Mikkel Beck Hansen: "Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hækling"

Helga Heks, Paula med pilotbrillerne, Elie Enhjørning og Zindy Zombiekanin. Når Mikkel designer og hækler en ny figur, er der altid noget ekstra på færde.

– Jeg er faktisk ret barnlig og kan slet ikke lade være med at tanke-lege, mens jeg hækler. F.eks. blev jeg spurgt, om jeg kunne finde på et eller andet til Halloween, og da jeg gik i gang, dukkede Zombie-Zindy op. Hun er en kanin, men for mange år siden kravlede hun rundt i kaninhullet en kold Halloweenaften, og så blev hun til en zombie. Heldigvis en sød en af slagsen, som man kan kramme med, siger Mikkel.

På hans blog Unkeldesign kan man blandt andet finde opskriften på Zindy, men der er også andet guf for hæklere, og det er der mange, der har opdaget.

– Sitet er vokset fra at være et lidt forsigtigt forsøg på at dele nogle af mine ting til at være et forum, hvor der foregår en masse. Og hvor jeg har en kontaktflade til en flok mennesker, der deler min lidenskab for at hækle. Det er sjovt og inspirerende, og selvom jeg primært hækler for min egen skyld, er det fedt, når andre kan lide det, jeg laver.

Hækling stak helt af

Skal begyndelsen på Mikkels historie med, må der spoles tilbage til håndarbejdestimerne i folkeskolen. Her var det strikning, som var på skemaet, og der var noget hyggeligt ved at sidde med garn og pinde.

– Jeg ved ikke, om jeg var særlig god til det, men jeg kunne godt lide det, og senere, da jeg blev lidt ældre, strikkede jeg lidt i ny og næ. Et halstørklæde og sådan noget i den nemme genre. Da jeg flyttede sammen med min mand, Steffen, strikkede vi nogle gange sammen for sjov, men da en fælles veninde udfordrede os til at prøve at hækle i stedet, blev vi bidt af det. Vi lærte forskellige teknikker på YouTube, og for mit vedkommende stak det helt af. Jeg hæklede og hæklede og fandt ud af, at jeg også kunne designe og lave opskrifter. Nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden garn og hæklenål, siger Mikkel.

I de fire år han har haft sin hjemmeside, er skaren af faste følgere vokset, og i den gruppe er det ingen overraskelse, når en ny opskrift dukker op, og det igen er et dyr.

– Jeg har også lavet grydelapper, huer og den slags, men det får ikke blodet til at bruse i årerne. Min ting er simpelthen dyr – både de rigtige og dem, der udspringer af fabler og fantasi. Der er så mange muligheder, og mine følgere på bloggen bidrager også. Sidste sommer efterspurgte jeg fugle, man kunne hækle, og så væltede det ind med gode forslag; påfugl, pingvin, flamingo, papegøje og så videre. Dyr er et uendeligt univers af sjove og udfordrende projekter. Hvordan hækler man f.eks. påfuglens flotte halefjer?

Ene hane i hønsegården

At det lige er hækling, der er blevet den store passion, beror på en tilfældighed, mener Mikkel.

– Jeg er ud af en familie, hvor alle udfolder sig kreativt i større eller mindre målestok. Min bedstefar malede billeder, far og lillebror spiller musik, og min mor og bedstemor laver håndarbejde. Vi kan lide at skabe noget, og nu er det hækling, jeg er blevet så optaget af, men det kunne sagtens have været et helt andet materiale. F.eks. træ. Jeg ville elske at snedkere møbler og den slags. Det ville jo også være mere maskulint, siger Mikkel.

På bloggen og i sociale sammenhænge, hvor der hækles, møder han stort set kun kvinder, og det har været lidt specielt.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har givet noget ekstra opmærksomhed omkring min blog, at jeg er mand, og det er positivt. Er jeg til et hæklearrangement, hvor jeg er eneste mand, kan jeg derimod godt få en stærk kønsbevidsthed, der skal arbejdes lidt med. Jeg er ene hane i hønsegården, og det ville da være fedt, hvis kønsfordelingen var anderledes, men hækling er selv her i år 2019 forbundet med noget feminint. Der findes sikkert flere mænd, der har det som hobby, men måske putter de lidt med det, fordi man hurtigt bliver udråbt som bøsse, hvis man laver håndarbejde. Jeg er bøsse, og det står jeg ved, så det prædikat må man gerne sætte på mig. Når det er sagt, så har min seksualitet absolut intet at gøre med, at jeg hækler, siger Mikkel.

Et rart rum

Det, han er i gang med lige nu, er i nogle fine lyse pastelfarver, men hvad der skal vokse frem af garnet, er en hemmelighed. En hemmelighed, der først afsløres i løbet af året, når Mikkels første hæklebog udkommer.

– Jeg sætter altså ikke dato på, for det er vigtigt for mig, at det ikke bliver et stress-projekt. Idéer og design skal være et rart rum inde i hovedet, og det skal ikke ødelægges af hård deadline, pres og forventninger, siger Mikkel. De seneste måneder har der da heller ikke været helt så meget tid til bogprojektet som ønsket, for der har både været en flytning og en stor bacheloropgave på pædagogstudiet, som krævede Mikkels tid.

– Jeg har haft styrtende travlt med flyttekasser, bøger og læsning, så der har været lidt stille omkring min blog og hæklebogen. Men det betyder ikke, at jeg har lagt garn og hæklenål væk. Når der er så travlt, har jeg brug for håndarbejde om aftenen, fordi det giver ro. Så hækler jeg helt for min egen fornøjelse – forstået på den måde at jeg ikke tænker på, hvad det skal blive til. Jeg slapper bare af. På samme måde som andre sidder med sådan en lille stress-af-bold i hænderne.

For Mikkel er hæklingen nu så integreret en del af livet, at det indgår i stort set al planlægning og praktik. I det nye hus er der f.eks. indrettet et helt rum til hobbyen.

– Selvfølgelig skal der være et værelse til garn og færdige dyr. Et komplet krea-univers hvor jeg bare skal nærme mig døren, så eksploderer det i hovedet med idéer. Figurerne myldrer frem, og så er det bare med at komme i gang med at få dem bragt til verden, smiler Mikkel.