg boede i mange år og også fik mit første barn, men der skete noget med byen – og måske også med mig – i den periode. Det blev jagten på den bedste kop kaffe og dyreste kanelsnurre, og jeg havde følelsen af, ikke at kunne gå ud ad døren uden at bruge penge. Det materielle begyndte at fylde enormt meget, og det føltes så udmattende.
Pludselig forstod jeg, hvad det var, mine forældre syntes, var lækkert ved at bo herude. Der er luft. Og ro. Naturen er altid lige i nærheden. Og ja, det er et Volvo-villa-vovse-liv, men det passer åbenbart godt til mig og min alder nu.”
Hvad er husets historie?
“Huset er tegnet af den danske 60’er-arkitekt Johan Christensen, der typisk for sin tid lavede huse til familien Sovs og kartoffel, men med vinduer og døre i mahogni, smukt lysindfald og en rumfordeling uden dikkedarer, der ikke efterlader spildplads og derfor bare fungerer.
Selv om huset er skabt i en anden historisk periode, synes jeg, det passer virkelig godt til vores tid: Udefra ligner det ikke noget særligt, men indenfor er der skåret ind til benet, og alt er kvalitetsmæssigt i orden. Jeg læste et sted, at en god, bæredygtig løsning i forhold til udnyttelse af ressourcer, er at bo fire mennesker på under 140 kvadratmeter. Det lever vores hus meget godt op til.”
Hvilke tanker ligger bag indretningen?
“Da vi flyttede ind, var det med alle de møbler, vi havde i forvejen, for jeg er ikke så god til at købe nyt. Det blev faktisk kun til en enkelt stol. Og underligt nok fandt alt ret hurtigt sin plads. Til gengæld er jeg gået meget op i at bevare husets sjæl i form af alle de mange originale detaljer, og i nogle tilfælde endda bringe huset tilbage til dét, det var engang.
Vi skiftede f.eks. fliserne på badeværelserne – samme flise, bare en anden farve – og fik lagt terrazzo på gulvet, sat et stående toilet ind og tilføjet en vask, der hænger på væggen, præcis hvor den gamle hang, for at genskabe det gamle look. Under et job, hvor jeg var på location i den gamle Vilhelm Lauritzen-lufthavnsterminal, sad jeg og tissede på deres originale toilet og kunne konstatere, at det var nøjagtigt samme trædøre, vandhaner og hvide fliser og tænkte: Yes, så har jeg da ramt den meget godt!”
Hvad er især vigtigt for dig?
“Jeg kan godt lide, at man kan gå på opdagelse i et rum og bare lade øjnene vandre. Alt behøver ikke at passe perfekt sammen, bare det er spændende at kigge på.
Jeg er derfor heller ikke typen, der beder mine børn om at lave matchende, cremefarvede nisser til jul eller lade tusserne blive på værelset, men nok mere en laissez faire-mor, som er et rodehoved og også selv kommer til at tabe eller smadre noget. Hjemme hos os skal der være plads til nullermænd, legetøj og en hundekurv i hjørnet. Alt andet ville aldrig fungere.”
Hvilken indflydelse har dit arbejde på den måde, der ser ud på hjemme hos dig?
“Når jeg arbejder, er det planlagt og med en klar æstetisk vision, mens det er langt mere legende og spontant herhjemme. Jeg er som stylist nok bedst kendt for en stram og maskulin stil, og jeg er ofte langt mere enkel i min tilgang, når jeg arbejder med mode, end når det handler om min private ramme, hvor der f.eks. er langt flere farver. Men i min bolig er det jo heller ikke kun mig, der bestemmer, og det, synes jeg, er både dejligt og vigtigt for, hvordan her ser ud.
Alting her er et kompromis mellem mig, min mand, vores børn og dyr og det liv, vi gerne vil leve. Hele pointen er at finde en måde, hvor alle er glade og trives.”
Hvad betyder kunst i din indretning?
“At kunst kan have en kæmpe betydning, er tillært for mig. Det var min mand, der begyndte at samle og interessere sig for kunst og i begyndelsen, da han kom hjem med de første værker, var det ret grænseoverskridende for mig, at de ligesom ikke matchede resten.
Når man ser en udstilling på et museum, er det hele jo udvalgt til at passe sammen i store, lyse rum, og den kuratering har man ikke derhjemme, hvor man over tid køber et værk ad gangen, fordi man forelsker sig og skal have det til at passe ind i puslespillet på væggene. Jeg har lært at give slip med tiden. Faktisk vil jeg sige, at kunsten har lært mig at acceptere, når tingene ikke matcher og den energi, der kan være i netop dét.”
Hvilket værk holder du mest af?
“Det værk af billedkunstneren Grace Metzler, der hænger overfor mig, når jeg sidder i sofaen. Farverne er så smukke og rolige, men motivet er foruroligende og voldsomt. Billedet forestiller en arena, hvor dyr og mennesker kæmper – eller måske har kæmpet eller bare givet op? For mig fortæller det en klar historie om, hvor verden er lige nu.
Det får mig til at stoppe op og reflektere over det skæve magtforhold mellem mennesker og natur, og det er præcis dér, kunsten bliver spændende: Når den får os til at tænke os lidt bedre om. Og så er der heldigvis også det lille clash: en nøgen kvinde på en hesteryg, der – helt overraskende – har klassiske hvide tennissokker med to røde striber på. Så kommer der lige lidt street ind fra sidelinjen, hvilket er ret sjovt.”
Har du nogle rutiner i dit hjem, der betyder noget særligt i din hverdag?
“Jeg har anskaffet mig en masse dyr – der er høns i haven, børnenes marsvin i drivhuset og vores hund, som er lidt over det hele. Om morgenen tjekker jeg, om der er friske æg, og så skal den lille bondegård ellers passes.
Det er mere forpligtende at bo i et hus, fordi man er nødt til at være der og luge i bedene, fikse tagrenderne og den slags. Men der er også noget befriende over at mærke, at man har nogle rødder et sted, hvor man føler sig rigtig godt tilpas selv i de små, ubetydelige hverdagsritualer.”
Hvilken type vært er du, når der kommer gæster?
“Når man har børn, er det jo tit de andre børnefamilier, der kommer forbi, og jeg er nok den mor, som disker op med vaffelbageri og slik, gerne i rå mængder, for der skulle jo nødig være nogen, som går sultne hjem. Det har jeg arvet fra min far. Vores køkken er bygget som et socialt rum, fordi det altid er dér, vi er, og når vi åbner op mod haven om sommeren, er her helt vidunderligt.”
Hvad tror du, andre ville sige om dit hjem?
“Det pæneste, folk kan sige om vores hjem, når de kommer på besøg, er, at stemningen er sådan lidt japansk-L.A.-beach-agtig. Og hvis de så bagefter tilføjer, at det også minder lidt om et sommerhus, bliver jeg rigtig glad. For et sommerhus er jo stedet, man tager hen for at have det godt, slappe af og finde sin naturlige hjerterytme. Det er det største kompliment, når folk føler sig tilpas.”
Hvornår føler du dig allermest hjemme?
“Når jeg står på terrassen en stille sommeraften i skumringen, og flagermusene flyver frem og tilbage i haven, kan jeg mærke, at jeg har fundet mit sted. Vi har ikke dræbt naturen og smadret alt det vilde for at gøre plads til os selv. Det giver kæmpe mening for mig.”