Advent 2022 - Inspiration til kranse, hygge og kager
Hvad er advent?
Advent er en af julens mange hyggelige traditioner, hvor vi de fire søndage frem til og med 24. december markerer, at Jesu fødselsdag - og dermed også juleaften - er på vej. Det er for mange familietid, adventskrans med levende lys og lækre julegodter.
Her på siden har vi samlet fakta om advent og masser af inspiration til adventshygge, adventsgaver, flotte adventskranse og opskrifter på adventskager.
Hvornår er advent 2022?
Det er forskelligt fra år til år, hvornår den første søndag i adventen falder. Dog falder den første søndag i advent altid mellem den 27. november og den 3. december, således at den fjerde - og sidste - søndag i advent altid falder inden juleaftensdag eller på den 24. december. Hvis den 24. december ligger på en søndag, er denne dag altid den fjerde søndag i advent.
- Første søndag i advent falder den 27. november 2022
- Anden søndag i advent falder den 4. december 2022
- Tredje søndag i advent falder den 11. december 2022
- Fjerde søndag i advent falder den 18. december 2022
Hvad betyder advent?
De fire søndage før juledag markerer adventstiden. Ordet advent kommer af det latinske ”Adventus Domini” og betyder "Herrens komme" eller "Herrens ankomst". I løbet af de fire søndage markerer adventstiden de mange forberedelser og forventninger op til juledag.
Som navnet indikerer, er advent forbundet med kristendommen, og de fire søndage marker ventetiden til den dag, hvor Gud kommer til jorden igennem Jesu fødsel på juledag den 25. december – og advent markerer altså ikke kun ventetiden til juletræ, julegaver og julemad, men også ventetiden på alt det gode, som kommer både i de små hjem og i kirken.
Adventens farve
Adventens farve er lilla, som symboliserer bod, ånd, alvor, forberedelse og anger. Før i tiden fastede man nemlig også i forbindelse med advent for at gøre både krop og sjæl klar til julen og Jesu komme. Den lilla farve symboliserer også forberedelse, hvilket er meget sigende for den søde juletid – også den dag i dag.
I dag er det nok de færreste af os, som faster i december – tvært imod – så vi har samlet en masse julelækkerier her.
LÆS OGSÅ: Lav den perfekte julemiddag uden stress
Mange forbinder sikkert også julen med farverne rød og grøn, men traditionelt set er det lilla. Og i kirken kan præsten også godt finde på at tage hvid på, da adventstiden nemlig også symboliserer kirkens nytår, og dermed er det en festdag i kirken, når vi rammer første søndag i advent.
Advent er kirkens nytår
For de fleste er nytår nok forbundet med fyrværkeri og champagne den 31. december, men faktisk fejrer den katolske og lutherske kirke nytårsdag allerede den første søndag i advent. Første søndag i advent markerer nemlig en ny tekstrække, som præsten prædiker. Dermed er det også et nyt kirkeår, som begynder på denne dag – og dét skal fejres, men næppe med fyrværkeri og konfetti, som ellers hører sig til nytår.
Adventsgodter til ventetiden
Eftersom de færreste af os faster i juledagene, kan adventssøndagene passende bruges på at bage og trække stikket lidt i de ellers så hektiske juledage. Vi har samlet opskrifter på alt fra krydret chai til lækre æblefritter, som I kan nyde sammen på de fire adventssøndage op til selve juleaften.
LÆS OGSÅ: 10 skønne opskrifter til en hyggelig adventssøndag
Hvis du ikke er til bagværk eller gløgg, kan du også læse om 11 sjove ting, du ikke vidste om julens traditioner, og måske blive lidt klogere på alt det, der foregår i december.
Adventskransen
Herhjemme er det en tradition i mange hjem at tænde et lys i en adventskrans på hver søndag i advent for at tælle ned til juledag. Adventskransen er en tysk tradition ligesom juletræet, som vi heldigvis har taget til os i Danmark. Adventskransen består ofte af en smuk krans med gran og levende lys, som bliver pyntet med fx grankogler og mos.
Den tyske tradition med adventskranse kom til Danmark i årene omkring Første Verdenskrig i Sønderjylland, men der er dog også fundet adventskranse endnu tidligere i Haderslev og Christiansfeld. Frem til og med 1920 var Sønderjylland dog fortsat en del af Tyskland, så på det tidspunkt var det blot en tradition, som blev overført fra den ene del af Tyskland til den anden, men da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, var skikken kommet til Danmark. Adventskransen blev dog først en ægte dansk tradition under Anden Verdenskrig, hvor de levende lys blev et symbol på frihed og håb. Derfor var lysene hvide og pyntet med røde og hvide bånd for at markere det nationale tilhørsforhold.
Den dag i dag kommer adventskransen i mange former, farver og forskellige udtryk.
Mangler du inspiration til, hvordan din adventskrans skal se ud i år? Vi har samlet bud på både de smukke, de simple, de nemme eller måske den hjemmebagte. Kun fantasien sætter grænser for jeres adventskrans!
Adventsgaver for store og små
For børn og barnlige sjæle er advent formentlig noget, som mange forbinder med adventsgaver. Det er en tradition, som ikke er bundet op på kirken, men derimod en skik, vi blot har taget til os med tiden, når pakkekalenderen med gaver hver dag i december bliver lidt for omstændig. Derfor er adventsgaverne også ofte lidt større end eksempelvis pakkekalendergaverne, men der findes ingen formelle regler eller traditioner, som man skal følge. Gavetraditionen er dog ikke ny i forbindelse med julen.
LÆS OGSÅ: 12 fantastiske adventsgaver til dem, du holder af
Adventens salmer og sange
I kirken er der en række salmer, som er forbundet med advent. Mange af salmerne kan også synges derhjemme, når man tænder adventskransen ét lys ad gangen. De fleste af salmerne kredser om forventningen til Jesu komme, men andre handler mere om at tænde lys i en mørk tid og være fælles om sangen.
- Johannes Johansen: ”Det første lys er Ordet, talt af Gud”
- Inger Otzen: ”Velkommen, grønne adventskrans”
- P. Berggren: ”Vær velkommen, Herrens år”
- Daniel Hellden og Inger Hagerup: ”Så tænder vi et lys”
Kilder: kristendom.dk, Kristeligt Dagblad, folkekirken.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Jul, Julemad, Julesmåkager og Julepynt