Smukt sjal i vendestrik
Flæsen i kontrastfarve udgør hele dekorationen. Den kan selvfølgelig udelades, og du får i stedet et lille lunt tørklæde.
**
Sjal i vendestrik
Str.: Onesize (Sjalet måler ca. 140 cm i bredden og ca. 70 cm i højden).
Garn: 1-trådet Kidmohair, 1 ngl grå (fv 1201) og 1 ngl grøn (fv 1199) fra Canard ApS.
Kvalitet: 75 % kidmohair/25 % merino. 50 g = 350 meter.
Pinde: Nr. 3 samt rundp nr. 3 (80 cm eller længere).
Strikkefasthed: 18 m og 30 p i glatstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Mønsterbort: 1. og alle øvrige ulige p: (= vr-siden af arb). De første og de sidste 2 m strikkes r, de øvrige m strikkes vr. 2. p: 7 r, sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over, sl o, 4 r. 4. p: 6 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 2 gange, sl o, 4 r. 6. p: 5 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 3 gange, sl o, 4 r. 8. p: 4 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 4 gange, sl o, 4 r. 10. p: 3 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 5 gange, sl o, 4 r. 12. p: 4 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 5 gange, 2 r sm, 2 r. 14. p: 5 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 4 gange, 2 r sm, 2 r. 16. p: 6 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 3 gange, 2 r sm, 2 r. 18. p: 7 r, (sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over) 2 gange, 2 r sm, 2 r. 20. p: 8 r, sl o, 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over, 2 r sm, 2 r. Gent disse 20 p. Slå 13 m op på p nr. 3 med grøn, og strik de 20 p mønsterbort i alt 37 gange (se Mønsterbort). På rundp nr. 3 strikkes nu fra r-siden af arb 378 m op med grå langs bortens lige kant. Strik vr tilbage. Sæt en markering midt på sjalet med 189 m på hver side af markeringen. Strik hen til markeringen, 2 r, 2 dr r sm, 1 r, vend. Strik 6 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend. * Strik r til sidste m før vendingen, strik denne m dr r sm med en m fra borten, 1 r, vend og strik vr, til sidste m før vendingen, strik denne m vr sm med en m fra borten, 1 vr, vend *. Gent fra * til *, til alle m langs borten er brugt. Luk løst af.
Efterbehandling: Vask sjalet i hånden i lunkent vand tilsat lidt uldvaskemiddel eller hårshampoo. Spænd sjalet ud på et fast underlag med knappenåle, og lad det tørre. Pres evt. sjalet let.
Du begynder med kanten og samler masker op til selve sjalet. Det gør, at overgangen ved de to farver bliver
rigtig smuk og ensartet. Vælger du variationen uden kant, slår du bare det antal masker op, der skulle samles op, og følger opskriften derfra.
Hendes Verden nr. 33/2013