For Uffe Buchard er kunst en vigtig del af indretningen, men særligt én ting flytter aldrig ind…
Uffe Buchard, 55, har altid interesseret sig for mode, men med årene har hans blik flyttet sig, og kunst og interiør har overtaget rollen som hans foretrukne form for æstetik. I hans penthouselejlighed på Vesterbro i København er det derfor også mylderet af værker, der først møder dig, og det store Peter Bonde-maleri, der er hans favorit.
“Jeg købte Peter Bonde-værket for syv-otte år siden. Jeg var til en morgenfest hos gallerist Martin Asbæk på galleriet i Bredgade, og Peter Bonde havde lige lavet en ny serie af værker. Mit værk stod yderst og var halvvejs viklet ind i folie og bobleplast, og malingen var ikke engang tør. Da det blev mandag, kunne jeg ikke få det ud af hovedet, og når lynet slår ned på den måde, er du nødt til at slå til.”
“Jeg ser tusind sommerdage i værket. Jeg står op klokken seks hver morgen og sætter mig i Den Spanske Stol med en kop morgenkaffe og kigger på det. Det er så vildt et værk. Malingen, der er smurt ud, og farverne, der clasher og slet ikke burde være sammen. Det giver mig energi og mod til at turde noget ekstra og skubbe nogle grænser i forhold til det, jeg skal arbejde med den dag.”
“Jeg har altid interesseret mig for kunst, men jeg har brugt mine penge på mode, som var min metier i gamle dage. Efterhånden som mit arbejdsliv og min interessesfære har udviklet sig, er det mindre mode og mere interiør, design og kunst, der fylder, og nu er jeg kommet dertil, hvor det er kunsten, der interesserer mig allermest. Det er kunsten, jeg skal blive gammel med. Den måde, den vokser på og fylder i mit liv, siger mig, at det er sådan, det er.”
“Jeg er startet i det små. Da jeg flyttede ind i min gamle lejlighed på Gl. Strand, tænkte jeg, at nu ville jeg have noget ordentlig kunst, og så købte jeg en række billeder af Cath Danneskiold-Samsøe, der havde galleri dengang og repræsenterede Lars Ahlstrand. Hans billeder var vilde i forhold til, hvad jeg kunne kapere på det tidspunkt, og jeg købte to værker og syntes, det var dyrt. Det var først, da jeg flyttede til Vesterbro, hvor jeg bor nu, at det tog fart. Jeg havde allerede designmøbler, og derfor kunne jeg flytte blikket.”
“Jeg har købt en del fra The Darling (boutiquehotel drevet af Uffe Buchard og Jens Løkke, red.). Det er kunst, som jeg selv kuraterer, og som jeg synes, passer godt til The Darling, men det er selvfølgelig også noget, jeg selv godt kan lide. Ellers føler jeg ikke, at jeg kan sælge det, og det gør jo, at det er blevet den dyrest tænkelige hobby. Der er så meget, jeg selv bliver nødt til at købe. Jeg har bl.a. lige købt et værk af Rose Eken, som jeg er kæmpe fan af.”
“Jeg er ikke ked af at indrømme, at jeg tænker værkerne ind i min indretning. Mine øjne kan ikke tåle uro. Hvis der hang et rødt værk her, ville jeg ikke kunne være her. Så du er nødt til at kigge på, hvem du er. Der er masser af rød og blå kunst, som jeg godt kan lide, men jeg skal ikke bo med det. Gul og grøn er mine farver. Der er en energi og en anarkisme i gul, som jeg virkelig godt kan lide. Og grøn er bare god for mig, som er et naturmenneske og elsker træer.”
“Åndelighed er et stort ord og hører måske mest hjemme i en kirke, men for mig er kunsten også hellig. Der en åndelighed i rummet, når der er et værk, som enten provokerer mig lidt eller aer mig kærligt på kinden. At kigge på kunst er min terapi. Har jeg en offday, går jeg på Statens Museum for Kunst. Heldigvis er det ikke så tit, men er der gået knude i noget, er det kunsten, jeg søger imod.”
