Indretning

Flettet feriestemning på terrassen

Se her, hvordan du indretter den skønneste sommeroase med naturlige materialer og flet i alle afskygninger – et perfekt sted, når de varme nætter kommer, og ude og inde smelter sammen.

Bland nyt og gammelt

En stor daybed er terrassens midtpunkt, og rundt om er der indrettet med flet, skind og træ for at holde det rene naturlige look. Flet er smukt og bliver kun smukkere med tiden, så du kan sagtens lede efter kurve og flettet kuriosa i genbrugsbutikkerme. Daybedden er fra Broste, den store hængende kurv er fra Muubs, den lille hængende kurv fra Broste og de flettede siddehynder er fra Ikea. Gulvpuden og de store kurve er fra Muubs, metalfadene på kurvene er fra House Doctor, og skindet er fra Bloomingville.

TIP

Læg runde fade ovenpå kurve, og lad dem fungere som bordplader.

Den skønne solhat er fundet i den lokale genbrugsbutik. På daybedden ligger en tynd rullemadras med betræk syet i tyndt hørstof fra Stof 2000.

En træstub fungerer fint som sidebord i kombination med de to lidt større borde af flet. Den smukke vase er et loppefund.

TIP

Hæng kurve med planter i forskellige højder, så du skaber flere niveauer og blikfang på terrassen.

IDE

HYLDEBLOMSTIS MED BLOMSTERKARSE

Læg et par blade fra den spiselige blomsterkarse i dine isforme, og fyld op med hyldeblomst-saft, så har du supernemme læskende is til ungerne efter et par timer.

Et strejf af østen

Ved at mikse bast og kurve med messing og tekstiler i brune, okkergule og rustrøde nuancer skabes et smukt strejf af Østen på terrassen. Brug også hængende lanterner til at understrege 1001 nats stemningen. Gulvløberen er fra Ellos, bakken er fra Au Maison, messinglanternen og fletlanternen er begge fra Broste, tæppet på madrassen er fra Au Maison, tremmekurvene er fra Ib Laursen, sivservietten på væggen er fra Ikea, og bastkurven på væggen er fra Broste. Puden med dipdye-effekt er fra House Doctor – de øvrige to er hjemmelavede.

TIP

Brug en stub som sidebord.

Brættet er fra Ib Laursen, og vandkanden er fra Plint. Plantehegnene, som vi har malet, er fra Silvan.

IDE

ESPALIER TIL KRYDDERURTER

Et færdigt minihegn fra byggemarkedet kan hurtigt trylles om til et smukt planteespalier. Du skal bruge: afdækningspapir, træespalier, snor, potter, S-kroge og spraymaling – vi har brugt Platikote

Satin i farven Pistacie fra Silvan. Sådan gør du: Læg dit espalier på afdækningspapir. Spraymal det på begge sider. Når det er tørt, kan du enten bare stille det op ad væggen på terrassen eller skrue det op på væggen. Bind snor om krukkerne, og lav et ophæng på dem, så de kan hænge på S-krogene. Sæt krydderurterne i potterne, og hæng dem op. Ved vanding kan du let tage potterne ned.

Dæk op med strandengens smukke blomster – her nikkende kobjælde, der har de fineste frøstande. Skærebrættet er fra Ib Laursen, skål og vase er fra Broste Copenhagen, dugen er fra Stof og Stil og kanden er i privateje.