Hækle selv: Fint hæklet sort sjal fra Hendes Verden

Hækl selv: Fint hæklet sort sjal

Åben hækling i tyndt uldgarn giver et let, men dejligt vamt sjal. Husk, at det også ser godt ud at bruge sjalet som et tørklæde med spidsen ned foran.

**

Hæklet sort sjal 

Mål: Ca. 120 x 120 cm.

Garn: Kid Seta, 9 ngl sort (fv 407) og Puno 2 ngl sort (fv 5014) fra Gepard Garn.

Kvalitet: Kid Seta − 70 % superkid mohair/30 % silke. 25 g = ca. 210 meter. Puno − 68 % baby alpaka/10 % merinould/22 % p.a. som danner nettet. 50 g = ca. 110 meter.

Hæklenål: Nr. 3 og 4 ½.

Sjalet hækles rundt i omg. Begynd i midten med enkelt tråd sort Kid Seta og hæklenål nr. 3. Hækl 5 lm og dan en ring med 1 km i 1. lm. 

Hæklet sort sjal

1. omg: * 5 lm, 1 fm i ringen *, gentag fra * til * 3 gange til (= 4 buer). 

2. omg: 1 km i hver af de første 3 lm på 1. bue, 5 lm, 1 fm i samme bue (= hjørnebue). * 5 lm, 1 fm om næste bue, 5 lm, 1 fm om samme bue (= hjørnebue) *, gentag fra * til * 2 gange til , og slut med 4 lm, 1 fm ved foden af den første hjørnebue. 

3. omg: 1 km i hver af de første 3 lm på første hjørnebue, 5 lm, 1 fm om samme bue. * 5 lm, 1 fm om næste bue *. Gentag fra * til *, hækl 2 gange i hver hjørnebue, og slut med 5 lm, 1 fm ved foden af første hjørnebue. Gentag 3. omg, til der er 53 buer mellem hvert hjørne (eller ønsket størrelse), idet der bliver en bue mere mellem hjørnebuerne for hver omg. Skift til dobbelt garn og hæklenål nr. 4½. Fæst garnet i en hjørnebue med 1 fm, 6 lm, 1 fm i samme bue, X * 6 lm, spring 1 bue over, 1 fm i næste bue *, gentag fra * til * hen til næste hjørnebue, 6 lm, 1 fm i samme bue X, gentag fra X til X, hækl 2 gange i hver hjørnebue og slut med 6 lm, 1 fm i første hjørnebue. Omg går nu over i hinanden uden at man hækler km langs første hjørnebue som før. Hækl derefter lm-buer med knopper således: 6 lm, 1 fm om første hjørnebue, 6 lm, 1 knop om midten af næste bue således: Hækl 6 stgm om buen. Tag nålen ud af løkken et øjeblik, stik den gennem bageste maskeled på den 1. af de 6 stgm, stik derefter igen nålen i løkken (bagom de 6 stgm), og træk løkken igennem. Der dannes derved en klokkeformet knop. * Hækl 6 lm, 1 knop om næste bue *, gentag fra * til * hen til næste hjørnebue, 6 lm, 1 fm om samme bue. Hækl på samme måde langs de 3 andre sider og hjørner og slut med 6 lm, 1 fm om første hjørnebue. Hækl endnu 6 omg på denne måde. Skift til det tykkere sorte Puno-garn, og hækl med nål nr. 4½ en afsluttende kant med pomponer således: Fæst garnet i en hjørnebue med 1 fm. 3 lm, 1 pompon (= 4 lm, 5 uafsluttede dobb stgm (udelad det sidste led af masken) i den 1. af de 4 lm, slå om og træk garnet gennem de 6 løkker på nålen (= ½ pom-pon), 3 lm, 5 dobb stgm i den lille løkke ved foden af de 3 lm, slå om og træk garnet igennem (= ½ pompon). Klap de 2 halvdele sammen og hækl 1 km i den 1. af de 4 lm fra beg (=en hel pompon), 3 lm, 1 fm i hjørnebuen. X * Hækl 3 lm, 1 pompon, 3 lm, 1 fm om næste bue, 3 lm, 1 fm om næste bue *, gentag fra * til * hen til næste hjørnebue, hvor der hækles 3 lm, 1 pompon, 3 lm, 1 fm i samme hjørnebue X , gentag fra X til X 3 gange til, men slut med 1 km i 1. m på omg.

Hendes Verde nr. 45/2012

► SE OGSÅ: Hæklet sjal med pomponer

► SE OGSÅ: Sjal i multifarvet garn

► SE OGSÅ: Varmt sjal