Nytårsdessert: Opskrifter med et twist
Smuk og lækker nytårsdessert
Nytår er årets fest og nytårsaften står på smukke kjoler, fascinerende bordpynt og lækre anretninger af mad og drikke.
Middagen til nytår er derfor ganske vigtig og en lækker nytårsdessert er en vigtig ingrediens. Den skal være flot, imponerende og allerhelst serveres med en glimtende stjernekaster i toppen.
Find opskrifter på den perfekte nytårsdessert her.
Et univers af opskrifter på nytårsdesserter
Her på siden finder du nytårsopskrifter til enhver smag – på desserter vel og mærke. Det kan være, I har tradition for at servere citronfromage eller chokoladefondant. Men det kan også være, at du har lyst til at kaste dig ud i en nytårsdessert a la Mette Blomsterberg, en flot pink champagnesorbet, solbærflødeboller belagt med sølvstøv eller en cremet italiensk tiramisu. Der er også det overraskende valg, som den altid populære panna cotta – denne gang med smag af havtorn og lakrids eller disse fantastiske citronbomber.
Lækre desserter med hjemmelavet is
Is er altid en sikker vinder, når vi taler desserter, og det behøver på ingen måde være en kedelig flødeis direkte fra bakken. På ALT.dk finder du den bedste opskrift på lækker nytårsdessert med hjemmelavet is – der er både de flotte, de avancerede og de nemme nytårsdesserter.
Prøv fx en kølende og frisk citronfromage-is med pistacienødder som et alternativ til den klassiske citronfromage eller en smækker lyserød islagkage med kirsebær, chokolade og en bund af kiks. Du kan også prøve en farverig isdessert i form af en pink champagnesorbet – et oplagt og lækkert valg til de brusende nytårsbobler.
Nytårsdessert med chokolade
Hvis du som mange andre er til chokolade, og nytårsaften ingen undtagelse er, så skal der naturligvis også chokolade på menuen, når du sammensætter den perfekte nytårsmenu. Det kunne være en lækker mazarinkage med chokolade og nougatcreme eller chokoladefondant med sauce anglaise.
Nytårsaftens klassiker: Kransekagen
Når klokken slår 12 nytårsaften, og I hopper ned fra sofaen og ind i det nye år, så skal der kransekage til. Hvis I er mange, der fejrer nytår sammen, kan det fx være i form af et flot hjemmelavet kransekagetårn som dette, hvor lakrids er den hemmelige ingrediens, men det kan også være Blomsterbergs nougatkræs eller disse mini-kransekage-hapsere, hvor marcipankuglen på toppen er rullet i spiseligt guldstøv.
Skal der være fest, så lad der være fest!
Godt nytår - og god fornøjelse med din nytårsdessert.