Honey cardigan Helga Isager

Strik selv: Honey cardigan designet af Helga Isager

Den strikkede cardigan ‘Honey’ er designet af Helga Isager, og vi har fået lov til at dele strikkeopskriften med jer.

Honey cardigan

Str.: S, M og L

Garnforbrug:

Farve A: Tvinni farve 12s: 100 (150) 200g

Farve B: Super Kid seta farve 4009: 50 (75) 75g (OBS! Super Kid seta farve 4009 findes desværre ikke mere, men en farve der ligger meget tæt på er Isager Silk Mohair farve 7s.)

Mål:

Nederste kant: 83 (91) 99 cm

Brystvidde: 88 (97) 106 cm

Længde til ærmegab: 35 (35) 37 cm

Ærmelængde til ærmegab: 33 (35) 37 cm

Pinde: Rundp og strømpep nr. 3 og 3,5. På rundp strikkes frem og tilbage.

Honey cardigan design Helga Isager

Retstrikning i Isager Tvinni p 3

10 cm = 22 m

Hulkrusmønster i Isager Silk Mohair og Tvinni p 3,5

10 cm = 26 m

10 cm = 40 p

Modellen strikkes frem og tilbage fra neden. Vær opmærksom på, at det er ‘vrangsiden’ af arbejdet, der skal vende udad.

Slå 184 (200) 216 m op i farve A på p 3 og strik en retstrikket kant på 4 cm. På sidste p fra vrangsiden tages jævnt ud til 230 (254) 278 m. skift til p 3,5 og strik hulkrus:

Med farve B fra retsiden:

1., 3., og 5.p: 2 r – *2 m løst af med tråden bag m – 6 r* Gentag fra * til * og slut med 2 m løst af med tråden bag m – 2 r. 2., 4., og 6.p: 1 r – 1 vr - *2 m løst af med tråden foran p – 6 vr*. Gentag fra * til * og slut med 2 m løst af med tr. foran m – 1 vr – 1r.

Skift til farve A:

7., 8., 9., og 10.p: Alle m strikkes r

Skift til farve B:

11., 13. og 15.p: 6 r - *2 m løst af med tråden bag m – 6 r*. Gentag fra * til * 12., 14. og 16.p: 1 r – 5 vr - *2 m løst af med tr. foran m – 6 vr*. Gentag fra * til *, idet sidste m strikkes r.

Skift til farve A:

17., 18., 19. og 20.p: Alle m strikkes r. Gentag disse 20 p. Fortsæt lige op i hulkrus til arbejdet måler ca 35 (35) 37 cm. Det skal passe med, at de sidste 2 p er de 2 retstrikkede pinde med farve A. Del nu arbejdet op, idet der strikkes 47 (55) 63 m (=forstykke) – sæt de næste 16 m (=ærmegab) på en tråd, så de senere kan strikkes sammen med ærmernes m – strik 104 (112) 120 m (=ryg) – 16 m sættes på en tråd (=ærmegab) – strik 47 (55) 63 m (=forstykke). Der er nu 198 (222) 246 m på pinden. Lad arbejdet hvile og strik ærmerne rundt på strømpepinde: Slå 65 (72) 72 m op på p 3 og strik en retstrikket manchet på 4 cm.

Tag jævnt ud til 80 (88) 88 m, skift til p 3,5 og strik hulkrus 10 (11) 11 rapporter med 6 m i hver hulkrus.

Strik lige op til hele ærmet måler ca. 33 (35) 37 cm. slut med samme mønsterpind som på ryg/ forstykker. sæt nu 16 m på en tråd (=ærmegab), det skal være på samme sted i mønsteret som på ryg/forstykker, så mønsteret kommer til at passe, når bærestykket skal strikkes. Der er nu 64 (72) 72 m på pinden strik et ærme magen til.

Bærestykke

Sæt alle maskerne = 326 (366) 390 m på en rundpind nr 3,5, idet ærmernes masker sættes ind i hullerne til ærmegab.

Strik i alt 6 (7) 8 rapporter i højden, idet der i 1., 3., 5., og 6. (1. , 3. , 5. og 7.) 1., 3., 6., og 8. rapport tages 1 m ind i midten af hvert hulkrus. Maskeantallet formindskes herved til 162 (186) 198 m. skift til p 3 og * strik 4 p r ( = 2 retriller). Tag på næste retpind 24 (28) 28 m jævnt ind * . Gentag fra * til * endnu 2 gange. Kanten måler nu ca. 4 cm, og der er taget 72 (84) 84 m ind. Lad maskerne sidde på pinden, og lad arbejdet hvile.

Forkanter

Strik ca. 106 (114) 122 masker jævnt op langs venstre forkant på p 3 i Højlandsgarn og strik en retstrikket kant.

Højre forkant strikkes på samme måde, men når der er strikket 3 retriller, strikkes 7 knaphuller fra retsiden:

Strik 4 (5) 6 r. - *luk for 2 m - strik 14 (15) 16 m*. Gentag fra * til * og slut med at lukke for 2 m – strik 4 (5) 6 r. På næste p slås 2 m op over de lukkede m. Fortsæt i retstrikning til hele kanten måler ca. 2,5 cm og luk jævnt af.

Saml 6 m op i forkanterne i forlængelse af bærestykkets masker og luk fra retsiden alle m jævnt af.

Montering

Strik maskerne under hvert ærme sammen. Hæft alle ender og pres modellen let under et fugtigt klæde.

Boligliv nr. 10/2010