Mal på glas: Vitrineskab med kongekrone fra Hendes Verden

Mal på glas: Vitrineskab med kongekrone

Krone og monogram vil på ingen tid ændre stilen på det gamle vitrineskab.

Vitrineskab med kongekrone

Mal på glas

Materialer:

Skabelon af en kongekrone

Svamp på pind

Pensel

Bogstaver på ark (her er de fra et gammelt broderihæfte)

Vandbaseret maling

Tape

Sådan gør du:

Læg skabelonen af kongekronen på glasset, og dup malingen på med svampen (som vist på billedet nedenunder). Klæb arket med bogstaver fast på bagsiden af glasset med tape, så er det nemt at male efter på forsiden af glasset. Brug en lille tynd pensel til at male bogstaverne op med.


Tip I

På computeren kan du selv skrive dine initialer og vælge skrifttype og størrelse, der passer til dit skab.

Tip II

Det er vigtigt at bruge en god stencil af plast, så du kan vaske og genbruge den, hvis du har et motiv, der skal gentages flere gange. Hvis det bare skal bruges en enkelt gang, kan du sagtens nøjes med en, der er klippet ud i almindeligt papir.

Tip III

Hvis du vil have et mere ”kunstnerisk” resultat, kan du male de forskellige farver oven på hinanden, mens de stadig er våde, så farverne flyder lidt ind i hinanden.

Hendes Verden nr. 41/2011

► SE OGSÅ: Lær at male 

► SE OGSÅ: Sjovt genbrug: Mal på dine urtepotter

► SE OGSÅ: Effektmaling der virker