Faye er teststrikker: "Det kan næsten ikke blive svært nok"

”Kunne du tænke dig at teste opskriften?”

Sådan lød spørgsmålet til læge Faye Sarmady, da hun skrev til strikdesigner Katja Dyrberg på Instagram efter at være faldet for én af hendes trøjer, som der endnu ikke var udgivet en opskrift på.

Faye var efter mange års pause netop begyndt at strikke igen, og svaret fra Katja Dyrberg, der står bag brandet Popknit, blev afgørende for hendes nuværende strikkeliv. Katja foreslog nemlig Faye at blive teststrikker på opskriften – hvilket vil sige, at Faye inden udgivelsen af opskriften skulle strikke trøjen igennem og sikre, at vejledningen var korrekt og forståelig.

"Dengang vidste jeg ikke så meget om strik – slet ikke, at der var noget, der hed teststrik! – men jeg kastede mig ud i opgaven," siger 50-årige Faye i dag.

Svære snoninger

Hun erfarede hurtigt, at trøjen, som hedder Twist and Shout, var krævende, fordi den strikkes i tyndt garn og har mange snoninger, men det betragtede Faye som en fordel.

"For mig skal strik helst være så svært, at jeg skal tænke over opskriften for at finde ud af, hvordan den hænger sammen. Strik skal være finurligt og fyldt med detaljer, for at det tænder mig," siger hun.

At følge strikkeinstruktioner lærte hun fra en tidlig alder. Som fem-seks-årige lærte Fayes mor hende at strikke, men hun blev hurtigt dygtigere med pindene end sin mor og måtte selv klare de problemer, der opstod undervejs. 

"Det faldt mig relativt nemt, siger Faye, der dengang også syede, hæklede og lavede smykker."

Som teenager stoppede hun dog med de kreative aktiviteter, og bortset fra en kort periode i 1990’erne lå strikningen stille frem til efteråret 2019.

Håndfarvet lykke

Faye var da blevet læge og arbejdede på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, og da hun en tilfældig fredag så en trøje, hun fik lyst til at strikke, gik det stærkt: På vej hjem fra arbejde købte hun garnet, og søndag aften var trøjen færdig. 

"Det var på tykke pinde, så den var hurtig at strikke, men jeg gik fuldstændig i selvsving og kunne slet ikke lægge arbejdet fra mig," siger Faye.

Hun fik hurtigt en ny trøje på pindene og nød den markante udvikling, der er sket i strikkeverdenen, siden hun sidst sad med nøgler og pinde mellem hænderne.

"Der var kommet nye teknikker som vendepinde og nye måder at tage ud på. Og så glædede jeg mig over alle de fine detaljer, strikdesignerne fandt på. Jeg var i himlen!" smiler Faye og fortsætter:

"Særligt faldt jeg for håndfarvet garn, for der er så mange dygtige håndfarvere, og man kan se på garnet, at de har lagt kærlighed i det. Da hun indvilgede i at teststrikke Twist and Shout, skulle det derfor selvsagt være i smukt håndfarvet garn."

Strikkedetektiv

Herfra var Faye ustoppelig. Hun opstøvede nye spændende trøjer, hun kunne strikke, og der var også bud efter hende fra både fra Popknit og andre designere, der skulle have teststrikket deres opskrifter. Da Danmark i marts 2020 lukkede ned, blev der tændt yderligere op under Fayes strikkeiver.

"Jeg gik stadig på arbejde, men der var ingen koncerter, biografbesøg, rejser eller andet socialt samvær, så min fritid blev lige så stille fyldt op med strik," husker Faye, som særligt var grebet af opgaverne som teststrikker.

"Når du tester en opskrift, skal du forholde sig til noget, mens du strikker; du skal være rimelig matematisk i din tankegang for at finde eventuelle fejl, og især ved svære opskrifter ser jeg det som en slags detektivarbejde. Det er meget tilfredsstillende," siger Faye.

Samtidig fik hun nye kontakter gennem Instragram, hvor hun viste billeder af sit arbejde og delte begejstringen for den strikkeverden, hun var sulten efter at udforske.

Strik alt for varmt

Al den nørklen med garn og pinde resulterer jo i mange færdige trøjer, og det glæder Faye sig over. Men hun bruger dem sjældent. 

"Strik er for varmt for mig," siger hun og forklarer:

"Det er selve processen, der tænder mig. Når en trøje er strikket, og alt er fint og perfekt, er opgaven overstået – og ikke længere interessant."

Nogle af trøjerne bliver dog alligevel gemt, eller også bliver de solgt til kolleger, som blot betaler den pris, garnet har kostet. 

"Især en af mine kolleger bruger min strik, og den ligner en million på hende. Det er en ære, at hun vil bruge den," erklærer Faye.

Nu hvor samfundet atter er sig selv, har hun dog sat strikketempoet ned. Men kun lidt. Sideløbende med sit fuldtidsjob på Rigshospitalet og arbejdet på en privatklinik tester hun nemlig fortsat nye opskrifter og strikker, hvad hun i øvrigt finder spændende. 

"Jeg er nok lidt speedy. Tingene går hurtigt for mig, og når jeg brænder for noget, er det 200 procent," siger hun.

Garn og zen

Faye har dog også opdaget, at det at strikke udgør en kærkommen modvægt til alt det, der går hurtigt. 

"På Rigshospitalet arbejder jeg med komplicerede patientforløb, hvor for eksempel cancerpatienter skal have lavet rekonstruktioner. Det er tilfredsstillende at hjælpe patienterne, og arbejdet er også ret kreativt, men det kan godt give tankemylder," siger hun.

Sammen med et par høretelefoner med musik eller en lydbog får nørkleriet hendes hjerne ned i gear, når hun kommer hjem, og hun føler nærmest en aura omkring sig, når hun slapper af med garnet i hænderne. 

"Jeg falder til ro, når jeg sidder for mig selv i min lille strikkeboble," siger Faye. 

"Og så glæder jeg mig over, at jeg har fået en plads i strikkeverdenen, hvor det hele er mere zen-agtigt end på mit arbejde."